Erstatningskrav begrundet i fejl og mangelfuld rådgivning i forbindelse med investering

Sagsnummer:45/2019
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby, Søren Geckler
Klageemne:Rådgivning - investering
-
Ledetekst:Erstatningskrav begrundet i fejl og mangelfuld rådgivning i forbindelse med investering
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav fra klageren om erstatning begrundet i fejl og mangelfuld rådgivning i forbindelse med investering.

Sagens omstændigheder

Den 9. oktober 2014 blev der afholdt et møde mellem klageren og Nordea Danmark om investering af 450.000 kr. der indestod på en Gevinstopsparingskonto. Banken udarbejdede en investeringsplan vedrørende placering af de 450.000 kr. i investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1, som var en blandet investeringsforening med en aktivfordeling på 0%-25% aktier og 75%-100% obligationer. Af investeringsplanen fremgik i øvrigt blandt andet:

 ”…

Forudsætning:

  • Du ønsker en enkel løsning baseret på din investeringsprofil, hvor den løbende tilpasning så vidt muligt sker automatisk
  • Du er villig til at acceptere et lavere afkast for at reducere risikoen for tab.
  • Investeringsprofilen Stabil. - Du ønsker hovedsageligt at minimere udsvingene i værdien af investeringen, og du accepterer derfor et begrænset forventet afkast. Du er dog opmærksom på, at værdien af investeringen kan falde eller stige mere på kort sigt, end den gennemsnitligt forventes at gøre på lang sigt.
  • Ved valg af investeringsprofil er der taget højde for, om størstedelen af investeringen skal bruges indenfor 3-6 år.

…”

Klagerens samlever, S, var såkaldt Premiumkunde i banken, og S havde midler i en Premium Portefølje ordning i banken.

Af bankens interne notater for mødet med klageren den 9. oktober 2014 fremgik blandt andet:

”…

Han kom med det formål at investere i det samme som [S]. Men jeg gennemgik formueplan for ham og kom frem til basis 1 anbefaling. Han fortalte at [S] er Premium kunde, men det kan han ikke blive når de ikke vil kobles sammen.

…”

Den 11. november 2014 blev der afholdt et nyt møde mellem klageren og banken.  Klageren købte samme dag investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1 for 399.981,07 kr. inklusiv kurtage på 599,07 kr.

Den 16. april 2015 fik klageren et udbytte på investeringsbeviserne på 17.605 kr.

Den 18. maj 2015 opfordrede banken klageren til at henvende sig med henblik på at drøfte alternativ placering af midlerne i Nordea Invest Basis 1. Baggrunden var lave afkastforventninger på obligationer.

Efter det oplyste fik klageren den 29. maj 2015 fra et pensions-/forsikringsselskab udbetalt 1,5 mio. kr., som blev placeret hos Nordea. Klageren opfyldte herefter betingelserne for at blive Premiumkunde i banken.

Den 15. juni 2015 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken og udarbejdet en ny investeringsplan om en omlægning af klagerens investering i Nordea Invest Basis 1 med en værdi på nu 379.011 kr. samt eventuelt yderligere midler til Nordea Invest Basis 2, som havde en større aktieandel (aktier 10%-40% og obligationer 60%-90%) end Basis 1 (0%-25% aktier og 75%-100% obligationer). Bankens anbefaling var, at klageren skulle placere yderligere 600.000 kr., der indestod på en gevinstopsparing i banken, i Nordea Invest Basis 2. Af investeringsplanen fremgik, at klagerens forudsætninger var uændrede, bortset fra investeringsprofilen, der var ændret fra Stabil til Moderat, hvilket betød, at ”Du ønsker en lav risiko, men også en moderat vækst i formuen. Du accepter nogle udsving i værdien af investeringen på kortere sigt for at øge det forventede afkast på længere sigt.” Klageren valgte en ren omlægning af Basis 1 til Basis 2.

Samme dag gennemførte banken klagerens salg af investeringsbeviserne i Nordea Invest Basis 1 for 378.190,86 kr. inklusive kurtage på 568,14 kr. og klagerens køb af investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 2 for 378.146,37 kr. inklusive kurtage på 566,37 kr. Efter handlerne var der et overskydende beløb på 44,49 kr. (378.190,86 kr. - 378.146,37 kr. = 44,49 kr.).

I en e-mail af 19. juni 2015 til banken spurgte klageren om han ikke var Premiumkunde i banken. Ved e-mail samme dag svarede banken blandt andet:

”…

Du er ikke tilmeldt Premium – men du opfylder kriterierne.

Jeg nævnte ikke noget om det på vores møde for ikke at skabe unødig forvirring.

Premiumtilmeldingen giver nogle ekstra tilbud - men har ingen betydning for din investering (dine ønsker matchede ikke Premium Portefølje, som er en mulighed) …

…”

Den 29. juni 2015 blev klageren registreret som Premiumkunde i banken.

Ved en e-mail af 20. juli 2015 til banken anmodede klageren om at ”ændre min investering, så jeg ikke får afkast udbetalt, men det kører videre så investeringen forhåbentlig bliver større og større. Lige som [S] har det.”

Ved en e-mail af 21. juli 2015 svarede banken, at klagerens depot ville blive tilmeldt ”automatisk geninvestering” og at ”Det er ikke det samme som [S] – hendes investering er en anden”.

I to e-mails af henholdsvis 9. og 10. februar 2016 gjorde klageren indsigelse mod bankens rådgivning. Klageren fremhævede, at han havde anmodet om samme investering som S. Han undrede sig derfor over, at værdien S’s investering var steget, mens værdien af hans investering var faldet.

Den 17. februar 2016 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken og udarbejdet en ny investeringsplan, om omlægning af klagerens Nordea Invest Basis 2 med en værdi på nu 366.862 kr. til Premium Portefølje, hvilket var i overensstemmelse med bankens anbefaling. Investeringsprofilen var uændret ”Moderat” og tidshorisonten uændret 3-6 år. Klageren underskrev en depotaftale og en aftale om Premium Portefølje. Klagerens indskud på ordningen ville af banken blive placeret i investeringsbeviser tilpasset klagerens investeringsprofil. Investeringsrammen var 10%-40% i hovedsageligt aktiebaserede investeringsbeviser og 60%-90% i hovedsageligt obligationsbaserede investeringsbeviser.

Salget af Nordea Invest Basis 2 blev gennemført den 19. februar 2016 til en kursværdi på 368.323,20 kr. uden kurtage.

Den 25. februar 2016 sendte banken et referat af mødet til klageren. Af referatet fremgik blandt andet:

”…

Formålet med mødet var at gennemgå placeringen af din formue og aftale en investering/placering fremadrettet, som du vil være tilfreds med.

Her er et resumé af det, vi aftalte.

Dit ønske var at få samme placeringsform som [S], nemlig Premium Portefølje. Vi talte om at årsagen til at vi ikke har bragt det på banen fra starten, skyldes at du ikke havde tilstrækkelig volumen i Nordea til at være Premium kunde. Det har du imidlertid fået klaret ved at samle flere af dine midler i Nordea. Du bruger Nordea, men har også en anden bank ved siden af, som du holder fast i indtil videre.

Vi gennemgik årsagen til at vi anbefalede dig omlægning fra Nordea Invest Basis 1 i foråret 2015. Nordea Invest Basis 1 består af ca. 90% obligationer og forventningen til fremtidigt afkast er omkring 0 pga. den lave obligationsrente. Derfor tog din bankrådgiver en snak med dig om din investeringsrisiko og du fik Nordea Invest Basis 2, idet det faldt mest naturligt.

Jeg viste dig afkastene i hhv. Nordea Invest Basis 2 og Premium Portefølje moderat, for at vise at de begge har klaret sig fint igennem de senere år. Der er en forskel på deres indbyrdes fordeling mellem de underliggende aktier og obligationer og derfor kan afkastet være forskelligt.

I Nordea Invest Basis afdelinger betales kurtage ved køb og salg, det gør man ikke i Premium Portefølje, til gengæld er den årlige omkostning lidt højere (ÅOP).

Du ville gerne [have] samme placeringsform som [S], så jeres afkast kunne ”følges ad”. Samtidig tiltaler det dig at modtage en afkastrapport 2 gange årligt. Derfor aftalte vi at sælge din andel af Nordea Invest Basis 2 og oprette en aftale om Premium Portefølje Moderat i stedet. Du underskrev papirerne med det samme og det er nu faldet på plads. (Du har ikke betalt kurtage ved salget)

… Vi talte om at du ikke kan sammenligne afkastet med [S] i år, da du ikke har været med fra årets start.

…”

Den 12. april 2017 blev der afholdt et møde, hvor banken anbefalede klageren at indskyde yderligere 300.000 kr. i frie midler på Premium Portefølje ordningen. Klageren fastholdt den hidtidige investering, som nu havde en værdi på 399.044 kr.

Den 27. december 2018 blev klagerens investering efter instruks fra klageren solgt for i alt 387.382,40 kr. og klageren udtrådte af Premium Portefølje ordningen.

Den 29. januar 2019 indgav klageren en klage over Nordea Danmark til Ankenævnet. Banken har under sagen godtgjort klageren 568,14 kr. og 566,37 kr., i alt 1.134,51 kr., svarende til kurtagen ved henholdsvis klagerens salg af Nordea Invest Basis 1 og klagerens køb af Nordea Invest Basis 2.

Klagerens tab på investeringerne i Nordea Invest Basis 1 og 2 i perioden 11. november 2014 - 19. februar 2016 udgjorde herefter 12.873,87 kr., der fremkommer således:

køb Basis 1

399.981,07 kr.

udbytte

-17.605,00 kr.

Overskydende beløb ved omlægning fra Basis 1 til Basis 2

-44,49 kr.

salg Basis 2

-368.323,20 kr.

godtgørelse af kurtage

-1.134,51 kr.

tab

12.873,87 kr.

Banken har oplyst, at i Premium Portefølje Stabil og Moderat kan sammenlignes med Nordea Invest Basis 1 og Basis 2. I perioden 11. november 2014 - 15. juni 2015, hvor klageren investerede i Nordea Invest Basis 1, udgjorde afkastet i Premium Portefølje Stabil 1,08 %. I perioden 15. juni 2015 - 17. februar 2016, hvor klageren investerede i Nordea Invest Basis 2, udgjorde afkastet i Premium Portefølje Moderat -0,95 %.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal betale en erstatning på mindst 15.000 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken bør betale erstatning for hans tab som følge af dårlig investering af hans 400.000 kr. i 2014-2018.

Han anmodede om en investering magen til S’s med samme procent aktier og obligationer, hvilket banken afslog. Banken gav ingen begrundelse for afslaget, selv om han anmodede om det.

Efterfølgende har han konstateret, at han fik en dårligere investering end S, fordi han havde et engagement med et andet pengeinstitut end Nordea, hvilket flere medarbejdere i banken har bekræftet. Han ville aldrig have ladet Nordea investere for sig, hvis han havde vidst, at han ville få en dårligere investering, fordi han havde et engagement med et andet pengeinstitut end Nordea.

Banken lavede investeringen med en masse obligationer, for det var meget sikkert. Investeringen gik fint de første måneder, og han fik udbetalt cirka 12.000 kr. i udbytte. Derefter faldt værdien af investeringen betydeligt, og der blev ikke udbetalt udbytte.

Ved omlægningen fra Basis 1 til Basis 2 anmodede han igen om en investering magen til S’s, men banken oplyste igen, at det kunne han ikke få. Han opfyldte betingelserne for at blive Premiumkunde, hvilket banken glemte. Efterfølgende oplyste banken, at dette ikke havde indflydelse på hans investering, hvilket tilsyneladende ikke var korrekt.

I perioden fra 9. oktober 2014 til 17. februar 2016 steg S’s investering cirka 20.000 kr., mens hans investering faldt. Hvis han havde fået en investering magen til S’s var værdien af investeringen steget med 15.000 kr. Banken bør derfor betale en erstatning på mindst 15.000 kr.

Ved tredje forsøg lykkedes det at få en investering magen til S’s. Alligevel steg værdien af hans investering ikke så meget som S’s investering.

Da værdien af hans investering i december 2018 igen faldt betydeligt, solgte han investeringen for cirka 387.000 kr. Han realiserede således efter fire år og tre måneder et tab på 1.000 kr. (400.000 kr. - 12.000 kr. - 387.000 kr. = 1.000 kr.). I samme periode havde S tjent 30.000 kr. -  35.000 kr.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, og at klageren ikke har lidt et erstatningsberettiget tab.

Banken har, jævnfør de fremlagte investeringsplaner, ydet investeringsrådgivning med udgangspunkt i klagerens konkrete forhold, herunder formueforhold, risikoprofil samt erfaring med investering. Rådgivningen tog udgangspunkt i bankens kendskab til klageren.

Banken har ikke ydet klageren en dårligere rådgivning på grund af klagerens engagement i en anden bank. Det bestrides, at medarbejdere i banken skulle have bekræftet klagerens påstand om, at dette skulle være tilfældet. Banken havde blot behov for at modtage oplysninger om eventuelle øvrige investeringer for at kunne fastsætte klagerens risiko på retvisende måde.

Klageren og S havde adskilte økonomier, og der blev ikke afholdt fælles møder med Nordea. Klageren blev på mødet den 9. oktober 2014 informeret om, at han ikke kunne blive Premiumkunde, når han og S ikke ønskede at blive sammenkoblet hos Nordea. Klageren traf efterfølgende den 11. november 2014 selv beslutning om investeringen i Nordea Invest Basis 1.

Det samlede realiserede negative afkast på investeringerne i Nordea Invest Basis 1 og Basis 2 er ikke udtryk for et erstatningsberettiget tab. Klageren alene er blevet skuffet i sin forventning om, at opnå et afkast svarende til S’s investering.

På tidspunktet for 2. omlægning den 15. juni 2015 opfyldte klageren betingelserne for at blive tilmeldt som Premiumkunde og derved få adgang til at investere i Premium Portefølje Moderat, hvilket banken undlod at oplyse på mødet samme dag.

Efter en samlet vurdering af forløbet fra 2014 frem til omlægningen den 15. juni 2015 burde banken på mødet den 15. juni 2015 have oplyst klageren om muligheden for at blive Premiumkunde, herunder at det nu var muligt at investere i Premium Portefølje Moderat, uanset dette efter bankens vurdering ikke matchede klagerens investeringspræferencer. Det var således, jævnfør investeringsplanen, bankens vurdering, at klagerens ønsker bedst blev imødekommet med en omlægning til Nordea Invest Basis 2.

På baggrund af den manglende information har banken godtgjort klageren kurtagebeløbene på i alt 1.134,51 kr.

Klageren blev den 19. juni 2015 gjort bekendt med muligheden for at omlægge til Premium Portefølje efter underskrift af ny kundeaftale, og den 29. juni 2015 blev klageren registeret som Premiumkunde. Klageren kunne derfor den 29. juni 2015 have anmodet banken om at blive omlagt til Premium Portefølje Moderat.

Banken og klageren var også i dialog i juli 2015, hvor klageren den 21. juli 2015 blev gjort opmærksom på, at han fortsat ikke havde en investering magen til S’s, og klageren havde således også på dette tidspunkt anledning til eventuelt at anmode banken om at få omlagt sin investering.

I perioden fra mødet den 15. juni 2015 til den 21. juli 2015, hvor klageren i hvert fald var fuldt informeret om muligheden for at omlægge investeringen til Premium Portefølje, udviklede Nordea Invest Basis 2 – ved en investering på 400.000 kr. – sig mere positivt end Premium Portefølje Moderat, og klageren har derfor ikke lidt et kurstab.

Ankenævnets bemærkninger

Den 9. oktober 2014 blev der afholdt et møde mellem klageren og Nordea Danmark om investering af midler, som klageren havde på en Gevinstopsparingskonto. Klageren ønskede en investering magen til samlever, S, der var Premiumkunde i banken, og som i kraft heraf havde sine midler i en Premium Portefølje ordning.

Klageren, der ikke var Premiumkunde, og derfor ikke kunne få en Premium Portefølje ordning, købte den 11. november 2014 investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1, som var en blandet investeringsforening med en aktivfordeling på 0%-25% aktier og 75%-100% obligationer, hvilket stemte med bankens anbefaling til klageren.

Den 15. juni 2015 blev investeringsbeviserne i Nordea Invest Basis 1 efter rådgivning fra banken omlagt til Nordea Invest Basis 2, som havde en større aktieandel end Basis 1. Banken har erkendt, at den i forbindelse hermed burde have oplyst klageren om, at han på daværende tidspunkt opfyldte betingelserne for at blive Premiumkunde, og at han i kraft heraf kunne få en Premium Portefølje ordning lige som S.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes og Karin Duerlund udtaler:

Vi finder ikke, at banken begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med investeringen i november 2014.

På baggrund af den fremlagte korrespondance mellem parterne finder vi, at det må lægges til grund, at klageren senest den 21. juli 2015 blev fuldt ud klar over, at han opfyldte betingelserne for at blive Premiumkunde, og at han i kraft heraf kunne få en Premium Portefølje ordning lige som S. Vi lægger endvidere som anført af banken til grund, at klageren i perioden 15. juni 2015 - 21. juli 2015 ikke blev påført et kurstab som følge af, at hans investering var placeret i Basis 2. Vi finder, at klageren selv må bære risikoen for, at han ikke den 21. juli 2015 men først ved en senere omlægning i februar 2016 valgte at omlægge sin investering i Basis 2 til Premium Portefølje.

Klagerens salg af Nordea Invest Basis 2 i februar 2016 i forbindelse med omlægning til Premium Portefølje, skete uden kurtage. Banken har under sagen godtgjort klageren yderligere kurtage på i alt 1.134,51 kr. Vi finder ikke grundlag for at pålægge banken at betale yderligere beløb til klageren.

Klageren har anført, at værdien af hans investering i Premium Portefølje ikke steg så meget som S’s investering i samme periode. Vi kan efter det foreliggende ikke tage stilling til eventuelle fejl med hensyn til klagerens og S’s investeringer i Premium Portefølje.

To medlemmer – Søren Geckler og Ida Marie Moesby – udtaler:

Klageren udtrykte tydeligt ønsket om investering af midler på samme vis som klagers samlever. Klager var ikke Premium kunde og kunne derfor kun tilnærmelsesvist opnå samme investering som samlever men blev tilbudt noget helt andet. Vi finder, at det samlede tab, der er konstateret på investeringen, er forårsaget af kurstab forbundet med køb og salg i forbindelse med de omlægninger, der har været nødvendige for til sidst at få ønsket til porteføljesammensætning opfyldt. Banken er årsag til tabet og bør dække dette ind.

Vi stemmer derfor for, at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.