Krav om udlevering af værdipapirer.

Sagsnummer:35/2007
Dato:16-10-2007
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:Depot - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om udlevering af værdipapirer.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udlevering af eller erstatning for en post værdipapirer.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er udlænding med bopæl i Tyskland.

I 1995 blev klageren kunde i et selskab, der forvaltede klagerens investeringer i sydafrikanske obligationer.

Selskabets direktører A og B var privatkunder i Sydbanks Private Banking International afdeling i Gråsten. Engagementerne, som bestod af lånefinansierede investeringer i værdipapirer, blev i 1998 lagt sammen til et fælles privatengagement med kontohaverne A eller B c/o selskabet.

Klageren har under sagen fremlagt en række depotudskrifter, transaktionsoversigter, aftaler mv. vedrørende A's og B's engagement med Sydbank samt vedrørende hans egne formueforhold.

Ifølge en depotoversigt udstedt af selskabet den 11. juni 1999 havde klagerens formue en værdi på 995.020 ZAR.

A har ved en skrivelse af 23. marts 2007 til Ankenævnet erklæret, at klagerens værdipapirer blev forvaltet af selskabet og overladt til Sydbank til sikkerhed for selskabets engagement.

Parternes påstande.

Den 2. februar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale 990.020 ZAR med tillæg af renter eller udlevere værdipapirerne med påløbne renter.

Banken har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at selskabet stjal hans værdipapirer, og at banken medvirkede hertil.

Dette er dokumenteret ved erklæringen fra A og de i øvrigt fremlagte bilag.

Banken modtog værdipapirerne fra hans kundedepot i et schweizisk pengeinstitut.

Papirerne blev lagt til sikkerhed for A's og B's engagement med Sydbank, som på grundlag af sikkerheden i stort omfang ydede lån til A og B med henblik på gennemførelse af omfattende og spekulative aktie- og valutahandler.

Ved overførslen til Sydbank burde hans papirer være blevet indlagt i et særskilt kundedepot.

Etableringen af fællesengagementet med A eller B som kontohaver og med adresse hos selskabet var en usædvanlig konstruktion, der åbnede mulighed for, at A og B, der var ubemidlede, på grundlag af klientkontomidler kunne få bevilget lån på 3.985.000 CHF inden for ni måneder.

Ankenævnet anmodes om at foretage en afhøring af A.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at man til stadighed har været af den klare opfattelse, at de omhandlede midler tilhørte A og B. Banken havde ingen grund til at tro, at midlerne tilhørte andre. I så fald ville man have stillet krav om, at der skulle have været oprettet individuelle kundedepoter.

Banken har på ingen måde medvirket til de transaktioner A og B angiveligt skulle have udført vedrørende kundemidler. Klageren har tilsyneladende selv overdraget sine midler til A og B. Klageren må derfor rette et eventuelt krav mod dem.

Fælleskonti er en sædvanlig kontoform, som kan anvendes af alle, der ønsker at have konti sammen. En kontohavers ønske om registrering af en c/o-adresse imødekommes, hvis man har kendskab til den pågældendes reelle adresse.

Sammenlægningen skete på initiativ fra A og B. Der skete ingen væsentlige ændringer i engagementet efter sammenlægningen.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klageren aldrig har haft et kundeforhold til Sydbank, og at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens krav mod Sydbank er hovedsageligt begrundet i forhold vedrørende A's og B's etablering af et engagement med banken i 1998. På den baggrund, og idet en afklaring af hændelsesforløbet ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, afviser Ankenævnet sagen i medfør af nævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.