Udlånsaftale. Ugyldighed. Bevis. Afvisning.

Sagsnummer:92/1988
Dato:28-11-1988
Ankenævn:Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Per Overbeck
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlånsaftale. Ugyldighed. Bevis. Afvisning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I juni måned 1986 bevilgede indklagedes Vesterbro afdeling klageren og dennes kollega et lån på 100.000 kr. For tilbagebetalingen af lånet hæftede klageren og medskyldneren solidarisk. Ifølge låneaftalen skulle lånet afdrages med en månedlig ydelse på i alt 4.000 kr., som skulle erlægges med 2.000 kr. fra hver af skyldnerne. Ifølge en af skyldnerne underskrevet betalingsinstruktion blev låneprovenuet overført til deres daværende arbejdsgivers konto. I forbindelse med lånets etablering oprettede klageren en checkkonto i afdelingen, og der blev oprettet stående instruktion om overførsel af 2.000 kr. fra hver af skyldnerne. Den 3. oktober 1986 underskrev klagerens arbejdsgiver et gældsbevis, ifølge hvilket han erkendte at skylde klageren 50.000 kr.

Klageren har herefter brevvekslet med indklagede og gjort gældende, at låneforholdet blev etableret efter forslag fra arbejdsgiverens bankrådgiver med dennes viden om, at arbejdsgiveren var den reelle skyldner, idet afdelingen ikke længere ønskede at yde lån til klagerens arbejdsgiver på grund af dennes dårlige økonomi.

Dette er afvist af indklagede under henvisning til, at klageren ikke har forevist det af klagerens arbejdsgiver underskrevne gældsbrev ved etablering af låneaftalen, og at låneprovenuet er anvendt i overensstemmelse med klagerens skriftlige instruktion.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at gøre sit tilgodehavende gældende overfor klagerens arbejdsgiver. Klageren har yderligere bl.a. anført, at det må antages, at den pågældende bankrådgiver - i modsætning til klageren - på tidspunktet for lånets optagelse havde kendskab til arbejdsgiverens meget dårlige regnskab for 1985.

Indklagede har påstået frifindelse.

Til støtte for påstanden har indklagede bl.a. anført, at det ikke er usædvanligt, at medarbejdere yder lån til deres arbejdsgiver eller indskyder kapital i dennes virksomhed, hvorfor indklagede ikke finder det urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den af klageren underskrevne lånekontrakt gældende.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke på det foreliggende grundlag at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder i forbindelse med etableringen af det omhandlede udlån, at lånekontrakten ikke bør kunne gøres gældende mod klageren. En stillingtagen til dette spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor klagen afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.