Kaution, stiftelse.

Sagsnummer:400/1990
Dato:05-04-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Kaution, stiftelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klageren kautionerede den 20. juni 1986 for et til hans søn af indklagede samtidigt ydet lån på 110.000 kr. i forbindelse med sønnens køb af en fast ejendom. Den 13. oktober 1989 ydede indklagede et yderligere lån på 50.000 kr. til sønnen og dennes samlever, og klageren kautionerede samtidig herfor dog således, at hans tilsvar ikke kunne overstige 25.000 kr. Til sikkerhed for lånene var af sønnen håndpantsat et ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i den i 1986 erhvervede ejendom.

Den 9. august 1990 afholdtes tvangsauktion over den pantsatte ejendom, uden at der fremkom provenu til ejerpantebrevet.

Klageren har efter at have korresponderet med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren er frigjort for sine kautionsforpligtelser.

Indklagede har nedlagt principalt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han vedrørende lånet på 50.000 kr. først efterfølgende blev opmærksom på, at en del af låneprovenuet blev anvendt til inddækning af restancer på samleverens gæld. Endvidere måtte sønnens økonomiske sammenbrud kunne forudses af indklagede ved lånets etablering. Hertil kommer, at klageren ikke er blevet tilstrækkelig orienteret om konsekvenserne af en kautionsforpligtelse.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse vil forudsætte en vidne- og partsafhøring, som ikke kan finde sted for Ankenævnet jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren i forbindelse med optagelsen af begge lån blev orienteret om konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Ved ydelse af lånet på 50.000 kr. blev klageren gjort bekendt med, at provenuet af lånet skulle anvendes til betaling af restancer på kreditforeningslån samt inddækning af overtræk på en lønkonto. Saneringsformålet blev klart tilkendegivet klageren, og der blev i samme forbindelse udarbejdet nyt budget for debitorerne, hvilket klageren blev oplyst om. Klageren må derfor anses for at være fuldt ud bekendt med debitorernes økonomiske situation i oktober 1989, og dette er også baggrunden for, at klageren ønskede kautionen for det nye lån begrænset til 25.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har anført, at han ved etableringen af lånet på 50.000 kr. ikke blev orienteret om, at låneprovenuet skulle anvendes til betaling af kreditforeningsrestancer samt overtræk på en lønkonto, medens indklagede har anført, at dette blev tilkendegivet klageren, ligesom klageren orienteredes om et nyt budget for debitorerne. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.