Værdipapirer, aktieombytning.

Sagsnummer:238/1993
Dato:22-10-1993
Ankenævn:Niels Waage, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer, aktieombytning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I oktober 1990 oplyste aktieselskabet A, i hvilket klageren ejede en aktiepost på 135.000 kr., at selskabet havde opnået enighed med aktieselskabet B om et ombytningstilbud til aktionærerne i A.

Den 5. november 1990 udsendte indklagedes forvaltningsafdeling, hvor klagerens aktier henlå, ombytningstilbuddet til de af indklagedes kunder, der var omfattet heraf. Ombytningstilbuddet var i forholdet 1:20 svarende til, at 1 aktie (nom. 1.000 kr.) i selskabet A ombyttedes til 20 aktier (nom. 2.000 kr.) i selskabet B. Ombytningsperioden var 8. november til 23. november 1990, senere forlænget til 7. december 1990.

Klageren har oplyst, at hun den 12. november 1990 underskrev den fra indklagede modtagne ordreblanket om ombytningen. Hun overgav blanketten til en bekendt, som også var omfattet af ombytningen, og pågældende fremsendte efter at have fotokopieret begge blanketter disse i samme kuvert til indklagede. Kopi af begge blanketter er fremlagt.

Indklagede bestrider, at have modtaget den af klageren underskrevne ordreblanket.

Klageren har oplyst, at hun i december 1990 talte med en medarbejder i selskabet A, som oplyste, at A ikke fra indklagede havde modtaget klagerens ombytningsbegæring. Klageren henvendte sig derpå til indklagede, som meddelte, at fejlen ville blive rettet. I januar 1991 modtog klageren depotopgørelse fra indklagede, hvoraf fremgik, at ombytningen ikke var foretaget; hun kontaktede straks indklagede, som oplyste, at man ikke var færdig med ombytnigen. Hun kontaktede igen selskabet B, hvor hun fik oplyst, at der var problemer med aktieombytningen hos indklagede, men man var bekendt med klagerens sag. Ved selskabet A's generalforsamling den 21. februar 1991 drøftede klageren aktieombytningen med et bestyrelsesmedlem samt den medarbejder, som hun tidligere havde talt med, og begge lovede at tage kontakt med indklagede for at få sagen ordnet. Den følgende dag kontaktede klageren telefonisk indklagedes fondsafdeling, hvor hun blev forsikret om, at sagen ville blive bragt i orden. Efter at selskabet B's aktier i december 1991 var blevet børsnoteret, anmodede klageren primo 1992 indklagedes fondsafdeling om at sælge hendes aktier, men blev oplyst om at der ikke var sket nogen ombytning. Den 19. februar 1992 underskrev klageren påny ombytningsblanket; klageren var af selskabet B stillet i udsigt, at ombytningen ville ske i henhold til det oprindelige tilbud 1:20. Den 25. februar 1992 ekspederede indklagede ombytningsordren bilagt de fysiske aktier til selskabet A.

Den 24. november 1992 gennemførtes ombytningen.

Ved skrivelse af 1. oktober 1992 til indklagede fremsatte klageren krav om erstatning, som følge af indklagedes handlemåde. Ved skrivelse af 10. december 1992 opgjorde klageren erstatningskravet vedrørende nominelt 270.000 kr. aktier i selskabet B:

Kurs 1992, 148

399.600

Kurs 10. december 58

156.600


----------

Tab

243.000

Rentetab af 399.600 i 11 mdr., 18 dg.
af gennemsnitligt 16%

61.804


----------


304.804


----------

Ved indklagede skrivelse af 6. januar 1993 afvistes klagerens krav.

Klageren overgav herefter sagen til sin advokat. I forbindelse med klagerens advokat's korrespondance med indklagedes advokat meddelte klagerens advokat ved skrivelse af 10. marts 1993, at klageren foretog modregning vedrørende 4 lån med en restgæld pr. 31. december 1992 på i alt 299.479,21 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende sin erstaningspligt overfor klageren i forbindelse med aktieombytningen.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun har afgivet nøje og detaljerede oplysninger om sine henvendelser til indklagede, ligesom der også er sket hendvendelser fra selskabet om ombytningen. Det må således lægges til grund, at indklagede i november 1990 modtog klagerens anmodning om aktieombytning, men undlod at ekspedere sagen rettidigt. Klageren har siden januar 1992, hvor hun fremsatte anmodning om salg af aktierne, været afskåret herfra. Årsagen til at aktierne heller ikke efter november 1992 er solgt er, at disse ligger til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede. Sagen er endog særdeles gennemskuelig, og Ankenævnet er rette forum for sagens afgørelse.

Indklagede har anført, at man ikke forud for februar 1992 har registreret nogen henvendelse fra klageren om den manglende ombytning. En afklaring af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer som ikke kan ske for Ankenævnet, jfr. Ankenævnets vedtægters § 7.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har anført, at efter hun var blevet bekendt med, at indklagede havde gjort gældende ikke at have modtaget hendes anmodning om ombytning af aktier i november 1990 flere gange rettede henvendelse til indklagede, som forsikrede hende om, at ombytningen ville ske, medens indklagede har anført, at klageren først i februar 1992 rettede henvendelse til indklagede om ombytningen. Da en stillingtagen til disse stærkt modstridende anbringender forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.