Investering i juni 2008 i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod serie 1, 2013).

Sagsnummer:416/2008
Dato:12-05-2009
Ankenævn:Peter Blok, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Rådgivning - investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Investering i juni 2008 i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod serie 1, 2013).
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for tab på deres investering i juni 2008 i 2 % Kalvebod serie 1, 2013.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1929 og 1931.

I 2004 blev klagerne kunder i Amagerbanken.

I januar 2008 fik klagerne udbetalt et provenu på ca. 1,35 mio. kr. ved salg af deres ejendom. Klagerne drøftede placeringen af midlerne med banken. Det blev aftalt, at der til hver af klagerne skulle oprettes et aftaleindlån på 300.000 kr., ligesom der til hver skulle købes for 300.000 kr. 2 % ScandiNotes Senior 2011 med forventet indfrielse i juni 2008. Restprovenuet blev indsat på klagernes lønkonto, hvorpå banken ved en særaftale ydede en forrentning på 3,5 %.

I juni 2008, hvor ScandiNotes obligationerne var indfriet, blev der afholdt et nyt møde om placeringen af klagernes opsparingsmidler. Til hver af klagerne blev der indsat 250.000 kr. på aftaleindlån til den 11. december 2008 og med en rentesats på 4,80 % p.a. Til afløsning af ScandiNotes obligationerne blev der til hvert af klagernes depoter købt nom. 270.000 kr. 2 % Kalvebod PLC serie 1 2013 med forventet udløb i 2010. Kalvebod obligationerne blev købt til kurs 92,30, svarende til en kursværdi på 249.210 kr. på hvert depot. Til kursværdien kom kurtage 373,82 kr. samt vedhængende renter på 3.319,67 kr., således at klagerne hver betalte i alt 252.903,49 kr.

I august/september 2008 orienterede Amagerbanken klagerne om, at den nominelle værdi af Kalvebod obligationerne ville blive nedskrevet med 11,8 %. Baggrunden var Nationalbankens overtagelse af Roskilde Bank, der med en andel på 11,8 % var et af de hæftende pengeinstitutter bag Kalvebod obligationerne.

Klagerne gjorde gældende, at de ikke havde været klar over risikoen ved obligationerne og rejste krav om, at banken skulle tilbageføre handlerne til købskursen. Banken afviste at have pådraget sig et erstatningsansvar og afslog at imødekomme klagerne krav.

Banken har beregnet, at klagerne vil opnå en forrentning på ÷ 0,69 %, under forudsætning af, at de beholder Kalvebod obligationerne til det planmæssige udløb i november 2010, og at der ikke sker yderligere forringelser i sikkerheden for obligationen.

Banken har under sagen fremlagt en investeringsprofilaftale for hver af klagerne. Af aftalerne, der ikke er underskrevet, fremgår, at deres risikovillighed er 3, svarende til lav risiko. Formål og tidshorisont er henholdsvis frie midler og tre år. Endvidere fremgår bl.a. kendskab og eventuel erfaring med aktier, obligationer, investeringsforeningsbeviser og strukturerede produkter.

Banken har anført, at investeringsprofilerne blev udarbejdet forud for mødet med klagerne i januar 2008. På baggrund af en gennemgang af klagernes finansielle situation, kendskab til produkter og klagernes formål og investeringshorisont blev det konkluderet, at deres risikovillighed var lav risiko.

Klagerne har anført, at de fremlagte investeringsprofiler er helt ukendte for dem.

Parternes påstande.

Den 23. oktober 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atAmagerbanken skal annullere købene af Kalvebod obligationerne og tilbagebetale 2 x 252.903 kr. + 2 % rente fra den 13. juni 2008.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de på grund af deres alder ønskede kort løbetid og ingen risikabel investering. Banken foreslog Kalvebod obligationer med udløb i 2010, hvilket de accepterede. De fik ikke nærmere oplysninger om papirerne, som de troede var almindelige obligationer. De blev først ved meddelelsen om nedskrivningen i august/september 2008 klar over, at der var tale om risikable papirer baseret på forhold, som var ukendte for dem.

Det bestrides, at de som anført af banken blev rådgivet om de risikomæssige forskelle på stats-, realkredit- og bankobligationer. På møderne blev der alene drøftet kontantkonti og almindelige obligationer. Baggrunden for dette var den daværende grænse for garanti på kontantkonti. De var heller ikke klar over risikoen ved ScandiNotes obligationerne.

Banken har ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. De under sagen fremlagte dokumenter vedrørende deres investeringsprofil har banken opfundet ud af den fri luft og udgør ingen dokumentation for, at banken har opfyldt sine forpligtelser i henhold til bekendtgørelsen.

Amagerbanken har anført, at provenuet ved ejendomssalget i overensstemmelse med klagernes ønsker blev placeret med lav risiko og kort investeringshorisont. Med henblik på at opnå en høj effektiv forrentning blev klagerne forelagt muligheden for at investere i ScandiNotes obligationer. Den høje effektive forrentning opnåedes primært ved en skattefri kursgevinst, hvilket klagerne blev informeret om.

På baggrund af klagernes tilfredshed med ScandiNotes obligationerne og da klagernes forhold ikke havde ændret sig, blev de i juni 2008 anbefalet at købe Kalvebod obligationerne, der i lighed med ScandiNotes obligationerne er baseret på udlån til pengeinstitutter. Banken vurderede på daværende tidspunkt, at risikoen på Kalvebod obligationer, der er spredt mellem 13 forskellige pengeinstitutter, var lav og dermed i overensstemmelse med klagernes investeringsprofil. I kraft af aftaleindlånene opnåede klagerne en yderligere risikospredning.

På såvel mødet i januar 2008 som mødet i juni 2008 blev klagerne gjort opmærksom på den risikomæssige forskel på stats-, realkredit- og bankobligationer.

På investeringstidspunktet havde banken ikke kendskab til den økonomiske situation i Roskilde Bank.

Klagerne blev rådgivet i overensstemmelse med såvel bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder som bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Banken har ikke garanteret for et bestemt afkast, eller at investeringerne ville blive indfriet til kurs 100. Klagerne traf selv beslutning om investeringen og må bære risikoen herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har anført, at de ikke modtog nogen rådgivning om Kalvebod obligationernes karakter, og at de gik ud fra, at der var tale om "almindelige obligationer", mens Amagerbanken har anført, at klagerne såvel ved mødet i januar 2008 som på mødet i juni 2008 blev gjort opmærksom på den risikomæssige forskel mellem stats-, realkredit- og bankobligationer. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen med medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.