Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Bortkommet kort.

Sagsnummer:177/2015
Dato:22-12-2015
Ankenævn:John Mosegaard, Poul Erik Jensen, George Wenning, Andreas Moll Årsnes
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Bortkommet kort.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for tre ikke-vedkendte hævetransaktioner på i alt 17.000 kr. med klagerens betalingskort.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har et betalingskort. Den 19. januar 2015 kl. 18.02 brugte klageren sit kort i en forretning ved anvendelse af chip og pinkode.

Klageren har oplyst, at han den 20. januar 2015 kl. 10.15 opdagede, at han havde mistet sit kort. Samme dag blev der foretaget følgende transaktioner med kortet, som klageren ikke kan vedkende sig:

  • kl. 10.22.57 blev der hævet 2.000 kr. i en hæveautomat tilhørende pengeinstituttet P1. Umiddelbart herefter blev der i samme automat forsøgt hævet 2.000 kr., hvilket blev afvist som følge af overskridelse af grænsen for hævninger i en automat tilhørende et andet pengeinstitut.
  • I en hæveautomat tilhørende Nordea Bank blev der hævet 5.000 kr. kl. 10.27.12 og 10.000 kr. kl. 10.28.03.
  • Kl. 10.32.53 blev der forsøgt hævet 2.000 kr. i en hæveautomat tilhørende pengeinstituttet P2, hvilket blev afvist.

Ifølge en i sagen fremlagt oversigt fra Nets blev de ikke vedkendte hævninger gennemført ved anvendelse af chip og pinkode.

Den 20. januar 2015 kl. 10.33 blev kortet spærret af Nets på grund af uregelmæssigheder.

Den 28. januar 2015 udfyldte og underskrev klageren en indsigelsesblanket vedrørende de tre hævninger. Klageren oplyste heri, at kortet var blevet stjålet fra hans bil, at han opbevarede kortet i sin pung, at han huskede sin pinkode, og at andre ikke havde haft adgang til kort eller kode.

Ved e-mail af 25. februar 2015 spurgte banken, om koden kunne have været nedskrevet i pungen, hvilket klageren afviste. Banken afviste herefter at tilbageføre hævningerne.

I en e-mail af 4. juni 2015 til banken anførte Nets.

”… Det er ikke muligt at foretage en chip/PIN baseret betalingstransaktioner, uden at betalingsinstrumentet registreres via den pågældende betalingsterminal med samtidig indtastning af den til betalingsinstrumentet hørende PIN-kode.

Nets har ikke registreret misbrug, som har kunnet henføres til en forfalskning af chip applikationen.”

Parternes påstande

Den 26. maj 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 17.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omhandlede hævninger.

Banken har afvist indsigelsen med henvisning til, at han ikke havde nedskrevet koden noget sted. Bankens afvisning var uberettiget.

Nordea Bankhar til støtte for frifindelsespåstanden anført, at de pågældende betalingstransaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Chip og pinkode er brugt til samtlige transaktioner. Det er ikke muligt at kopiere kort med chip, jf. Nets e-mail af 4. juni 2015.

Da koden er brugt til samtlige transaktioner, da klageren ikke har nedskrevet koden, og da andre ikke havde haft adgang til kort eller kode, kan en tredjemand alene være kommet i besiddelse af koden ved afluring. Det forekommer imidlertid meget usandsynligt, at koden skulle være blevet afluret af tredjemand. Klageren opdagede, at kortet var væk den 20. januar 2015 kl. 10.15. Det er uvist, hvornår og under hvilke omstændigheder kortet blev stjålet. Hvis det forudsættes, at kortet blev stjålet den 19. januar 2015, er det et meget atypisk misbrugsmønster, at tredjemand venter med at hæve på kortet til den næstfølgende dag. Hvis det forudsættes, at kortet blev stjålet den 20. januar 2015, skulle tredjemand have afluret koden den 19. januar 2015, men først have stjålet kortet den 20. januar 2015, hvilket forekommer usandsynligt.

Det må derfor lægges til grund, at transaktionerne enten blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede dertil, eller af klageren selv.

Nordea Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet og bør afvises i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, da der foreligger usikkerhed om de fremkomne faktiske oplysninger.

Ankenævnets bemærkninger

Nordea Bank har godtgjort, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af svigt eller fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet finder det godtgjort, at de ikke vedkendte hævninger skete ved aflæsning af kortets chip og anvendelse af den tilhørende pinkode.

Klageren har oplyst, at kortet var blevet stjålet fra hans bil, og at han den 20. januar 2015 kl. 10.15 opdagede, at han havde mistet sit kort. Ankenævnet finder, at afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke. Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, efter at parterne har afgivet mundtlige forklaringer, samt efter at der er foretaget afhøring af relevante vidner under strafansvar. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 7, stk. 1, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.