Indsigelse om for lave udbetalinger på indekskontrakter og for kort udbetalingsperiode

Sagsnummer:47/2019
Dato:27-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Kristian Ingemann Petersen, George Wenning, Ida Marie Moesby og Finn Borgquist
Klageemne:Indekskonto - øvrige spørgsmål
Indekskonto - udbetalingsperiodens længde
Ledetekst:Indsigelse om for lave udbetalinger på indekskontrakter og for kort udbetalingsperiode
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om for lave udbetalinger på indekskontrakter og for kort udbetalingsperiode.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1952, oprettede ved ”Aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing” af 20. november 1970 seks indekskontrakter i sit daværende pengeinstitut. Af aftalen fremgik blandt andet:

”…

OPRETTELSE AF KONTO

 

1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren og sparekassen 6 indekskontrakt(er) med grundbeløb i henhold til loven. Sparekassen opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med sparekassens højeste indlånsrente, for tiden 9 % p.a., og en overrente, for tiden ¼ % p.a.

INDBETALING

 

2. Kontohaveren indskyder i indeværende kalenderår senest 31/12 en grundindbetaling på det af aftalen omfattede antal indekskontrakter gange 41,50 kr. og i de efterfølgende kalenderår til og med 2018 senest den 31/12 en årlig indbetaling, der udgør grundindbetalingen pristalsreguleret i henhold til loven. Grundindbetalingen er ved benyttelse af en grundrente på 4¼ % p.a. beregnet på grundlag af en aftalt udbetalingsperiode på 10 år.

 

UDBETALING

 

3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

B. Endvidere udbetales gennem sparekassen det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven.

 …”

I 2017 blev klagerens indeksopsparing overført til Nordea Danmark.

Pr. den 31. december 2018 udgjorde indeståendet på klagerens indekskonto 96.331,95 kr. Rentesatsen på kontoen udgjorde 0,6%.

Som svar på en henvendelse fra klageren den 26. februar 2018 anførte banken blandt andet:

”…

Det er Statens Administration, der beregner og fastsætter beløbsstørrelsen af hhv. ind- og udbetalinger, som pengeinstitutterne skal anvende på indekskontoen.
Ifølge den oprindelige aftale skal der udbetales et beløb svarende til 500 kr. pr. kontrakt (1956-værdi) også kaldet minimumsbetalingen /pristalsregulerede ydelse.
Denne minimumsbetaling er for 2018 fastsat til 5.659 kr. pr. kontrakt (hvis udbetaling ved 67 år.)

Hvis man har 6 kontrakter får man derfor udbetalt 2.829,50 kr. hver måned før skat (5.659x6=33.954/12)

Årsagen til at saldoen ikke er tilstrækkelig til at kunne opretholde perioden er, at forrentningen på indekskontoen har være lavere end de beregningsrenter, som Statens Administration har forudsat, når årets indbetalinger skulle beregnes.

…”

I 2019 skulle udbetalingerne fra indekskontoen begynde. Banken udarbejdede i den forbindelse to beregninger vedrørende udbetaling med henholdsvis normal (fast) grundrente og variabel grundrente. Ved udbetaling med fast grundrente blev det tilstræbt, at udbetalingerne fra indekskontoen var lige store. Ved udbetaling med variabel grundrente blev det tilstræbt at fastholde den aftalte udbetalingsperiode. Af beregningerne, der blev sendt til klageren den 7. januar 2019 fremgik i øvrigt blandt andet:

”Den samlede udbetaling (inkl. statens indekstillæg) skal udgøre minimum 2.859,50 kr. pr. mdr. (2019) for at bevare retten til indekstillægget. Er den beregnede udbetaling mindre end minimumsbeløbet, forhøjes egenudbetalingen fra din indekskonto. Det kan medføre, at udbetalingsperioden bliver kortere end oprindeligt aftalt.”

Statens indekstillæg udgjorde 1.408,50 kr. pr. måned. Udbetalingerne fra indekskontoen skulle derfor mindst udgøre 1.451,00 kr. pr. måned (2.859,50-1.408,50 =1.451,00).

De beregnede udbetalinger udgjorde 823,50 kr. pr. måned ved udbetaling med variabel grundrente og 970,37 kr. pr. måned ved udbetaling med fast grundrente. Egenudbetalingerne skulle derfor forhøjes pr. måned med henholdsvis 627,50 kr. (1.451,00-823,50=627,50) og 480,63 kr. (1.451,00-970,37=480,63) for at bevare retten til indekstillægget.

Den 19. januar 2019 underskrev klageren en erklæring om udbetaling med variabel grundrente. I erklæringen henviste klageren til, at han pr. mail havde rejst spørgsmål vedrørende fremskrivning og udbetalingsperiode.

Parternes påstande

Den 29. januar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal udbetale indeksopsparingen med cirka 43.000 kr. om året i ti år.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at ved tegningen af indekskontrakterne blev rådgivet om, at han var sikret udbetaling i ti år. Der ville være en fremskrivning svarende til 500 kroner i 1956 pristal, og uanset indestående ville der ske udbetaling i ti år, da staten garanterede dette.

I 2018 kunne han imidlertid konstatere, at der ifølge banken kun kunne udbetales cirka 33.000 kr. årligt i stedet for cirka 43.000 kr. årligt, som han havde forventet. Desuden kunne han kun regne med udbetaling i cirka syv år, da indeståendet ikke vil kunne dække mere.

Det fremgår som særskilt tilføjet i kontrakten, at udbetaling sker i 10 år. Det betyder, at han får cirka 33 procent mindre udbetalt end han burde.

Han har haft kontakt med Finansministeriet og Danmark Statistik, der begge har bekræftet, at 3.000 kr. i 1956 skulle svare til ca. 43.000 kr. i dag.

Ifølge Ældresagen har han endvidere – så vidt han forstår – krav på, at udbetaling i 10 år.

Banken bør betale den lovede ydelse, der fremgår af kontrakterne, og som også har fremgået af bankens hjemmeside.

Folketinget vedtog i 1990 en lavere fremskrivning af indekskontrakter, folkepension m.v. og i december 2018 blev fremskrivningen påny rettet op. For en folkepensionist medfører det, at der årligt udbetales cirka 8.800 kr. mindre end der ellers skulle. Indekskontrakter er blevet fremskrevet med 0,3 procent mindre hvert år i perioden 1990-2018. Dette var i strid med indekskontrakten mellem ham og Staten. Staten må stå inde for kontrakten, herunder at udbetalingsperioden er 10 år.

Sagen er principiel og af betydning for et stort antal borgere.

Nordea Danmark har anført, at banken har håndteret og fortsat håndterer administrationen af klagerens indekskonto korrekt og i overensstemmelse med både de lovgivningsmæssige rammer og det skriftlige aftalegrundlag.

Grundrenten ifølge indeksaftalen er en kalkulationsrente, som anvendes til at fastlægge størrelsen af indbetalingerne og egenudbetalingerne.

Klageren blev ikke garanteret udbetalinger i ti år. Tværtimod er det fremhævet, at udbetalingerne kun vil fortsætte med de beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt.

Modtagelse af statens indekstillæg ved udbetalinger fra indekskonti er betinget af, at den månedlige udbetaling mindst udgør en minimumsudbetaling, der fastsættes i henhold til gældende lovgivning, jf. indeksaftalen og § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1.203 af 31. oktober 2014 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter.

Udbetaling Danmark varetager i henhold til § 12 i lovbekendtgørelse nr. 521 af 8. maj 2017 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing administrationen af loven.

Det betyder, at banken ikke foretager beregning af pristal, forbrugerindeks osv. I henhold til loven. Banken opkræver og udbetaler i henhold til de regler, der er fastsat i lovgivningen.

Bankens hjemmeside indeholder ikke information om indeksopsparing.  

Ankenævnets bemærkninger

I 1970 oprettede klageren seks indekskontrakter i sit daværende pengeinstitut. I 2017 blev klagerens indekskonto overført til Nordea Danmark, og i 2019, hvor klageren fyldte 67 år, begyndte indeksudbetalingerne.

Modtagelse af statens indekstillæg i forbindelse med udbetalinger af indekskonti er betinget af, at den månedlige udbetaling mindst udgør en minimumsudbetaling, der fastsættes i henhold til gældende lovgivning. Dette følger såvel af klagerens aftale om indekskontrakter som af den gældende bekendtgørelse. Det følger endvidere af klagerens aftale, at udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode bliver længere eller kortere end den aftalte udbetalingsperiode på 10 år.

Det må lægges til grund, at banken har foretaget indeksudbetalingerne til klageren i overensstemmelse med gældende regler, der er fastsat ved lov. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken har garanteret klageren højere udbetalinger og/eller en udbetalingsperiode på mindst 10 år.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at banken har ydet mangelfuld rådgivning til klageren om indekskontoen, og at banken herved har pådraget sig erstatningsansvar.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.