Krav om erstatning for tab ved investering i spansk virksom-hedsobligation.

Sagsnummer:104/2018
Dato:09-11-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Anita Nedergaard, Astrid Thomas, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab ved investering i spansk virksom-hedsobligation.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i en spansk virksomhedsobligation.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde et værdipapirdepot.

I august 2011 fik klageren fastlagt sin risikoprofil som ”dynamisk”. I et brev af 11. august 2011 til klageren anførte banken:

”… På baggrund af vores samtale af 11. august 2011 har jeg tegnet din investeringsprofil ud fra dine ønsker og behov.

Dine svar fremgår af det vedlagte resumé af vores samtale og peger på, at din risikoprofil er det, vi kalder dynamisk.

Den dynamiske risikoprofil

Der er to væsentlige forhold for den risikoprofil, som jeg anbefaler.

Det første er din investeringshorisont. Det er den periode, du forventer, investeringen skal strække sig over. Da du har svaret 9-10 år, er din horisont, hvad vi kalder mellemlang.

Det andet er din holdning til risiko og dermed tab. Altså om du er indstillet på, at investeringen risikerer at blive mindre værd end på investeringstidspunktet. Svarene på de spørgsmål, der omhandler risiko, siger mig, at din holdning er offensiv. Heri indgår, at jeg på baggrund af dine svar vedrørende afhængighed og formue har taget højde for, at du er uafhængig eller lidt afhængig af det beløb, som du ønsker at investere.

Jeg har valgt at anbefale dig den dynamiske profil, som kombinerer denne holdning med den ønskede investeringshorisont.

Du kan læse mere om profilen på det vedlagte ark. …

Anbefaling

Med udgangspunkt i dit ønske om at involvere dig i de store linjer i sammensætningen af dine investeringer vil jeg anbefale dig en Aktivt Investeringslåns aftale.

Investeringsstrategi

Den valgte løsning - Aktivt Investeringslån – tager højde for fordelene ved en porteføljestrategi med belåning. Filosofien bag porteføljestrategien med lån er, at du investerer i en varieret portefølje med den risiko, der er lavere, end den jeg anbefaler. Herefter belånes porteføljen, så du investerer for egne og lånte penge. Målet er at optimere afkastet og samtidig matche den anbefalede risiko.

Rådgivning

Nogle handler vil passe bedre til din investeringsprofil end andre.

Når jeg fremover rådgiver dig, vil jeg vurdere den enkelte handel i forhold til den afdækkede investeringsprofil. …

Vær opmærksom på

Denne investeringsplan tager kun hensyn til de penge, du ønsker at investere hos os nu. …”

Af bankens vedlagte resumé fra samtalen om risikoprofil fremgik blandt andet, at klageren havde en indgående viden om investeringsområdet, at han ønskede at bruge meget tid på den løbende pleje af investeringen, at hans holdning til risiko var risikovillig, at han kunne acceptere et negativt afkast på 40 % på et enkelt år, at han ønskede at geare sin investering for at matche sin risikoprofil, og at han ønskede at følge en porteføljestrategi. Endvidere fremgik, at klagerens samlede formue var 10,6 mio. kr., og at han havde investeret i alt 5,5 mio. kr. i finansielle aktiver. I resuméet var endvidere anført:

"… Jeg er klar over, at selv om jeg har oplyst banken om, hvor stort et negativt afkast jeg kan acceptere, disponerer Jyske Bank ikke på den baggrund og tager ikke ansvar for, at et eventuelt negativt afkast under uheldige omstændigheder kan blive større."

Af bankens faktablad for den dynamiske profil fremgik, at udgangspunktet for bankens porteføljesammensætning for denne profil var 60 % i traditionelle obligationer, 20 % i højrenteobligationer, 18 % i etablerede aktiemarkeder og 2 % i nye aktiemarkeder. Desuden fremgik følgende:

" … En vifte af forskellige værdipapirer

Med en porteføljestrategi spreder du din investering – og dermed din risiko – på forskellige områder:

-       aktiver (obligationer, aktier og kontanter)

-       regioner (fx Fjernøsten og Europa)

-       lande/sektorer

-       valutaer

-       og værdipapirer …

Større effekt, når du supplerer med lån

Når du både investerer for egne og for lånte penge, påvirker du afkastet kraftigere. Kursstigninger og kursfald får større effekt, når du styrker investeringen med et lån. Derfor anbefaler vi også kun denne strategi, hvis du er indstillet på at løbe en forholdsvis stor risiko. …”

I et brev af 16. august 2011 til klageren sendte banken vilkår for fortsættelse af klagerens engagement i banken. Det fremgik heraf, at der skulle sælges ”aktier med værdi 50 % ca. 1.300 tkr. – her og nu nedbringelse af engagementet. Restengagementet afvikles helårligt med afdrag på 520 tkr.”. Endvidere skulle en valutaposition lukkes.

Banken har fremlagt beholdningsoversigter for perioden fra 2005 til 2016. Banken har oplyst, at klagerens depot ved udgangen af 2011 hovedsageligt bestod af virksomhedsobligationer, og at depotet ved udgangen af 2014 bestod af ca. 14 % aktier, mens virksomhedsobligationer udgjorde den resterende andel. Af beholdningsoversigterne for 2014 fremgik, at markedsværdien af klagerens depot var ca. 4 mio. kr.

Den 7. august 2015 solgte klageren Danske Bank var. Perpetual virksomhedsobligationer for i alt 43.218,76 euro og købte nominelt 50.000 euro Abengoa virksomhedsobligationer, 8,5% 2016 til kurs 81, for i alt 42.145,65 euro inklusive kurtage. Af fondsnotaerne fremgik, at banken havde ydet rådgivning i forbindelse med ordrerne. Klageren har oplyst, at købet af Abengoa virksomhedsobligationerne skete efter telefonisk anbefaling af hans rådgiver i banken, R, der henviste til en analyse af 4. august 2015 fra banken vedrørende Abengoa virksomhedsobligationen.

I bankens analyse af 4. august 2015 med titlen ”Abengoa – STÆRKT KØB Et spørgsmål om tillid” fremgik blandt andet:

”Investering i Abengoas obligationer er på nuværende tidspunkt først og fremmest et spørgsmål om tillid til de oplysninger, som selskabet bringer til markedet. Har man tillid til ledelsens oplysninger, så finder vi fortsat, at obligationerne giver et attraktivt afkast. Har man derimod ikke længere denne tillid til ledelsens oplysninger – og det kan der gives flere gode grunde til – så bør man ikke have Abengoa i porteføljen. … På trods af den seneste tids turbulens har vi tillid til, at Abengoas initiativer vil kunne nedbringe gælden og den finansielle leverage i de kommende kvartaler. ...

Vigtig investorinformation

Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderingen. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. …

Opdatering af analysen

Den planlagte opdatering af analysen følger regnskabsmeddelelser fra selskabet. Derudover kan der udarbejdes temaanalyser specifikt for selskabet eller i sammenhænge, hvor selskabet indgår i temaanalysen. …”

I analysen var risikoen ved obligationen angivet som ”meget høj”. Obligationen var risikoafmærket i gul kategori og angivet som kompleks. Bankens anbefaling i analysen var ”Stærkt køb” for Abengoa 2018 og 2021 og ”hold” for 2016.  Klageren har oplyst, at han først modtog analysen på e-mail mandag den 10. august 2015, da han ikke kunne modtage mails den 7. august 2015.

Den 25. november 2015 suspenderede banken sine anbefalinger af Abengoa virksomhedsobligationen. I slutningen af november 2015 gik Abengoa i betalingsstandsning.

På et møde i marts 2016 fremsatte klageren krav om kompensation overfor banken vedrørende købet af Abengoa virksomhedsobligationen.

I et brev til banken af 21. februar 2018 rejste klageren et krav om erstatning over for banken på ca. 300.000 kr. vedrørende investeringen i Abengoa. I et brev til klageren af 2. marts 2018 afviste banken kravet. Banken anførte, at købet af Abengoa virksomhedsobligationen passede risikomæssigt til klagerens dynamiske risikoprofil, og at klagerens investeringer på tidspunktet for købet af Abengoa virksomhedsobligationen var sammensat med 76 % virksomhedsobligationer, 11 % Emerging Market obligationer og 13 % aktier. Banken anførte, at klageren forud for købet havde et ønske om at købe obligationer med et højere udbytte, og at banken oplyste klageren om, at risikoen ved Abengoa virksomhedsobligationen med et forventet effektivt afkast på ca. 29 % var væsentligt højere end Danske Bank obligationen, der handlede til et forventet afkast på ca. 2 %. Klageren har bestridt, at han ønskede obligationer med et højere udbytte.

Parternes påstande

Den 19. marts 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale ham det afkast, som han blev stillet i udsigt, subsidiært at banken skal stille ham, som om købet ikke var gennemført.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning og analyse var mangelfuld. R kontaktede ham telefonisk den fredag den 7. august 2015 og anbefalede ham at sælge sine sikre Danske Bank virksomhedsobligationer og i stedet købe Abengoa virksomhedsobligationer, da disse ville give et højere afkast. Han spurgte R om risikoen. R henviste til bankens analyse af 4. august 2015, hvori banken anførte, at virksomhedsobligationer i Abengoa var et stærkt køb på 12 måneders sigt. R var meget ivrig i sin anbefaling. R havde ikke tidligere kontaktet ham telefonisk uden forudgående henvendelse pr. e-mail. Banken anførte, at det var sikrest at handle pr. telefon, da alle samtaler blev optaget på bånd. Banken undlod at gøre opmærksom på, at bånd kun blev opbevaret i seks måneder.

Mellem den 31. juli 2015 og den 4. august 2015 faldt aktiekursen på Abengoa med 50 %, fra 2,04 til 1,04. R oplyste ikke om dette i telefonsamtalen, og bankens analyse/anbefaling, som han modtog den 10. august 2015, omtalte heller ikke dette og blev ikke justeret. Når værdien af selskabet bag obligationen blev halveret i værdi, forringes selskabets muligheder tilsvarende for at overholde forpligtelserne over for obligationsejerne. Bankens rådgivning var mangelfuld, og banken har pådraget sig et erstatningsansvar ved at fortie, at selskabets værdi var blevet halveret i samme uge, som han købte. Banken medgav på mødet den 30. marts 2016, at bankens analyse var fejlagtig. Banken er ansvarlig for den fejlagtige analyse.

R havde kendskab til hans økonomi. Han havde på dette tidspunkt personligt haft tab på ca. 586.000 kr. på to forretninger og et tab i sit firma på 315.000 kr. Det var afgørende, at der ikke kom yderligere tab. Formålet med investeringerne var at få et løbende afkast, som kunne matche udgiften til ydelsen på investeringslånet.

Alle hans handler i depotet skete efter aftale med banken. Hans tiltagende investeringer i virksomhedsobligationer fra 2009 skete på anbefaling fra R, der opfordrede til en betydelig overvægt af virksomhedsobligationer, som banken anså for mere sikre end aktier. Salget af aktier og investeringsbeviser i 2011 skete efter krav fra banken.

Ombytningen af virksomhedsobligationer i Danske Bank med Abengoa forøgede risikoen. Han forstår ikke, at banken først krævede, at han solgte ud af aktier og investeringsbeviser for at komme ned i risiko, og at banken derefter solgte ham Abengoa med høj risiko. Banken havde tilsyneladende en særlig interesse i at sælge Abengoa og tilsidesatte derfor alle hensyn vedrørende sikkerhed. Det i øvrigt fremgik af bankens analyse, at ”obligationen handles kun i størrelser af 100.000 euro”.

Han har lidt et tab på ca. 300.000 kr. ved investeringen i Abengoa.

Jyske Bank har anført, at bankens investeringsanalyser og –anbefalinger var af generel karakter og var baseret på informationer, som banken fandt pålidelige. Banken påtog sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens information eller vurdering.  

Baggrunden for bankens købsanbefaling til klageren var, at klageren ønskede at få obligationer, der ville give et højere forventet afkast i sin portefølje. Danske Bank var. Perpetual handlede til et forventet afkast på ca. 2 %. Abengoa handlede til et forventet afkast på ca. 29 % ved hold til udløb pr. 31. marts 2016.

Bankens købsanbefaling på Abengoa beroede på en vurdering af, at det forventede risikojusterede afkast var attraktivt, men banken gjorde i sine anbefalinger på Abengoa også opmærksom på, at risikoen ved investering i den konkrete Abengoa blev vurderet som ”meget høj”.

Klageren blev informeret om, at risikoen på Abengoa var væsentligt højere end på Danske Bank obligationen, hvilket hang sammen med den høje forventede effektive rente. Klageren accepterede dette. Efter købet af Abengoa blev klageren løbende informeret om udviklingen i selskabet.

Banken har på intet tidspunkt givet udtryk for, at bankens analyse og købsanbefaling har været fejlagtig.

Banken kan ikke påtage sig noget ansvar for de problemer, der opstod i Abengoa og som medførte, at selskabet kom under rekonstruktion.

Bankens købsanbefaling til klageren var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil og ønske om at have en betydelig andel af virksomhedsobligationer i sin portefølje.

Klageren var qua sin uddannelse, sit erhverv som revisor og sin betydelige erfaring med investeringer, særligt investering i virksomhedsobligationer, bekendt med risikoen ved at foretage sådanne investeringer.

Klageren havde tidligere købt obligationer med en høj til meget høj afkast/risikoprofil med skiftende afkast. Klageren havde handlet enkelt-virksomhedsobligationer siden 2008, og disse udgjorde en stadig større andel af klagerens depot. Klageren havde flere gange oplevet et betydeligt tab på virksomhedsobligationer og havde i perioden fra 2005 og fremefter oplevet voldsomme udsving i sit afkast. Klageren var derfor klar over risikoen ved virksomhedsobligationer.

I brevet af 16. august 2011 stillede banken krav om, at engagementet skulle nedbringes, da gearingen var blevet for høj. Banken stillede dog ikke krav til, hvordan beholdningen af de tilbageværende værdipapirer skulle fordeles på aktivklasser, så længe engagementet levede op til bankens krav vedrørende ”rødt og gult lys” i forhold til bankens koncept for investeringslån. Det var således klagerens eget valg at have en meget høj andel af virksomhedsobligationer.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde et værdipapirdepot. I august 2011 fik klageren fastlagt sin risikoprofil som ”dynamisk”.

Den 7. august 2015 solgte klageren Danske Bank var. Perpetual virksomhedsobligationer for ca. 43.000 euro og købte nominelt 50.000 euro Abengoa virksomhedsobligationer, 8,5% 2016 for ca. 42.000 euro. Handlerne skete efter telefonisk anbefaling af klagerens rådgiver i banken, der henviste til bankens analyse af 4. august 2015 vedrørende Abengoa virksomhedsobligationen. I analysen var risikoen ved obligationen angivet som ”meget høj”. I november 2015 gik selskabet Abengoa i betalingsstandsning.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anita Nedergaard og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder om klagerens kendskab til og erfaring med investeringer samt baggrunden for bankens anbefaling til klageren den 7. august 2015. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved Ankenævnet, men må ske ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at klagen skal afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Banken har ikke dokumenteret, at den rådgav klageren om, at kursen på den underliggende Abengoa aktie var faldet med 50 % i perioden fra den 31. juli 2015 til den 4. august 2015. Vi finder, at banken ved undladelse heraf har pådraget sig et ansvar over for klageren. Vi stemmer herefter for, at banken skal stille klageren, som om købet af Abengoa virksomhedsobligationerne ikke var gennemført.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.