Krav om erstatning i forbindelse med ejendomshandel.

Sagsnummer:6/2004
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om erstatning i forbindelse med ejendomshandel.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører om indklagede har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med dennes ejendomshandel i slutningen af 2003.

Sagens omstændigheder.

Den 11. september 2003, hvor klageren havde sat sin daværende ejendom (I) til salg, blev klagerens køb af en ny ejendom (II) drøftet med indklagede på et møde.

Ejendom I var sat til salg for en købesum på 1.250.000 kr. Købesummen for ejendom II var 700.000 kr.

Et par dage efter mødet indleverede klageren årsopgørelse og lønsedler til indklagede, der skulle forestå kreditgodkendelse af klageren i forbindelse med bevilling af et ejerskiftelån i Realkredit Danmark, som er koncernforbundet med indklagede.

Cirka en uge senere meddelte klageren pr. telefon, at hun nu i stedet var interesseret i at købe en anden ejendom (III) for en købesum på 735.000 kr.

Klageren har anført, at indklagede senere samme dag ringede tilbage og sagde god for et køb af ejendom III. Indklagede oplyste, at provenuet ved salget af ejendom I ville udgøre 107.000 kr., som kunne anvendes til dækning af udbetalingen og skødeskrivningen. Hendes og ægtefællens rådighedsbeløb ville blive på ca. 5.300 kr. pr. måned. Indklagede har bestridt dette og har anført, at der på det pågældende tidspunkt endnu ikke var foretaget en gennemgang af klagerens samlede økonomi, og at det ikke var muligt at vurdere, om klageren kunne kreditgodkendes.

Ved købsaftale af 25. september 2003 solgte klageren ejendom I med overtagelse den 1. januar 2004 for en salgspris på 1.050.000 kr. Provenuet ved salget blev på 107.000 kr.

Ved købsaftale af 27. september 2003 købte klageren ejendom III med overtagelsen den 1. december 2003.

Under et møde den 30. september 2003 blev der udarbejdet en boligberegning, der viste et rådighedsbeløb for klageren og dennes ægtefælle på 5.700 kr. pr. måned. Samme dag fremsendte indklagede 40.000 kr. til den medvirkende ejendomsmægler til dækning af udbetalingen ved ejendomskøbet.

Den 3. oktober 2003 meddelte indklagede, at klageren ikke kunne kreditgodkendes til et ejerskiftelån på 612.000 kr. i Realkredit Danmark.

Klageren fik efterfølgende bevilget et ejerskiftelån i et andet realkreditinstitut.

Parternes påstande.

Den 8. januar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en økonomisk kompensation.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke ønskede at sælge ejendom I, før hun havde sikkerhed for, at hun kunne købe ejendom III, hvilket hun tydeligt fremhævede for indklagede.

På baggrund af et provenue på 107.000 kr. ved salget af ejendom I gav indklagede grønt lys for købet af ejendom III. I tillid hertil underskrev hun købsaftalerne henholdsvis den 25. og 27. september 2003.

På det efterfølgende møde blev der udarbejdet et budget og indgået aftale om sagens ekspedition, herunder udbetalingen på 40.000 kr. og tegning af forsikring på den købte ejendom. Da ejendomshandlerne således var i gang, var hun uforstående over for, at indklagede efterfølgende meddelte, at der ikke kunne bevilges ejerskiftelån.

Indklagede bør betale en økonomisk kompensation for den mangelfulde behandling af sagen.

Indklagede har anført, at det på mødet den 11. september 2003 blev pointeret over for klageren, at hun ikke skulle købe en ny ejendom, før ejendom I, som på dette tidspunkt havde været til salg i mere end otte måneder, var solgt. Det blev endvidere aftalt, at provenuet ved salget af ejendom I skulle anvendes til indfrielse af et bevilget overtræk samt til udbetaling på den nye ejendom.

Da klageren meddelte, at hun nu var interesseret i at købe ejendom III, blev det præciseret, at klageren ikke ville kunne få bevilget et lån gennem Realkredit Danmark, før hun var blevet kreditgodkendt.

Klageren underskrev købsaftalen vedrørende ejendom III uden forinden at have været i kontakt med indklagede om finansieringsmulighederne.

På mødet den 30. september 2003 blev det meddelt, at rådighedsbeløbet på 5.700 kr. var i underkanten af, hvad indklagede generelt anser for passende for to voksne mennesker, og at dette kunne resultere i, at klageren ikke kunne blive kreditgodkendt. Efter klagerens anmodning blev der bevilget en forhøjelse af klagerens lån til inddækning af det bevilgede overtræk.

Ansøgningen om ejerskiftelån i Realkredit Danmark til køb af ejendom III blev ifølge gældende retningslinier behandlet af indklagede. I forbindelse med afslaget blev klageren henvist til at kontakte ejendomsmægleren, der eventuelt ville kunne være behjælpelig med formidling af ejerskiftelån.

Det erkendes, at man ikke burde have fremsendt udbetalingen på 40.000 kr. til ejendomsmægleren, før der var sikkerhed for, at klageren kunne få finansieret købet.

Det beklages, at sagen ikke har været håndteres optimalt fra indklagedes side. Klageren har imidlertid ikke lidt noget tab, og der er derfor ikke grundlag for et erstatningskrav.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at klageren ikke har lidt noget økonomisk tab som følge af indklagedes håndtering af klagerens ejendomshandler i slutningen af 2003. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.