Indsigelse fra tredjemand mod pantsætters ejendomsret til pantet.

Sagsnummer:411/1998
Dato:06-05-1999
Ankenævn:Niels Waage, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Pant - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse fra tredjemand mod pantsætters ejendomsret til pantet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Under denne sag har klagerne gjort gældende, at provenuet fra salget af en sejlbåd, som indklagede i juli 1998 lod bortsælge på tvangsauktion, tilkommer dem, idet pantsætteren af båden ikke havde ejendomsret til denne.

Sagens omstændigheder.

Af samejekontrakt af 25. februar 1988 mellem klagerne A og B samt personerne RA, LT og JM fremgår, at de pågældende sammen havde anskaffet en sejlbåd for 25.000 kr. ligeligt fordelt mellem de fem personer.

Klagerne har anført, at medejerne LT og JM levede sammen, men da dette forhold ophørte, købte de LT's anpart. Medejeren RA's andel overtog de i forbindelse med dennes sygdom. JM's andel købte de i oktober 1994.

Den 17. november 1994 underskrev JM et ejerpantebrev på 75.000 kr. med pant i den omhandlede båd. Ejerpantebrevet lystes den 18. januar 1995 ved bil- og personbogen. Pantsætningen skete til sikkerhed for et af indklagede til JM ydet lån.

I forbindelse med JM's misligholdelse af sine forpligtelser over for indklagede begærede indklagede fogedforretning hos JM. Den 23. februar 1998 foretog fogedretten i København udlæg i båden, som JM anviste. Indklagedes tilgodehavende hos JM blev under fogedforretningen opgjort til ca. 145.000 kr.

Klagerne har anført, at de ultimo juni 1998 erfarede, at båden var fjernet fra dens kajplads på Christianshavn. Gennem politiet fik de oplysning om, at den var fjernet ved en fogedforretning. Københavns fogedret oplyste dem om indklagedes advokats navn, til hvem de rettede henvendelse fredag den 3. juli 1998. Den 6. s.m. kontaktede de JM, som mente, at det hele beroede på en fejltagelse mellem indklagedes advokat og JM.

Den 8. juli 1998 blev båden solgt ved auktion for en budsum på 15.000 kr.

Efterfølgende rettede klagerne henvendelse til indklagede og dennes advokat med krav om udbetaling af de 15.000 kr. Dette afviste indklagede og advokaten. Parternes påstande.

Klagerne har den 30. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.000 kr. med tillæg af renter samt 500 kr. til dækning af sagsomkostninger i form af fotokopier m.v.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de erhvervede båden i 1988 sammen med 3 andre personer. De har efterfølgende overtaget de andre medejeres andele, således at de fra oktober 1994 alene var ejere af båden. JM's pantsætning af båden har ikke virkning, idet JM ikke var ejer af denne på pantsætningstidspunktet. Deres ejerskab til båden bestyrkes endvidere ved, at de har betalt forsikring for båden. De stiller sig undrende over for, at indklagedes advokat lod tvangsauktionen gennemføre, uanset at advokaten var gjort opmærksom på deres indsigelse om JM's manglende ejendomsret.

Indklagede har anført, at i det omfang, klagerne under en eventuel sag kan godtgøre, at JM ikke var ejer af båden på pantsætningstidspunktet, skal klagerne have udbetalt bådens værdi. Herved bemærkes, at JM under strafansvar i fogedretten har anvist båden som genstand for udlæg. Indklagede finder ikke, at der kan rejses kritik af indklagedes advokats handlemåde i forbindelse med klagernes forespørgsel til denne forud for auktionens afholdelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvem der var ejer af den i sagen omhandlede båd, beror på en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved de almindelige domstole.

Det følger af Ankenævnets vedtægters § 16, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for i øvrigt at tillægge klagerne noget beløb for omkostninger afholdt forud for klagens indbringelse for Ankenævnet.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.