Indsigelse om fejl i forbindelse med registrering af indbetalinger og manglende tilmelding til betalingsservice, indsigelse mod inkasso og krav om nedskrivning af gæld.

Sagsnummer:167/2018
Dato:05-03-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Mikkel Prehn, Troels Hauer Holmberg og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Betalingsservice - tilmelding
Ledetekst:Indsigelse om fejl i forbindelse med registrering af indbetalinger og manglende tilmelding til betalingsservice, indsigelse mod inkasso og krav om nedskrivning af gæld.
Indklagede:Santander Consumer Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om fejl i forbindelse med registrering af indbetalinger og manglende tilmelding til betalingsservice, indsigelse mod inkasso og krav om nedskrivning af gæld.

Sagens omstændigheder

I oktober 2014 optog klageren et 7-årigt billån hos Santander Consumer Bank på 92.579 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.629 kr. Renten var variabel for tiden 6,95 % om året. Af låneaftalen fremgik endvidere:

” Santander er berettiget til at kræve betaling af følgende gebyrer: …

Påkrav/rykkerbreve                                    kr.                  100

… afvist PBS                                               kr.                  250

… Meddelelse om præmierestance           kr.                  100

… Inkassobesøg …                                    kr.                  500

… Hvis købekontrakten misligholdes, kan Santander opkræve gebyr for at udsende rykkerbreve, udgifter til juridisk bistand m.v. Herudover betaler debitor morarente, der fastsættes efter Santanders gældende overtræksrente. …

… Restgælden med renter og omkostninger er forfalden til omgående betaling, såfremt:

  1.     Ydelser ikke betales til forfaldsdag… Det er en betingelse for at restgælden m.m. kan forlanges indfriet, at debitor ikke betaler rente og afdrag senest 10 dage efter skriftligt påkrav herom … ”

Betalingerne til banken blev tilmeldt og betalt via betalingsservice i klagerens pengeinstitut, P1. Betalingerne skete som forudsat i låneaftalen frem til efteråret 2017, hvor klageren skiftede pengeinstitut fra P1 til pengeinstituttet P2.

Klageren har fremlagt betalingsserviceoversigter fra P1 for perioden juni – september 2017 og fra P2 for perioden januar og februar 2018 samt to kvitteringer for betaling via indbetalingskort den 2. november 2017 og 15. december 2017. Banken har fremlagt et kontoudtog med opgørelse af ydelser, gebyrer for tilbageførte betalingsservicebetalinger, rykkergebyrer og morarenter.

Banken har oplyst, at ydelserne, der forfaldt til betaling den 1. oktober, 1. november og 1. december 2017 blev afvist fra betalingsservice. Ydelsen pr. 1. oktober 2017 udgjorde 1.759 kr. Ydelsen pr. 1. november 2017, som indeholdt gebyr for afvist betalingsservice og rykkergebyr, udgjorde 2.109 kr. Den 2. november 2017 indbetalte klageren via indbetalingskort 1.756 kr., der blev anvendt til afskrivning på ydelsen pr. 1. oktober 2017. Ydelsen pr. den 1. december 2017, som indeholdt gebyr for afvist betalingsservice og rykkergebyrer, udgjorde 2.348,78 kr.

Ved et brev af 12. december 2017 anmodede banken klageren om inden ti dage at indbetale den af banken opgjorte restance på lånet på 4.454,78 kr., idet banken i modsat fald ville ophæve aftalen og overdrage sagen til ekstern inkasso med yderligere omkostninger til følge.

Den 15. december 2017 indbetalte klageren via indbetalingskort 1.626 kr., der blev anvendt til afskrivning på ydelsen pr. 1. november 2017.

Den 2. januar 2018 og den 1. februar 2018 betalte klageren via betalingsservice hos P2 ydelser på lånet på henholdsvis 1.634 kr., der indeholdt fradrag på 100 kr. for ”inkassofaktura”, og på 1.800 kr. Klageren har oplyst, at hun derefter ikke længere modtog opkrævninger til betaling via betalingsservice.

På et ikke oplyst tidspunkt sendte banken sagen til fogedretten via ekstern advokat.  

Den 14. maj 2018 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 23. juli 2018 var klageren til møde i fogedretten. Klageren har oplyst, at hun drøftede en afdragsordning med fogedretten, og at fogedretten vil afvente Ankenævnets afgørelse.

Parternes påstande

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Santander Consumer Bank skal nedsætte hendes gæld og give hende mulighed for at tilbagebetale lånet som aftalt.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken har forhindret hende i at betale på lånet.

Hun kontaktede banken i maj 2017 med de oplysninger, som banken skulle bruge til at oprette ny betalingsservice hos P2. Hun ringede til banken flere gange om måneden og meddelte, at betalingsservice ikke længere skulle ske via P1. Banken tog ikke imod hendes oplysninger og sendte fejlagtigt fortsat betalingerne til betalingsservice hos P1. Efter at have kontaktet banken forgæves i flere måneder afviste hun betalingsservicebetalinger på P1’s betalingsservice og lukkede denne betalingsservice.

Banken sendte derefter indbetalingskort. I en periode derefter i forbindelse med overgangen fra betalingsservice hos P1 til betalingsservice hos P2 indbetalte hun via indbetalingskort. Banken registrerede imidlertid kun hendes indbetalinger via betalingsservice men ikke indbetalingerne via indbetalingskort.

Banken var forpligtet til at rykke betalingerne til den betalingsservice, hun anmodede om.

Bankens oplysninger til betalingsservice var korrekte, men alle bankens øvrige oplysninger og opgørelser var forkerte. Banken sendte hende uberettiget til inkasso, som følge af at banken ikke registrerede indbetalingerne via indbetalingskort. Da banken sendte sagen til inkasso, skyldte hun alene 1.629 kr., og ikke ca. 5.000 kr. Den manglende betaling skyldtes rod fra bankens side og kunne være blevet bragt i orden, hvis banken havde villet samarbejde. Hvis banken havde sendt hende en korrekt opgørelse, var sagen ikke gået til inkasso. Hun ville have betalt videre på lånet, som hun havde gjort i tre år.

Banken svarede ikke på hendes henvendelser, men henviste hende til at kontakte inkasso.

Efter februar 2018 stoppede betalingerne på betalingsservice. Hun kunne derefter ikke betale på sit lån, da hun ikke vidste, om hendes betalinger ville blive registreret, hvis betalingerne ikke skete via betalingsservice, og da hun ikke kunne stole på bankens opgørelser og håndtering af hendes lån.

Hun vil gerne tilbagebetale gælden, men modtog opgørelser fra tre inkassofirmaer med tre forskellige opgørelser af gælden, blandt andet en opgørelse, der oversteg gælden med 15.000 kr.

Hun ønsker at betale sit lån og foreslog i fogedretten at indbetale 3.250 kr. om måneden i 2018. Hun ønsker ikke at betale sagsomkostninger, inkassogebyrer og udgifter i forbindelse med fogedsagen, da banken har gjort alt, hvad den kunne, for at forhindre hende i at betale lånet.

Santander Consumer Bank har anført, at klageren betalte ydelserne rettidigt til og med betalingen, som forfaldt den 1. september 2017. Ydelserne, der forfaldt til betaling den 1. oktober, 1. november og 1. december 2017 blev afvist fra betalingsservice. Ydelsen, der forfaldt til betaling den 1. oktober 2017, blev betalt for sent. Ydelsen, der forfaldt til betaling den 1. november 2017, blev alene betalt delvist og med forsinkelse. Ydelsen, der forfaldt til betaling den 1. december 2017, blev slet ikke betalt.

Banken kunne ikke ændre i klagerens betalingsservicetilmeldinger. Hvis en kunde ønsker at ændre en betalingsservicetilmelding, skal kunden som betalingsservicekunde selv foretage ændringen. Banken fik ved oprettelsen af lånet klagerens autorisation til at trække de månedlige ydelser via betalingsservice. Banken kunne ikke efterfølgende ændre kontonummeret, som var tilmeldt betalingsservice, da banken ikke kan spore eller dokumentere en autorisation hertil klageren.

Banken kan ikke tilbyde at nedsætte klagerens gæld med inddrivelsesomkostninger, da disse er pålagt klageren med rette.

Banken har tidligere oplyst, at der ikke var registreret indbetalinger fra klageren siden den 1. oktober 2017. Banken har med klagerens fremlæggelse af dokumentation kunnet finde de delvise betalinger, som klageren foretog henholdsvis den 2. november og 15. december 2017. Banken beklager, at dette ikke fremgik af de indledende undersøgelser.

Ankenævnets bemærkninger

I oktober 2014 optog klageren et lån hos Santander Consumer Bank. De månedlige ydelser blev betalt via betalingsservice i klagerens pengeinstitut, P1 frem til efteråret 2017, hvor klageren skiftede pengeinstitut til P2. Klageren har anført, at hun anmodede banken om at sørge for at tilmelde betalingerne til betalingsservice hos P2, men at banken forsømte dette. Banken har anført, at den ikke havde fået autorisation af klageren hertil. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at det skyldtes ansvarspådragende fejl fra bankens side, at hendes ydelsesbetalinger ikke blev tilmeldt betalingsservice hos P2 i forbindelse med hendes skift af pengeinstitut til P2.

Ydelserne, der forfaldt til betaling den 1. oktober, 1. november og 1. december 2017 blev afvist fra betalingsservice. Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at beregne sig et gebyr som følge af afvisningerne. Ydelsen pr. 1. oktober 2017 blev indbetalt den 2. november 2017 via indbetalingskort. Den 12. december 2017, hvor banken rykkede klageren for betaling og varslede ophævelse og overgivelse til inkasso, var klageren i restance med ydelserne pr. 1. november og 1. december 2017.  Ankenævnet finder derfor, at banken var berettiget til at varsle ophævelse af aftalen og overgivelse til inkasso. Efter klagerens indbetaling den 15. december 2017, der blev anvendt til delvis afskrivning på ydelsen pr. 1. november 2017, og efter indbetaling af ydelserne pr. 1. januar og februar 2018, var lånet fortsat i restance. Ankenævnet finder derfor, at banken var berettiget til at opsige lånet og tage det til inkasso.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om P1 eller P2 er erstatningsansvarlig for klagerens tab, jf. bekendtgørelse nr. 555 af 1. juni 2016 om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer.

Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af de enkelte poster i bankens opgørelser og omkostningerne i forbindelse med den verserende sag i fogedretten, der efter det oplyste har udsat sagen på Ankenævnets afgørelse.

Banken har under klagesagen beklaget, at den tidligere har oplyst, at der ikke var registreret indbetalinger fra klageren siden den 1. oktober 2017.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.