Rådgivning om kurssikring. Ekspeditionstid - låneudbetaling.

Sagsnummer:20807062/2009
Dato:23-06-2009
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Mads Svaneklink, Per Englyst, Mads Laursen
Klageemne:Ekspedition - tidsforløb
Kurssikring - rådgivning
Udbetaling - tidspunkt
Ledetekst:Rådgivning om kurssikring. Ekspeditionstid - låneudbetaling.
Indklagede:BRFkredit a/s
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Klagerne indgik i april 2008 en låneaftale med et Finanscenter, som er tilknyttet den ejendomsmæglerkæde, som er autoriseret låneformidler for det indklagede realkreditinstitut, om mellemfinansiering af køb af en ejendom. Instituttet afgav den 20. maj 2008 tilbud på et 30-årigt rentetilpasningslån F5 på 3.055.000 kr. til en foreløbig ansat kontantlånsrente på 4,77568 pct.. Af tilbuddet fremgik det, at beregningerne var baseret på foreløbige kurser, og at resultatet derfor først var kendt ved lånets udbetaling eller kurssikring. Klagerne underskrev den 28. maj 2008 et rådgivningsskema, hvoraf det blandt andet fremgik, at lånet var et kontantlån, og at lånerenten og ydelsen på grund af kursudsving på obligationsmarkedet først var kendt ved udbetaling, eller når der var indgået en fastkursaftale. Lånet blev udbetalt den 17. juni 2008 med en kontantlånsrente på 5,59376 pct. Klagerne protesterede forgæves over kontantlånsrenten, som medførte en betydelig merudgift for dem. Klagerne henviste til, at den højere kontantlånsrente angiveligt ikke skyldtes en rentestigning, men at der havde været et kraftigt fald i obligationskurserne, hvilket ikke var en risiko, som de var blevet orienteret om. Klagerne krævede derfor at få det lån, som de havde bestilt, og til den rente, som var aftalt.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde dem en erstatning på 134.802 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Under klagesagen gjorde klagerne gældende, at ejendomsmægleren frarådede dem at kurssikre, medens instituttet gjorde gældende, at ejendomsmægleren ikke talte med klagerne om kurssikring.

Nævnet fandt ikke, at instituttet på ansvarspådragende måde havde forsinket lånesagen. Nævnet kunne ikke afgøre, om ejendomsmægleren, der ifølge Nævnet havde haft en forpligtelse til mundtligt at rådgive klagerne om muligheden for kurssikring, men ikke til at anbefale eller fraråde kurssikring, havde opfyldt denne forpligtelse. Lagde man instituttets opfattelse – at der ikke var blevet rådgivet mundtligt om kurssikring – til grund, havde ejendomsmægleren begået en fejl, der efter omstændighederne kunne påføre instituttet et erstatningsansvar. Det fritog ikke instituttet for ansvar, at instituttet i lånetilbuddets standardtekst havde omtalt mulighederne for kurssikring. Afgørende for, om et erstatningsansvar kunne pålægges, var, om det kunne lægges til grund, at klagerne ville have kurssikret, hvis de havde modtaget mundtlig rådgivning herom. Dette fandt Nævnet ikke med den fornødne sikkerhed at kunne lægge til grund og frifandt derfor instituttet.