Indsigelse vedrørende betaling foretaget ved køb af kamera i USA.

Sagsnummer:179/2005
Dato:11-10-2005
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Betalingstjenester - notabetalinger
Ledetekst:Indsigelse vedrørende betaling foretaget ved køb af kamera i USA.
Indklagede:PBS International A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med køb af et kamera i USA, hvor klageren anvendte sit Eurocard ved betalingen.

Sagens omstændigheder.

Under et ophold i Florida i USA anvendte klageren den 1. marts 2004 sit Eurocard i forbindelse med køb af et kamera. Kortet var udstedt af indklagede.

Af en sag, der behandles samtidig med nærværende sag, fremgår, at virksomheden Eurocard indtil 3. august 2004 var ejet af indklagede, der ejes af de danske pengeinstitutter. Virksomheden blev herefter overtaget af S, der er en dansk filial af et selskab ejet af en svensk bank.

Klageren har anført, at købet vedrørte et kamera af mærket Canon Rebel D10 samt en tilhørende linse, der kostede 1.400 USD, henholdsvis 550 USD. Efter at være kommet tilbage til sit hotel erfarede han, at kameraet ikke svarede til det købte, men var et Canon Rebel, der er ca. 4.000 kr. billigere. Han kontaktede indklagede, der oplyste, at han skulle kontakte forretningen og forklare fejlen. Hvis dette ikke hjalp, skulle han anmode forretningen om at kontakte indklagede. Forretningen nægtede at tage kameraet tilbage eller kontakte indklagede. Resultatet blev, at han forlod forretningen uden at medtage det købte kamera, hvorefter han igen kontaktede indklagede og på dennes råd indgav politianmeldelse. På politiets opfordring kontaktede han telefonisk indklagede med anmodning om, at indklagede undlod at betale forretningen.

Under sagen er fremlagt to kasseboner vedrørende købet, hvoraf bl.a. fremgår "ALL SALES FINAL". Kassebonerne er datostemplet den 1. marts 2004, kl. 14.34, henholdsvis kl. 14.48.

Af en regning vedrørende købet lydende på 1.950 USD fremgår:

"ALL SALES FINAL. NO CASH REFUNDS. NO CREDIT CARD REFUNDS"

Regningen er underskrevet af klageren. De to betalingsnotaer, som klageren har underskrevet, er begge påført nederst "ALL SALES ARE FINAL".

Efter hjemkomsten til Danmark indgav klageren indsigelsesblanket til indklagede vedrørende de to betalingstransaktioner, der svarede til i alt 11.893,31 kr. Indklagede godskrev foreløbigt klageren beløbet.

Af en erklæring afgivet af den amerikanske forretning i forbindelse med kravet om tilbageførsel af beløbet over for denne fremgår:

"The customer has purchased from our store a digital camera for $ 140000, new in a box. After a while he came back and claimed that this is not what he wanted to buy and he would like to exchange it for something better. We showed him a better camera and told him that it is more expensive. He did not mind and paid the difference $ 55000, the customer left the store pleased with the new camera. It did not take long and the customer returned to the store claiming this time that he had found the same camera cheaper elsewhere, and that he would like to return the camera for a full refund. We explained to the customer that we have no control over the whole market and that this is our price, and it is also a fair price. We also told him that the store policy is that "all sales are final"."

Ved skrivelse af 18. juni 2004 meddelte indklagede klageren, at man på baggrund af dokumentationen fra den amerikanske forretning ikke havde mulighed for at tilbageføre betalingen over for forretningen, idet det fremgik, at det ikke var muligt at returnere varer købt i forretningen. Indklagede debiterede herefter beløbet på klagerens konto.

Ved skrivelse af 2. november 2004 meddelte S klageren, at sagen var overgivet til inkasso vedrørende hans gæld, der blev opgjort til 11.355,57 kr. med tillæg af renter.

Den 15. november 2004 indgav klageren klage over S til Ankenævnet.

Ved Ankenævnets kendelse af 23. juni 2005 i sag 307/2004 afviste Ankenævnet at behandle klagen for så vidt angår S.

Af indklagedes kortindehaverregler fremgår:

"2.7. TilbagekaldelseDe kan ikke tilbagekalde (kontramandere) transaktioner foretaget med kortet."

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for de to betalinger på 1.400 USD og 550 USD.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at forretningen handlede svigagtigt, idet man ombyttede det købte kamera med et billigere, mens han gik til kassen for at betale.

I forbindelse med hans telefoniske henvendelser fra USA tilkendegav indklagede, at han skulle tage det roligt, idet indklagede havde sine midler til at få pengene retur fra forretningen. Han skulle blot gøre indsigelse, når han kom hjem til Danmark, hvorefter indklagede ordnede resten.

Han handlede hurtigt og kontaktede straks indklagede vedrørende den opståede situation, ligesom han fulgte indklagedes anvisninger. Indklagede bør derfor holde ham skadesløs og selv foretage opgøret med forretningen.

Han har betalt opkrævninger fra indklagede, når bortses fra beløbet vedrørende det omhandlede kamera. Han undrer sig derfor over, at hans kort er blevet inddraget.

Indklagede har anført, at klageren har underskrevet begge notaer vedrørende det samlede køb på i alt 1.950 USD. Det fremgår af de på daværende tidspunkt gældende kortindehaverregler, at det ikke var muligt at tilbagekalde transaktioner foretaget med kortet.

En eventuel aftale om fortrydelsesret er alene et spørgsmål mellem klageren og sælgeren, men i den konkrete sag fremgår det tydeligt af nota mv., at der ikke er nogen fortrydelsesret.

Klageren burde ikke have efterladt kameraet i forretningen uden at sikre sig, at det var aftalt med forretningen, at denne ville acceptere, at købet blev annulleret, og at der blev udfærdiget en kreditnota.

Af forretningens forklaring fremgår det, at klageren ønskede at returnere kameraet, fordi han havde fundet et billigere et andet sted.

Det bestrides, at klageren på baggrund af sin telefoniske henvendelse til indklagede kan have fået en berettiget forventning om, at der ville kunne ske tilbageførsel af beløbet. Indklagedes kundeservice er instrueret om at give generel rådgivning til kortholdere angående muligheden for at gøre indsigelse, men denne rådgivning omfatter ikke udtalelse om, hvorvidt en indsigelse kan medføre tilbageførsel af beløbet.

En medarbejder i indklagedes indsigelsesservice havde telefonisk kontakt med klageren. Klagerens henvendelse til det amerikanske politi var alene baseret på, at klageren havde set det pågældende kamera til en lavere pris hos en anden forretning, hvilket stemmer med sælgers forklaring om klagers utilfredshed med prisen.

Man havde ikke mulighed for at stoppe betalingen, der var godkendt af klageren, og som var korrekt registreret og bogført.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af de to betalingsnotaer, som klageren underskrev i forbindelse med købet i forretningen i USA den 1. marts 2004, fremgår, at alle salg er endelige, og det samme fremgår af den af klageren underskrevne regning. På denne baggrund og efter den redegørelse, der er afgivet af forretningen, må det lægges til grund, at der ikke over for denne er mulighed for at tilbageføre betalingerne.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder under telefonsamtalerne med klageren gav denne tilsagn om, at betalingerne ville blive tilbageført, hvis han efter hjemkomsten til Danmark gjorde indsigelse mod dem.

Klageren må således selv bære risikoen for, at han efterlod det købte kamera i forretningen.

S om følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.