Kassekredit, ubevilget overtræk.

Sagsnummer:52/1992
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Rente - overtræk
Ledetekst:Kassekredit, ubevilget overtræk.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at debetrenten på hans økonomikonto, der førtes i indklagedes Gammel Kongevej, nedsættes til 12,3% p.a. for perioden juli 1990 - november 1991.

Indklagede har nedlagt påstand om princialt frifindelse, subsidiært afvisning.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at debetsaldoen på kontoen i perioden juli 1990 til november 1991 i gennemsnit forrentedes med 18,3% p.a. Klageren har i den nævnte periode gentagne gange gjort indsigelse mod renten, og indklagede har hver gang lovet nedsættelse, uden at dette er sket. Han har ikke haft overtræk uden forudgående aftale herom.

Indklagede har anført, at der, da økonomikontoen blev oprettet den 23. juni 1982, ikke blev aftalt et maksimum for overtræk, og at kontoen fik indkodet indklagedes sædvanlige debetrente. Ved overtræk beregner indklagede sig yderligere 6% i overtræksprovision. I tilfælde, hvor der foreligger en udtrykkelig aftale om overtræk, er overtræksprovisionen 2%. Klageren har i perioden fra juli 1990 til november 1991 gentagne gange for kortere perioder fået bevilget en overtræksret på først 150.000 kr., senere 200.000 kr. Klageren overholdt imidlertid ikke fristerne og sørgede ikke for rettidigt at indgå aftale om forlængelse, hvorfor der for de mellemliggende tidsrum er beregnet en overtræksrente på 6%. Hertil kommer, at der i perioder med bevilget overtræk har været overtræk ud over det bevilgede. Der er i alt i perioden beregnet 3.800,14 kr. i provision for bevilget overtræk og 755,52 kr. i provision for ikke bevilget overtræk. Klageren har været bekendt med rentens størrelse. Da klageren henvendte sig og klagede over renten, forklarede man ham, at man ud over den sædvanlige debetrente beregnede sig henholdsvis 6% eller 2% i overtræksprovision. Klageren er endvidere gennem modtagelsen af månedlige kontoudtog blev orienteret om renteudviklingen på kontoen i perioden juli 1990 til november 1991. Til støtte for afvisningspåstanden gør indklagede gældende, at en bevisførelse om aftalens indhold er af en art, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at indklagede har beregnet sig en højere rente, end man var berettiget til efter de gældende rentesatser og indklagedes regler om overtræksprovision af henholdsvis bevilgede og ikke bevilgede overtræk, som klageren må antages at have været bekendt med.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.