Tegning af garantikapital til mindreårig

Sagsnummer:323/2011
Dato:11-06-2012
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg og Erik Sevaldsen
Klageemne:Garantbeviser - mindreårig
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Tegning af garantikapital til mindreårig
Indklagede:Løkken Sparebank (FS Finans)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse for midler tilhørende mindreårige.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er A, B og C, der er søskende. A er født i 1994. B og C er tvillinger født i 1997.

Den 28. december 2007 blev der oprettet en garantikapitalkonto i Løkken Sparekasse til hver af klagerne. På hver konto blev der indsat 20.000 kr.

Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2008 havde A en såkaldt Top17 konto, hvortil renterne på hendes garantikapitalkonto blev overført. Indeståendet på Top17 kontoen udgjorde 8.518,41 kr. B og C havde hver en såkaldt Topperkonto, hvor der indestod henholdsvis 9.783,60 kr. og 10.334,45 kr.

Den 3. november 2008 lukkede Løkken Sparekasse for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank (senere EBH Bank, nu FS Finans), som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank (FS Finans) har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank (FS Finans) ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank (FS Finans) har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Løkken Sparebank (FS Finans) har under sagen fremlagt et eksempel på en kvittering for indbetalt garantikapital, som sparekassen anvendte, da klagernes garantikapital blev tegnet. Af kvitteringen fremgår blandt andet:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

…"

Parternes påstande.

Den 21. juni 2011 har klagerne ved deres far, F, indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Løkken Sparebank (FS Finans) skal betale 3 x 20.000 kr.

Løkken Sparebank (FS Finans) har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

F har anført, at klagerne hver fik 20.000 kr. af deres mormor i julegave med henblik på langtidsopsparing for senere uddannelse eller lignende. De var på juleferie hos mormoderen, der bor i nærheden af Løkken, og valgte i fællesskab at indsætte pengene på garantikapitalkonti i sparekassen for at sikre et fornuftigt renteafkast.

Ved oprettelsen af kontiene blev der ikke rådgivet om risiko.

Klagerne indbetalte pengene i den gode tro, at sparekassen ville forvalte dem med omhu og sikre et fornuftigt afkast.

Han og klagernes mor oprettede en garantikapitalkonto i henholdsvis 2004 og 2006. De opfattede kontiene som helt almindelige højrentekonti – passiv men sikker investering.

Løkken Sparebank (FS Finans) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at Løkken Sparekasse ikke på grund af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar ved tegningen af garantikapitalen for klagerne.

De omtvistede beløb var ikke givet klagerne til fri rådighed. Midlerne var undergivet forældrenes/værgernes forvaltning. Forældrene/værgerne var allerede garanter og således bekendt med en garants forpligtelser i henhold til garantikapitalindskud.

Forældrene/værgerne måtte i hvert fald ved modtagelsen af efterfølgende oplysninger – kvittering, årsopgørelser m.v. – have indset den retlige status for garantikapital og den dermed forbundne risiko i tilfælde af økonomiske problemer for sparekassen.

Sparekassens EDB-system var således indrettet, at kvitteringen blev udstedt og sendt til kunden ved tegning af garantikapital. Garanten modtog samtidig sparekassens gældende vedtægter.

Sparekassen sendte endvidere årsopgørelser, hvoraf garantens indskud benævnt "Garantikapital" fremgik.

Samtlige garanter blev ved skriftlig invitation indkaldt til et årligt garantmøde, ligesom garanter modtog magasinet "Garantnyt", der i første nummer hvert år indeholdt sparekassens årsrapport. Hvert fjerde år afholdtes valg til sparekassens repræsentantskab, og garanter modtog i denne forbindelse stemmeseddel, hvoraf den pågældende garants antal stemmer fremgik.

Som følge af F’s meget sene reklamation i maj 2010 er klagerne retligt forpligtet i forhold til den tegnede garantikapital.

Til støtte for afvisningspåstanden har Løkken Sparebank (FS Finans) anført, at en afgørelse af sagen, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, jf. vedtægternes § 7.

Ankenævnets bemærkninger

I julen 2007 fik klagerne A, B og C, der er søskende, hver 20.000 kr. af deres mormor. Pengene blev indsat på garantikapitalkonti i Løkken Sparekasse. A er født i 1994 og tvillingerne B og C i 1997.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at midlerne var gaver, som blev bestyret af F som værge for klagerne. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på det oplyste om formålet med gaverne, nemlig langtidsopsparing for senere uddannelse eller lignende, klagernes unge alder på tegningstidspunktet og beløbenes størrelse. Der er ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen havde anledning til at rådgive F om reglerne for anbringelse af umyndiges midler.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Erik Sevaldsen – udtaler herefter:

Som sagen foreligger oplyst, finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klagerne v/F tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen i det hele afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg (tillægges to stemmer) – udtaler:

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantikapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder jeg, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klagerne v/F sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer jeg for, at der gives klagerne medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.