Frigivelse af beløb på skødedeponeringskonto. Advokatomkostninger. Gebyr for deponeringskonto.

Sagsnummer:124/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Gebyr - øvrige spørgsmål
Omkostninger - advokatbistand
Skødedeponeringskonto - frigivelse
Ledetekst:Frigivelse af beløb på skødedeponeringskonto. Advokatomkostninger. Gebyr for deponeringskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med, at klageren i sommeren 1995 solgte en ejerlejlighed, deponerede køberen 134.000 kr. i indklagedes Amagertorv afdeling. Deponeringen fandt sted i overensstemmelse med deponeringsbestemmelserne i slutsedlen, hvorefter beløbet skulle frigives til klageren, når endeligt skøde var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, alene med fradrag af visse opregnede beløb, herunder eventuel refusionssaldo i købers favør. Af deponeringsdokumentet fremgår, at indklagedes ekspeditionsgebyr på 400 kr. ville blive fratrukket det deponerede beløb ved udbetaling.

Tinglyst anmærkningsfrit skøde forelå den 16. oktober 1995.

Ved skrivelse af 15. januar 1996 anmodede køberen indklagede om at frigive 107.000 kr. fra deponeringskontoen til klageren, idet restbeløbet skulle tilbageholdes til dækning af refusionssaldo i købers favør.

Med henvisning til, at der forelå tinglyst anmærkningsfrit skøde, anmodede klageren den 18. januar 1996 indklagede om at udbetale restbeløbet.

Klageren har anført, at indklagede afslog at frigive restbeløbet med henvisning til, at køberen ikke var indforstået hermed. Han rettede henvendelse til ejendomsmægleren, som rådede ham til at søge juridisk assistance, idet indklagede var forpligtet til at frigive restbeløbet. Ved fornyet henvendelse til indklagede fastholdt afdelingen, at beløbet ikke kunne frigives, hvorpå han rettede henvendelse til sin advokat, der var af samme opfattelse som ejendomsmægleren, og som ved skrivelse af 23. januar 1996 henvendte sig til indklagede. Først ved advokatens mellemkomst blev det klarlagt, at indklagede ønskede en refusionsopgørelse udarbejdet af køberen som dokumentation for, at der af det deponerede beløb ikke skulle udredes refusion til køber.

Indklagede har anført, at afdelingen ved klagerens henvendelse den 18. januar 1996 meddelte, at man med henvisning til køberens skrivelse af 15. s.m. ikke kunne frigive restbeløbet, før der forelå en refusionsopgørelse. Klageren fik samme meddelelse ved sin efterfølgende henvendelse.

Det fremgår af sagen, at klagerens advokat ved skrivelse af 23. januar 1996 anmodede indklagede om at opgøre deponeringskontoen og fremsende provenuet til klageren. Af skrivelsen fremgår bl.a., at køber selv berigtigede handelen, men ikke havde udarbejdet refusionsopgørelse, hvorfor en sådan var blevet udarbejdet af klageren. Det var anført, at refusionsopgørelsen var vedlagt skrivelsen og udviste en saldo i klagerens favør, hvorfor der efter advokatens opfattelse med sikkerhed ikke var hjemmel til at tilbageholde nogen del af det deponerede beløb.

Ifølge indklagede var refusionsopgørelsen ikke vedlagt skrivelsen, hvorfor afdelingen rettede telefonisk henvendelse til advokaten den 29. januar 1996 for at få tilsendt opgørelsen samt købers kommentar hertil.

Af den efterfølgende korrespondance fremgår, at køber ønskede mangelskrav medtaget i refusionsopgørelsen, hvorved der opstod en saldo i købers favør.

Den 12. februar 1996 frigav indklagede det resterende beløb på skødedeponeringskontoen.

Ved skrivelse af 26. februar 1996 til klageren meddelte advokaten bl.a., at den del af hans honorar, der kunne henføres til spørgsmålet om frigivelse af deponeringen, udgjorde i alt 5.031,25 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale advokathonoraret på 5.031,25 kr. og at refundere gebyret på 400 kr. i forbindelse med frigivelsen af deponeringskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med afslaget på hans anmodning om udbetaling af restbeløbet på deponeringskontoen burde have meddelt begrundelsen herfor. Såfremt han havde været bekendt med, at indklagede blot ønskede sig sikkerhed for, at refusionssaldoen ikke udviste en saldo i købers favør, kunne han have foranlediget en sådan fremskaffet, eller der kunne være givet køber en frist for udarbejdelse af refusionsopgørelse. I givet fald havde det ikke været nødvendigt at rette henvendelse til advokaten om spørgsmålet, hvorved han blev påført en udgift på 5.031,25 kr.

Indklagede har anført, at man var berettiget til at tilbageholde den resterende del af den deponerede købesum, indtil der forelå dokumentation for, at refusionssaldoen ikke var i købers favør, idet man ellers kunne risikere, at køber led et tab, som han senere ville gøre indklagede ansvarlig for. Disse forudsætninger for udbetaling af det resterende beløb blev meddelt klageren ved dennes henvendelse vedrørende frigivelsen. Restbeløbet blev frigivet umiddelbart efter, at det var konstateret, at refusionssaldoen var i sælgers favør.

Ankenævnets bemærkninger:

Af slutsedlens deponeringsbestemmelser fremgik, at indklagede var berettiget til forinden frigivelse til klageren (sælger) af det deponerede beløb at fradrage refusionssaldo i købers favør. Indklagede begik således ikke nogen fejl ved at afslå at frigive det efter den skete udbetaling af 107.000 kr. fra kontoen resterende beløb, idet der ved klagerens henvendelse den 18. januar 1996 fortsat ikke var udarbejdet refusionsopgørelse, hvilket klageren måtte være klar over.

Det kan under disse omstændigheder ikke pålægges indklagede at erstatte klageren de omkostninger, der er en følge af, at klageren valgte at søge advokatbistand, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.