Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garants overvejelse om hævning af indskud.

Sagsnummer:141/2009
Dato:09-03-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg og Karin Ladegaard.
Klageemne:Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garants overvejelse om hævning af indskud.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes erstatningskrav i anledning af rådgivning om udbetaling af garantindskud i en sparekasse.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H, der er ægtefæller, havde i 2008 garantindskud i Sparekassen Spar Mors. M havde et indskud på 30.000 kr.; H havde et indskud på 1.000 kr. samt 40.000 kr. i et kapitalpensionsdepot.

Klagerne har anført, at M den 17. september 2008 rettede telefonisk henvendelse til sparekassen, idet M ønskede at oprette en kapitalpension. M ønskede sit garantindskud udbetalt og indsat kontant på kapitalpensionen, ligesom han anmodede om, at H’s garantindskud blev ændret til et almindeligt indlån. Direktøren overtalte ham til at undlade at ændre garantindskuddenes status, idet sparekassen havde en solvensprocent 16 – 17 %, hvor kravet var 8 %. Hvis det skulle gå galt, og sparekassen blev overtaget af et andet pengeinstitut, ville også garantkapitalen blive overtaget.

I slutningen af oktober 2008 overdrog sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation. Morsø Bank overtog ikke forpligtelserne vedrørende garantkapitalen.

Den 6. december 2008 rettede klagerne henvendelse til Morsø Bank. Klagerne redegjorde for forløbet og anførte, at de forventede at modtage de mistede penge.

Ved brev af 12. januar 2009 afviste Morsø Bank klagernes krav.

Parternes påstande.

Klagerne har den 19. februar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale erstatning.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at sparekassens direktør løj over for M ved M’s telefoniske henvendelse den 17. september 2008. Direktøren vidste på det tidspunkt, hvor sparekassen var på vej hen, men løj for at bevare garantkapitalen.

Direktøren oplyste, at der ikke var nogen fare for garantkapitalen. Hvis sparekassen blev overtaget af et andet pengeinstitut, ville garantkapitalen også blive overtaget. Direktøren gjorde grin med M’s frygt for sparekassen og henviste til sparekassens solvensprocent på 16 – 17 %, mens kravet var 8 %.

Direktørens oplysning om, at solvensen skulle være 8 %, var ikke rigtig, idet dette blot er et minimumskrav. Ved halvårsregnskabet for 2008 havde sparekassen beregnet sit solvensbehov til 14,2 %, og den 1. oktober 2008 krævede Finanstilsynet 18,5 %. Det er påfaldende, at direktøren ikke nævnte det individuelle solvensbehov, som var afgørende for sparekassens eksistens.

M havde inden sin henvendelse i medierne hørt omtalt, at Spar Mors var det pengeinstitut, der ville give den højeste rente ved et indskud på 100.000 kr. Af denne grund følte de, at der var noget galt, og at sparekassen måtte have likviditetsproblemer, hvilket viste sig at være korrekt.

Oplysningen fremkommet under sagen ved ankenævnet, hvorefter de som garanter ikke havde krav på udbetaling af garantkapitalen, undrer dem, da de ved hver eneste ændring af deres garantindskud modtog oplysning fra direktøren om, at indskud kunne hæves fra dag til dag. Den rådgivning, de modtog i forbindelse med yderligere garantindskud, var derfor misvisende.

De har aldrig modtaget et garantbevis eller sparekassens vedtægter.

Hvis sparekassen ikke havde likviditetsproblemer, undrer det, hvorfor garantindskud så ikke blot kunne ændres til et almindeligt indskud.

De forstår ikke, hvorfor garanter ikke har krav på oplysning om sparekassens økonomiske situation, da en garant stiller sine penge som sikkerhed for sparekassen.

Morsø Bank har anført, at sparekassens garanter efter sparekassens vedtægter ikke havde krav på udbetaling af garantkapitalen.

Ved udgangen af uge 38 (14. – 20. september 2008) var sparekassens garantkapital 62,6 mio. kr. eller ca. 2 mio. kr. mindre end ved udgangen af halvåret 2008, hvor sparekassen opgjorde sin solvens til 19 %. Sparekassens ledelse havde samtidig opgjort det individuelle solvensbehov til 14,2 %. Først i uge 40 i 2008 skete der et markant tilbagekøb i sparekassens garantkapital, der faldt til 48,1 mio. kr.

Det må konkluderes, at rådgiveren ved oplysningen om en solvens på 16 – 17 % heri indregnede den yderligere vækst, som var sket efter den 30. juni 2008 samt en nedskrivning af sparekassens faste ejendom.

Det bemærkes, at sparekassens individuelle solvensbehov ikke blev offentliggjort, hvorfor tallet ikke kunne oplyses i forbindelse med M’s telefoniske henvendelse.

Klagerne har i forbindelse med tegning af deres første garantindskud modtaget garantbeviser, hvoraf det fremgår, at et garantbevis ikke kan kræves indløst.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund - udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af, om klagerne kan gøre et erstatningskrav gældende mod Morsø Bank på baggrund af de oplysninger, som sparekassens direktør ifølge klagerne meddelte M under telefonsamtalen den 17. september 2008, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

To medlemmer – Karin Ladegaard og Troels Hauer Holmberg - udtaler:

Morsø Bank har ikke klart bestridt det af klagerne refererede indhold af telefonsamtalen med sparekassens direktør den 17. september 2008. På den baggrund og i øvrigt efter det af klagerne anførte lægger vi til grund, at klagerne på et grundlag, der findes misvisende og ansvarspådragende, blev frarådet at hæve deres garantindskud, hvilket på daværende tidspunkt efter sparekassens praksis ellers ville have været muligt.

Vi stemmer derfor for, at der gives klagerne medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Som følge heraf træffes følgende

">a f g ø r e l s e :



Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.