Salg af investeringsbeviser, skat, rådgivning, bevis.

Sagsnummer:475/1989
Dato:26-03-1990
Ankenævn:Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Salg af investeringsbeviser, skat, rådgivning, bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 15. januar 1988 oprettede klageren et depot i indklagedes Århus filial, i hvilken forbindelse der bl.a. blev indlagt 1.000 stk. investeringsbeviser, som blev overført fra den pågældendes depot, som hidtil havde været ført i Aarhus Discontobank.

Under en samtale i banken mellem en navngiven medarbejder og klageren, ført i anledning af afdelingens henvendelse til klageren om en bedre forrentning af hendes kontantindestående, drøftedes også spørgsmålet om salg af de pågældende investeringsbeviser.

Ved nota af 1. september 1989 bekræftede afdelingen overfor klageren at have købt de i hendes depot liggende investeringsbeviser til en samlet kursværdi på 146.000 kr. Provenuet ved salget udgjorde med fradrag af kurtage og aktieafgift 143.810 kr.

I månederne efter salget førtes en brevveksling mellem afdelingen og klagerens datter i anledning af, at klageren havde konstateret, at hun ville blive skattepligtig af den ved salget konstaterede fortjeneste på 41.000 kr., idet hun på afhændelsestidspunktet ikke havde besiddet aktierne i 3 år.

Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hendes mor et beløb på 21.320 kr., svarende til skatten af den ved afhændelsen konstaterede fortjeneste.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagede forsømte at orientere hende om de gældende skatteregler, som medfører, at en ved afhændelse af investeringsbeviser konstateret fortjeneste alene er skattefri, såfremt afhændelsen finder sted mindst 3 år efter anskaffelsen.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at den medarbejder, som talte med klageren, udtrykkelig gjorde opmærksom på, at afhændelse af investeringsbeviserne alene kunne anbefales, såfremt klageren havde besiddet disse i mindst 3 år. Da klageren bekræftede dette, aftaltes det, at investeringsbeviserne skulle sælges.

Pa tidspunktet for afhændelsen var indklagede ikke bekendt med en fondsnota fra Aarhus Discontobank, hvoraf det fremgik, at investeringsbeviserne var anskaffet af klageren den 4. marts 1987. Klagerens depot hos indklagede blev som nævnt først oprettet den 15. januar 1988.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har gjort gældende, at den pågældende medarbejder udtrykkelig gjorde klageren opmærksom på, at salg af investeringsbeviserne kun kunne anbefales, såfremt klageren havde ejet beviserne i mindst 3 år, og at klageren bekræftede, at dette var tilfældet, medens klageren har bestridt, at spørgsmålet om ejertid blev rejst under samtalen. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.