Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard transaktioner foretaget på en natklub i Polen. Kort ikke bort-kommet.

Sagsnummer:262/2017
Dato:18-09-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, Peter Stig Han-sen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard transaktioner foretaget på en natklub i Polen. Kort ikke bort-kommet.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard transaktioner foretaget på en natklub i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilhørende MasterCard.

Klageren har oplyst, at han i juni 2017 var i Wroslaw i Polen. Den 22. juni 2017 om aftenen/natten til den 23. juni 2017 besøgte han sammen med seks kammerater en natklub. På natklubben blev der registreret følgende transaktioner med klagerens MasterCard:

Nr.

Købsdato

Tidspunkt

Valuta

Beløb

Præsentation

Status

1

22-06

23:48

DKK

2.301,96

Chip og pin

Gennemført/ikke vedkendt

2

23-06

00:02

DKK

7.648,45

Chip og pin

Gennemført/ikke vedkendt

3

23-06

00:15

DKK

111,39

Chip og pin

Gennemført/vedkendt

4

23-06

00:37

DKK

13.366,22

Chip og pin

Gennemført/ikke vedkendt

Ved en indsigelsesblanket af 26. juni 2017 gjorde klageren over for banken indsigelse mod transaktionerne 1, 2 og 4 på i alt 23.316,63 kr. Af indsigelsesblanketten fremgik ved afkrydsning: ”The card was in my possesion at the time of the disputed transactions”.

I en supplerende mail af 3. juli 2017 til banken oplyste klageren, at han havde opbevaret kortet i sin pung, at han ikke havde nedskrevet pinkoden, og at han ikke havde overladt kortet eller pinkoden til andre. Han oplyste endvidere, at han ikke brugte nogen kontanter i natklubben, og at han forlod natklubben den 23. juni 2017 ca. kl. 02:00.

Banken har oplyst, at Nets har bekræftet, at de ikke vedkendte transaktioner blev korrekt registreret og bogført, og at der ikke var tekniske svigt eller andre fejl.

Banken afviste klagerens indsigelse med henvisning til, at transaktionerne var gennemført med chip og korrekt pinkode.

Den 20. august 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

I klageskemaet til Ankenævnet anførte klageren blandt andet følgende om sagsforløbet:

”I travelled to Wroclaw, Poland for a friends wedding. While I was there, I went to a night club with six other friends where I purchased a lap dance for my friend and I in a private room, which amounted to 111,39 DKK. As I mentioned in my card dispute form to Danske Bank, my card was on my person the entire night, except for the 30-45 minute private show, where I had left it in my wallet on the couch opposite from where my friend and I were sitting. My wallet did however remain in my visual field the entire evening. The next morning I checked my Danish bank account and saw that 23.316,63 DKK has been taken out of my account without my permission. I immediately went to the Polish Police Department [navn] but was unable to file a report because of the language barrier (there was no interpreter available).

…”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner.

Danske Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at den eneste transaktion, som han foretog på natklubben var betaling af en ”lap dance” for 111,39 kr. De øvrige transaktioner blev ikke foretaget af ham.

Han formoder, at hans pinkode blev afluret på natklubben enten ved optagelse med et videokamera i det private rum, da han indtastede pinkoden i forbindelse med, at han købte en ”lap dance”, eller ved at natklubbens transportable kortterminal, som han indtastede sin pinkode på, kunne gemme kortdata og hans pinkode.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren var i besiddelse af kortet på tidspunktet for de omtvistede transaktioner.

Samtlige transaktioner blev gennemført ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode. Der blev ikke registreret nogen forsøg på anvendelse af kortet ved indtastning af forkert pinkode.

De omtvistede transaktioner blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller fejl i øvrigt.

Det er uklart, hvorledes klagerens pinkode skulle være blevet afluret.

Det forekommer usandsynligt, at en ”lap dance”, der varede i ca. 30-45 minutter, alene kostede 111,39 kr. som anført af klageren.

Det forekommer endvidere usandsynligt, at pinkoden skulle være afluret under klagerens besøg i natklubben, idet to af de omtvistede transaktioner fandt sted, inden klageren indtastede sin pinkode og foretog betalingen på 111,39 kr., som han har anerkendt.

Sagsforløbet tyder ikke på, at der var tale om tredjemandsmisbrug.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger som anført af Danske Bank til grund, at chippen på klagerens MasterCard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ankenævnet lægger herudover til grund, at MasterCardet stadig er i klagerens besiddelse.

Af den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98) følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Klageren har oplyst, at han ikke kender noget til de transaktioner, som han har gjort indsigelse mod. Ankenævnet finder, at den fortrykte tekst: ”The card was in my possesion at the time of the disputed transactions” på indsigelsesblanketten må forstås således, at klageren ved afkrydsningen erklærede, at kortet ikke med hans viden havde været bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv eller med hans samtykke.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.