Rådgivning i 2005 ved investering i 3 % ScandiNotes II

Sagsnummer:935/2009
Dato:09-11-2010
Ankenævn:Vibeke Rønne, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen, Erik Sevaldsen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning i 2005 ved investering i 3 % ScandiNotes II
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom: Vestre Landsret (dom afsagt den 27. februar 2013)
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank i 2005 har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens investering i ScandiNotes II Junior obligationer.

Sagens omstændigheder.

Den 3. februar 2004 underskrev klageren en handelsaftale med Spar Nord Bank, hvorefter banken forpligtede sig til at efterse klagerens åbne depot og tre pensionsdepoter. Aftalen omfattede værdier på i alt 1.845.000 kr., hvoraf 1.185.000 kr. var placeret kontant. Ifølge aftalen var klagerens risikovillighed "høj risiko", svarende til at "det væsentligste for mig er udsigten til et højt afkast, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, er store." Til belysning af investeringsstrategien var der opstillet en aktivfordeling.

Den 21. januar 2005 gennemførte banken klagerens køb af nom. 525.000 kr. 3 % ScandiNotes II Junior 2012 til kurs 94,05, svarende til en kursværdi på 493.762,50 kr. Beløbet blev hævet på klagerens aktionærkonto, hvorpå der stod 1.165.820 kr. Værdipapirerne blev lagt i klagerens åbne depot.

Spar Nord Bank har under sagen fremlagt et faktaark for 3 % ScandiNotes II 2012. Det fremgår, at obligationerne var baseret på udlån til 11 danske pengeinstitutter, herunder EBH Bank og Fionia Bank. Obligationen bestod af en junior- og en seniortranche. Juniortranchen ville blive nedskrevet fuldt ud før et eventuelt tab på den bagvedliggende portefølje ville ramme seniortranchen.

I begyndelsen af 2009, hvor ScandiNotes II Junior 2012 på baggrund af situationen i EBH Bank og Fionia Bank havde mistet deres værdi, henvendte klageren sig til banken om sit tab.

En e-mailkorrespondance mellem parterne i perioden 13. februar 2009 - 6. august 2009 er fremlagt under sagen. Klagerens investeringsrådgiver i banken anførte i en e-mail af 26. maj 2009 bl.a.:

"…

Jeg har på intet tidspunkt kaldt hverken dette eller andre værdipapirer for risikofrie; jeg fortalte, at risikoen lå på en række banker, og at disse ikke hæftede solidarisk for hinanden, ligesom jeg nævnte forskellen på Junior- og Senior-delen."

Parternes påstande.

Den 18. august 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbagekøbe ScandiNotes Junior obligationerne til anskaffelseskursen og godtgøre manglende renteudbetaling.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ved telefonisk rådgivning anbefalede ham at købe ScandiNotes II Junior for ca. 500.000 kr., som han havde arvet. Rentesatsen var 3 % og hertil kom en mindre kursgevinst ved udløb i 2009, hvilket passede ham fint, idet han overvejede at gå på efterløn i netop 2009. Investeringen fremstod som sikker. Der var intet i anbefalingen, der tydede på en høj risiko.

Det var hans opfattelse, at obligationer var et sikkert papir, der altid ville kunne indløses til kurs 100.

Han blev på ingen måde informeret om den besynderlige risikofordeling på ScandiNotes obligationerne. Han blev først bekendt hermed i 2009 via en TV-udsendelse.

Hvis han havde fornemmet risikoen ved obligationerne, ville han ikke have købt dem. I hvert fald slet ikke for et så stort beløb.

Aftalen om høj risiko blev indgået et år før købet af ScandiNotes obligationerne og i forbindelse med en aftale om formuepleje. Han har andre investeringer i aktier og investeringsforeninger, hvor han har accepteret høj risiko. Han ønskede imidlertid ikke alle sine midler placeret til høj risiko.

Spar Nord Bank har anført, at klageren fik alle relevante oplysninger om risikoen, inden han valgte at købe ScandiNotes II Junior, herunder om opdelingen i trancher, jf. navnlig e-mailen af 26. maj 2009, hvor investeringsrådgiveren har beskrevet sin opfattelse af rådgivningssituationen.

Banken opfyldte de forpligtelser til rådgivning, der var gældende på købstidspunktet.

Klageren ønskede et højere afkast, end der kunne opnås på traditionelle korte stats- eller realkreditobligationer.

Banken kunne ikke have forudset den finansielle krise, der gjorde, at først EBH Bank og dernæst Fionia Bank ikke kunne overholde deres forpligtelser i henhold til de underliggende lån.

Klagerens risikovillighed var høj risiko.

På investeringstidspunktet havde klageren 1.250.000 kr. stående på kontantkonti. Desuden havde klageren aktier/aktiebaserede investeringsforeninger. Købet af ScandiNotes lå inden for den aftalte høje investeringsprofil og inden for den aktivfordeling, der fremgår af handelsaftalen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han ikke af Spar Nord Bank er blevet rådgivet fyldestgørende om risici ved investeringen i ScandiNotes II Junior obligationerne.

Banken har anført, at klageren er blevet korrekt rådgivet herunder om forskellen mellem Senior-, Mezzanine- og Junior obligationerne.

Ankenævnet finder, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning af klageren var ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.