Krav om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006

Sagsnummer:39/2015
Dato:23-05-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på et lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under en aktiesalgskampagne i 2006.

Sagens omstændigheder

I perioden 11. august 2006 - 17. september 2006 førte Roskilde Bank en aktiesalgskampagne og udsendte i den forbindelse et kampagnebrev. Klagerens datter, der på daværende tidspunkt var 19 år og boede hos klageren, fik kampagnebrevet tilsendt.

Under et møde i banken den 18. august 2006 købte klageren 40 stk. Roskilde Bank aktier for 1.218 kr. pr. stk., svarende til en kursværdi på i alt 48.720 kr. Aktierne blev lagt i et depot i banken. Klageren har oplyst, at banken ydede et lån til finansiering af købet. Klagerens datter købte samtidig 20 stk. aktier til en kursværdi på 24.360 kr.

I november 2006 gennemførte Roskilde Bank et aktiesplit i forholdet 1:2. Klageren og datteren havde herefter henholdsvis 80 stk. og 40 stk. Roskilde Bank aktier.

Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en emission/aktiesalgskampagne. I den forbindelse tegnede klageren og datteren henholdsvis 10 stk. og 4 stk. nye Roskilde Bank aktier.

Ifølge en ikke underskrevet og udateret investeringsprofil var klagerens økonomi egnet til investering. Klagerens risikovillighed var mellem med et risikotal på 7 på en skala fra 1 til 10. Klageren havde kendskab til men ikke erfaring med aktier.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgik blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Datteren blev tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen for sine aktiekøb under kampagnerne i henholdsvis 2006 og 2007. Klageren blev tilbudt erstatning for sit køb under kampagnen i 2007, men ikke for købet under kampagnen i 2006. Begrundelsen var, at klagerens aktiekøb under kampagnen i 2006 ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

Parternes påstande

Den 27. januar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for 60 % af hendes tab på Roskilde aktiekøbet den 18. august 2006, svarende til 29.232 kr.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Finansiel Stabilitet skal betale erstatning svarende til forliget med Forbrugerombudsmanden for hendes tab på aktiekøbet den 18. august 2006.

Aktiekøbet skete i den ene af de to kampagneperioder, der er omfattet af forliget, på bankens initiativ og på baggrund af kampagnebrevet, der var stilet til hendes datter og en anbefaling fra banken svarende til kampagnebrevet.

Banken sendte kampagnebrevet til hendes og datterens fælles bopæl. De deltog begge i mødet den 18. august 2006, hvor de begge købte aktier. Mødet blev afholdt på opfordring fra bankrådgiveren, som var hendes tidligere svigerinde og datterens faster. Bankrådgiveren boede i samme bebyggelse som hende og datteren. Hun mødte derfor jævnligt bankrådgiveren, som opfordrede til at købe aktier i banken.

Omstændighederne svarer til Ankenævnets afgørelse 182/2014, hvor klageren fik medhold i sit krav om erstatning på baggrund af et kampagnebrev, der var blevet sendt til hendes ægtefælle.

Uanset den private relation agerede bankrådgiveren på bankens vegne. Bankrådgiverens anbefaling var identisk med kampagnebrevet og ansvarspådragende for banken.

Ankenævnet har i sine afgørelser, f.eks. afgørelsen 262/2014 tiltrådt Forbrugerombudsmandens vurdering, hvorefter Roskilde Bank har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med de to kampagner, og Ankenævnet har fundet, at det påhviler Finansiel Stabilitet at godtgøre, at kunderne havde modtaget en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investering i bankens aktier (omvendt bevisbyrde).

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at den har givet en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringen, og er derfor erstatningsansvarlig over for hende.

Hun havde ikke frie midler til at investere for. Hvis banken ikke havde tilbudt lånefinansiering som en del af sin overtalelsesstrategi, var investeringen aldrig blevet fortaget.

I andre og tilsvarende sager er det fra navngivne tidligere direktører i banken dokumenteret, at der var et vist pres på de enkelte medarbejdere om at få solgt aktier, og at man blev målt på dette. Det var almindelig fremgangsmåde at medarbejderne tog kontakt til sine kunder i porteføljen og opfordrede til aktiekøb og samtidig tilbød lånefinansiering. Dette er kendt uetisk og i strid med god bankskik og er nu blevet ulovligt.

Investeringsprofilen, som hverken er dateret eller underskrevet, må afvises som bevismateriale.

Østre Landsrets dom af 17. marts 2016 er ikke relevant for hendes sag. Dommen er en konkret afgørelse, der på ingen måde kan sammenlignes med hendes situation. Dommen vedrører ikke en ”forligssag” men en sag fra tiden før kampagnerne i 2006 og 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af den rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagerens køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren. Klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risiko ved køb af aktier. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbet var ansvarspådragende.

Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007.

Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, hviler på klageren.

Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

De af klageren påberåbte afgørelser er truffet før Østre Landsretsdommen af 17. marts 2016.

Det er sagen uvedkommende, hvad klageren måtte have drøftet med bankrådgiveren på baggrund af deres private relation.

Det forhold, at klagerens datter skulle have modtaget et kampagnebrev, ændrer ikke på bevisbedømmelsen. Dette understøttes af Ankenævnets afgørelse nr. 26/2015, hvor klagerne ikke fik medhold i, at de var berettigede til erstatning for tab på Roskilde Bank aktier i en kampagneperiode. Klagerne havde ikke modtaget kampagnebrev, men faderen til en af klagerne havde modtaget brevet, og klagerne havde købt aktier under et møde i banken sammen med faderen.

I den af klageren refererede afgørelse nr. 182/2014, hvor kampagnebrevet blev sendt til den ene af to ægtefæller på deres fælles adresse, blev det omtvistede aktiekøb foretaget fra ægtefællernes fælleskonto og dermed fra en konto, som tilhørte den ægtefælle, som kampagnebrevet var stilet til.

Klagerens datter var over 18 år, da hun modtog kampagnebrevet, og det må derfor formodes, at hun åbnede sine egne breve uden at indblande klageren. Der var ikke påregnelighed mellem det forhold, at datteren modtog et kampagnebrev og moderen valgte at købe aktier. 

Ankenævnets bemærkninger

Den 18. august 2006, hvor Roskilde Bank førte en aktiesalgskampagne, foretog klageren et lånefinansieret køb af 40 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt 48.720 kr. Klagerens datter købte samtidig 20 stk. aktier til en kursværdi på 24.360 kr. Som led i kampagnen havde banken sendt et kampagnebrev til klagerens datter, men ikke til klageren.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Ifølge Finansiel Stabilitet var klagerens aktiekøb under kampagnen i 2006 ikke omfattet af forligsaftalen, da købet ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

Ankenævnet finder, at det herefter som udgangspunkt påhviler klageren at bevise, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Peter Stig Hansen – udtaler herefter:

Vi finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jf. nu § 46 i lov om Finansiel virksomhed.

På baggrund af det i klagen fra 2015 oplyste om omstændighederne ved aktiekøbet finder vi, at afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder afhøring af bankrådgiveren, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.

Vi stemmer derfor for at afvise klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig som følge af lånefinansieringen af aktiekøbet. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Vi stemmer derfor for at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.