Kurssikring. Rådgivningsansvar.

Sagsnummer:21212184/2013
Dato:12-08-2013
Ankenævn:
Klageemne:Kurs - skæring
Kurssikring - rådgivning
Rådgivning - ansvar
Ledetekst:Kurssikring. Rådgivningsansvar.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

21212184
Kurssikring. Rådgivningsansvar.
Klageren ejer en fritidsejendom, hvori der indestod et 7 pct. lån til det indklagede realkreditinstitut, som blev udbetalt i 2008 på basis af en fastkursaftale. I november 2010 fremsendte instituttet et tilbud til klageren på omlægning til et 21-årigt 4 pct. obligationslån. Det fremgik af lånetilbuddet, at tilbudskursen på 97,48 var foreløbig, og at kontantværdien kunne sikres ved at indgå en fastkursaftale. Instituttets Långuide, som var vedlagt lånetilbuddet, indeholdt ligeledes en beskrivelse af kurssikringens formål og fremgangsmåde. Klageren underskrev ved låneomlægningen en række dokumenter, som indeholdt oplysninger om muligheden for kurssikring, herunder tinglysningsaftale og rådgivningsskema. Låneomlægningen blev gennemført i december 2010 til kurs 94,653, og instituttet krævede efterfølgende klageren for et underskydende provenu ved omlægningen på 19.931 kr. Klageren indbetalte beløbet og sendte samtidig en klage til instituttet, hvori hun beklagede sig over, at hun ikke var blevet orienteret om, at hun kunne påregne en ekstraregning ved opgørelsen af afregningskontoen, og at hun ikke havde fået rådgivning om kurssikring. Instituttets rådgiver bekræftede, at der kunne have været indgået en aftale om kurssikring. Rådgiveren oplyste, at han desværre ikke fra sag til sag kan huske, om der er talt om kurssikring, men at det er et emne, som rådgiveren normalt altid taler med sine kunder om.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte hendes kurstab. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at der mellem parterne ikke var enighed om det mundtlige rådgivningsforløb, særligt i relation til mulighederne for kurssikring. Det var ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække dette. Det fremgik imidlertid flere steder af det skriftlige grundlag, at der var orienteret respektive rådgivet om kurssikring. Af lånetilbuddet fremgik det således, at kursen først endeligt ville blive fastsat ved indgåelse af fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt, og af det fremlagte rådgivningsskema, som var underskrevet af klageren, fremgik det ligeledes, at det endelige låneprovenu var afhængigt af obligationernes handelskurs, og at kurssikring som udgangspunkt blev anbefalet. Videre fremgik muligheden for kurssikring af instituttets Långuide, ligesom det her blev forklaret, at et kursfald i forbindelse med et obligationslån ville medføre, at der blev udbetalt et lavere kontantbeløb. På den baggrund fandt Nævnet ikke at kunne give klageren medhold i klagen og frifandt derfor realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 12. august 2013



JOURNAL NR.: 2012-01-12-184-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Kurssikring. Rådgivningsansvar.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 18. juni 2013


SAGSBEHANDLER: Cand. jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Jakob Elverum
Per Englyst


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren ejer en fritidsejendom, hvori der indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut.

Indklagede afgav den 23. september 2008 tilbud til klageren vedrørende omlægning af lånet til et 7 pct. obligationslån med delvis afdragsfrihed. Lånetilbuddet var baseret på en samtidig indgået fastkursaftale.

Klageren tiltrådte i rådgivningsskema af 23. september 2008 følgende om kurssikring:

”… Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Jeg er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres …”

Efter det oplyste ønskede klageren i 2010 at omlægge lånet med henblik på at afkorte lånets løbetid.

Indklagede udarbejdede den 26. oktober 2010 en vejledende beregning af låneomlægning, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”…Lån Nyt 1: 4,0000% Obligationslån, 21 år, Annuitet


Eksisterende belåning
(1 lån) Ny belåning
(1 lån) Ændring

1. års ydelse pr. måned i kr. før skat 1) 4.440 4.712 -272
1. års ydelse pr. måned i kr. efter skat 2.918 3.767 -849
Obligationsrestgæld i kr. 724.000 755.000 -31.000
Kursværdi i kr. 724.000 736.827 -12.827
Restløbetid i år 27,9 21,2 6,8
Årlige omkostninger i procent efter kreditaftaleloven (ÅOP) før skat 7,55 4,97 2,58
Årlige omkostninger i procent efter kreditaftaleloven (ÅOP) efter skat 5,33 3,58 1,75


1) Ydelsen beregnet fra dags dato og 12 måneder frem…”

Indklagede fremsendte den 2. november 2010 et tilbud til klageren på låneomlægningen. Af tilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”… Tilbud på omlægning af lån til obligationslån - annuitetslån i ejendommen …(ejendommens adresse)…

Omlægningen betyder, at 724.000 kr. 7,00% obligationslån-stående til …(indklagede)… omlægges til et 21-årigt 4,00% …(indklagede)… obligations-annuitetslån …

I dette lånetilbud findes de grundlæggende nøgletal og betingelser for lånet. Yderligere oplysninger om det videre låneforløb, beskrivelse af de forskellige låntyper samt de Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån findes i vedlagte Långuide.

Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligations-annuitetslån
Løbetid i år 21
Renteprocent pr. år 4,0000
Tilbudskurs 97,48
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat 4.681
1. års ydelse pr. måned i kr. efter skat (34,29%) 3.748
1. års rente og bidrag i kr. 32.667
Bidragssats i procent pr. år 0,3736
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat 4,9
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 3,6
Afdragsform Annuitet
Antal terminer pr. år 4
Nutidsværdi i kr. efter skat ved en kalkulationsrente på 4,00% 696.576

Beregningerne er baseret på kurserne den 1. november 2010.

Tilbudskursen er foreløbig og 0,10 kurspoint under den officielle gennemsnitskurs på NASDAQ OMX København den 1. november 2010. Kursen fastsættes først endeligt ved indgåelse af Fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændring i kursen har for kontantlån indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet …

Generelle oplysninger
Ved at indgå en Fastkursaftale med …(indklagede)… på det nye lån, er det muligt at fastsætte lånets størrelse på grundlag af den aftalte kurs og dermed fastholde lånets kontantværdi. Dette vil medføre, at lånets hovedstol forøges …

Budget for lånetilbud

Kursværdi ved låneoptagelse
Obligations-annuitetslån 756.000 kr. til kurs 97,48.........................kr. 736.971

Omkostninger ved optagelse af lån
Lånoptagelse....................................... kr. 4.000
Kurtage............................................ kr. 1.105
Sagsekspedition.................................... kr. 4.000
Anslået garantiprovision........................... kr. 1.000
Tinglysningsafgift til staten (procentdel)......... kr. 100
Tinglysningsafgift til staten (fast del)........... kr. 1.400
Gebyr for indhentning af tingbogsattest, herunder gebyr til staten …………………………………………………………………………………………
kr.
175 kr. 11.780
Indfrielse af …(indklagede)…-lån jf. specifikation kr. 724.950
Anslået beløb til udbetaling....................... kr. 241…”

Indklagedes Långuide, som var vedlagt lånetilbuddet, indeholder følgende om kurssikring:

”… Kurssikring med …(indklagede)… Fastkursaftale
Ønsker man at kende sit provenu eller at låse den fremtidige ydelse fast inden udbetaling af lånet, kan man indgå en …(indklagede)… Fastkursaftale. En Fastkursaftale kan indgås i hele perioden fra udarbejdelse af lånetilbuddet frem til udbetalingstidspunktet. En …(indklagede)… Fastkursaftale er bindende for både låntager og …(indklagede)…

Jo længere tid, der går fra udarbejdelse af lånetilbuddet til udbetaling af lånet, jo større er risikoen for, at kursen ændrer sig væsentligt. Hvis der er tale om et obligationslån, betyder et kursfald på de tilbudte obligationer, at der udbetales et lavere kontantbeløb end det, der fremgår af lånetilbuddet. Hvis der er tale om et kontantlån, får det nye lån en højere obligationshovedstol og dermed en højere kontantrente og ydelse. Indgår man en Fastkursaftale, får man sikkerhed om disse forhold.

En Fastkursaftale indgås ved at kontakte …(indklagede)…, som også kan oplyse den aktuelle kurs og ydelse for lånet …”

Klageren underskrev den 2. november 2010 henholdsvis ”Låne- og pantsætningsaftale”, tinglysningsaftale og rådgivningsskema.

I Låne- og pantsætningsaftalen var tinglysningsafgiften anført med 1.500 kr.

Af tinglysningsaftalen fremgår blandt andet følgende:

”…Det er aftalt, at det nye lån skal udbetales


Straks mod garanti fra …(det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut)… 3-1-2011

I henhold til Fastkursaftale pr. den ___________ BEMÆRK: Udbetalingsdokumenterne skal være modtaget i …(indklagede)…, senest den ________



Kurssikring
…(Indklagede)… har informeret om mulighederne for at kurssikre det tilbudte lån og lån, der eventuelt skal indfries …”

Rådgivningsskemaet indeholder følgende passus om kurssikring:

”… Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Jeg er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres…”

Låneomlægningen blev gennemført den 30. december 2010. Af låneafregning af den 29. december 2010 fremgår blandt andet følgende:

”…Beregning af provenu

Afregning af
Obligationslån – annuitetslån kr. 756.000,00

Kursværdi 756.000,00 kr. til kurs 94,6530 kr. 715.576,68

Omkostninger ved afregning af lån
Lånoptagelse kr. 4.000,00
Kurtage kr. 1.073,37
Sagsekspedition kr. 4.000,00
Gebyr for indhentning af tingbogsattest,
Herunder gebyr til staten kr. 175,00

Omkostninger i alt kr. 9.248,37

Indfrielse af …(indklagede)…-lån kr. 724.750,00

Samlet indfrielsesbeløb kr. 724.750,00

Underskud trukket på udbetalingskonto i …(bank)… kr. -18.421,69

Eventuel terminsydelse frem til indfrielsen af eksisterende …(indklagede-)… lån indgår i indfrielsesbeløbet. Indfrielsesopgørelsen fremsendes særskilt...”

Den 30. december 2010 fremsendte indklagede en meddelelse til klageren om opgørelse af afregningskontoen:

”… Opgørelsen af din konto, som blev oprettet, da du indgik tinglysningsaftale med …(indklagede)…, viser, at …(indklagede)… har kr. 19.931,41 til gode. Beløbet vil blive opkrævet på et indbetalingskort, som sendes særskilt.

Vi gør opmærksom på, at du vil modtage kontoopgørelsen i et særskilt brev.

Vi henviser til specifikke oplysninger om udbetaling af dit lån, hvoraf fremgår, til hvilke kurser lånet er afregnet, og hvordan lånet skal tilbagebetales. Opmærksomheden henledes på betaling af 1. termin, der dækker perioden fra lånets udbetaling og frem til næste termin.

Når sagsekspeditionen er endelig afsluttet, vil vi fremsende sagens eventuelle øvrige dokumenter…”

Den 3. januar 2011 fremsendte indklagede en giroopkrævning til klageren vedrørende det underskydende provenu på 19.931,41 kr. med betalingsfrist den 17. januar 2011.

Efter det oplyste indbetalte klageren den 16. januar 2011 beløbet til indklagede.

Klageren fremsendte samme dag en e-mail til indklagede, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”Vedr. rdg. af omlægning af lån, …(ejendommens adresse)….
Fik omlagt mit lån fra 7 til 4% obligations-annuitetslån i nov. 2010.
I den forb. bliver jeg lige nødt til at lufte min utilfredshed med rådgivningen/vejl. - hvilket selvfølgelig også har noget at gøre med mit eget manglende kendskab til disse ting.

Såvidt jeg erindrer, blev jeg ikke orienteret om, at jeg kunne/måtte påregne en særdeles stor regning, 20.000 kr. er den ca. på, grundet opgørelse af konto som blev oprettet i forb. med tinglysningsaftale.
Du nævnte, at der ville komme en konto frem i min netbank, men at det ikke var noget, jeg skulle tage mig af.
Efterflg. har bekendte orienteret mig om, at jeg skulle have haft råd og vejl. om at få lavet en kurssikring, det mindes jeg overhovedet ikke blev nævnt.

Nå, men det er bare et særdeles surt opstød, da det er penge, som jeg nu må ud og låne andetsteds, hvilket jeg synes er fuldstændig urimeligt og også særdeles latterligt, og jeg må sige, at jeg synes, det er meget dårlig rådgivning eller mangel på samme …”

Klagerens rådgiver hos indklagede besvarede ved e-mail af 25. januar 2011 klagerens henvendelse:

”… Det er ganske rigtig, at underskuddet opstår pga. kursen på udbetalingen af dit lån er faldet.
Kursen, da tilbuddet blev lavet, var 97,48, og da lånet udbetales, var kursen faldet til 94,65?

Det er helt korrekt, at man kunne have lavet en fastkursaftale/kurssikring, dette havde kostet en lille smule på kursen, men selvfølgelig ikke så meget, som kursen faldt.

Jeg kan desværre ikke huske, om vi har snakket om fastkurs, det snakker jeg normalt altid om med mine kunder, men som sagt, jeg kan ikke huske det fra sag til sag og kan dermed heller ikke bevise, at vi har snakket om det.

Jeg er helt klar over, at denne mail ikke ”løser dit problem”, men jeg kan som sagt ikke gøre så meget ved det, da kursen som sagt faldt i perioden, hvor lånet blev udbetalt? …”

Herefter indbragte klageren en sag for Pengeinstitutankenævnet mod det koncernforbundne pengeinstitut. Sagen blev efterfølgende oversendt til Realkreditankenævnet som rette klageinstans.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at erstatte hendes kurstab.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at hun ønskede at omlægge sit 7 pct. lån til et 4 pct. lån, og at hun kontaktede indklagede med henblik på dette. Klagerens formål med låneomlægningen var at skære ca. 6 år af restløbetiden, så hun kunne beholde sit sommerhus som pensionist.

Efter møde med en formuerådgiver hos indklagede modtog klageren lånetilbud dateret den 2. november 2010, hvoraf det fremgik, at terminsydelsen kun ville stige med 241 kr., men at klageren til gengæld nedsatte restløbetiden med 6,7 år. Dette tilbud accepterede klageren.

Det var noget af et chok, da klageren modtog et brev fra indklagede dateret 30. december 2010, hvori indklagede oplyste, at instituttet havde 19.931,41 kr. til gode. Allerede ugen efter modtog klageren girokort på ovenstående beløb til betaling den 17. januar 2011.

Da klageren altid betaler sine regninger til tiden, følte klageren sig nødsaget til at betale den 16. januar 2011. Samme dato skrev klageren en klage til formuerådgiveren hos indklagede og modtog svar fra denne den 25. januar 2011. Heri fralagde formuerådgiveren sig ethvert ansvar for den manglende rådgivning.

Klageren har ikke afslået et tilbud om fastkursaftale. De tidligere gange, hvor klageren har optaget lån, har klageren heller ikke gjort dette. For klageren ser det mere ud, som om indklagedes medarbejder har glemt at låse lånet på kursen og derfor har videregivet tabet til hende.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren i oktober 2010 anmodede indklagede om en omlægning af sit 7 pct. obligationslån til et 4 pct. obligationslån.

Indklagede foretog omlægningen som ønsket og opkrævede herefter et beløb på 19.931,41 kr. for underskud i forbindelse med låneomlægningen.

Klageren er af den opfattelse, at indklagedes rådgiver ikke har rådgivet om muligheden for at indgå en fastkursaftale i forbindelse med låneomlægningen, som muligvis kunne have forhindret et underskud af ovenstående størrelse.

Indledningsvis kan indklagede forklare, at underskuddet på 19.931,41 kr. er fremkommet ved, at kursen på obligationerne er faldet fra lånetilbuddets tidspunkt til den faktisk gennemførte låneomlægning. Da lånetilbuddet blev udfærdiget, var der regnet med en kurs på 97,48, men da lånet rent faktisk blev udbetalt, var kursen faldet til 94,6530. Dette førte til et underskydende provenu på -18.421,69 kr. Hertil skal lægges tinglysningsafgift på 1.500 kr., hvilket giver et samlet beløb på 19.921,69 kr. De resterende 9,72 kr. udgør en mindre rentebetaling på den oprettede udbetalingskonto. Det samlede underskud beløber sig således til 19.931,41 kr., som indklagede har til gode.

Indklagedes rådgiver er tilknyttet et af indklagedes centre og er en erfaren rådgiver inden for realkredit. I e-mailen af 25. januar 2011 som svar på en henvendelse fra klageren er rådgiveren ærlig og skriver, at til trods for, at han ikke kan huske deres konkrete samtale (som også ligger flere måneder tilbage), er det fast rutine for rådgiveren altid at tale om muligheden for fastkurs med sine kunder. Rådgiveren har til brug for denne udtalelse endvidere fortalt følgende:

”Som jeg også skriver til kunden den gang kan jeg ikke præcist huske om vi har talt fastkurs i denne sag, men jeg vil påstå at det gør jeg altid med mine kunder – jeg er ”vokset” op i …(indklagede)… med realkredit som vigtigste forretningsområde og jeg har altid talt fastkurs på optagelse og indfrielse af lån med mine kunder …

Herefter har jeg kontaktet kunden og vi har haft 2 møder (et afklaringsmøde og et underskriftsmøde) hvor jeg med store bogstaver på ”møde aktiviteten” har skrevet husk opsigelse m.v. pga. denne omlægning har været op til en opsigelsesperiode, jeg vil påstå at når jeg har haft så meget fokus på opsigelse så har jeg naturligvis også talt fastkurs på optagelsen af det nye lån da dette er helt naturligt at tale med kunden om ved opsigelse af lån.”

Indklagede er derfor af den opfattelse, at der er en overvejende sandsynlighed for, at rådgiveren har nævnt muligheden for at indgå fastkursaftale med klageren.

Rådgivningsskemaet, som angiver den rådgivning, klageren har modtaget, og som klager har underskrevet, bekræfter da også ovenstående.

Klageren har i øvrigt i 2008 ligeledes foretaget en låneomlægning, hvor et tilsvarende rådgivningsskema blev underskrevet af klageren, ligesom lånetilbuddet dengang var baseret på en samtidig indgået fastkursaftale.

Klageren er altså også tidligere blevet rådgivet om og har benyttet sig af muligheden for at kurssikre et lån i forbindelse med optagelse af lån.

Ovenstående understøttes af den øvrige dokumentation, som klageren har set og underskrevet. Muligheden for og virkningerne af en fastskursaftale er således beskrevet i såvel lånetilbuddet som i tinglysningsaftalen.

Disse forhold burde ligeledes have henledt klagerens opmærksomhed på, at en fastkursaftale var mulig, ligesom klageren både i rådgivningsskemaet og i tinglysningsaftalen har skrevet under på at være blevet informeret herom.

Endelig er muligheden for og fordelene ved en fastkursaftale beskrevet i indklagedes Långuide, som var vedlagt lånetilbuddet til klageren.

Indklagede har ikke fundet anledning til at betvivle, at indklagedes sædvanlige rådgivningsprocedurer er blevet fulgt i sagen, hvorfor det på baggrund af ovenstående er indklagedes opfattelse, at klageren vidste eller burde vide, at der i forbindelse med låneomlægningen var mulighed for at indgå en fastkursaftale. Indklagede har derfor været berettiget til at opkræve beløbet på 19.931,41 kr.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet bemærker, at der mellem parterne ikke er enighed om det mundtlige rådgivningsforløb, særligt i relation til mulighederne for kurssikring. Det er ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække dette.

Det fremgår imidlertid flere steder i det skriftlige grundlag, at der er orienteret respektive rådgivet om kurssikring. Af lånetilbuddet fremgår det således, at kursen først endeligt fastsættes ved indgåelse af fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt, og af det fremlagte rådgivningsskema, som er underskrevet af klageren, fremgår det ligeledes, at det endelige låneprovenu er afhængigt af obligationernes handelskurs, og at kurssikring som udgangspunkt anbefales. Videre fremgår muligheden for kurssikring af det fremlagte uddrag af indklagedes Långuide, ligesom det her forklares, at et kursfald i forbindelse med et obligationslån medfører, at der udbetales et lavere kontantbeløb.

På den baggrund finder Nævnet ikke at kunne give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef