Forkert beregnet ydelse, manglende hensyntagen til etableringsomkostninger.

Sagsnummer:475/1994
Dato:07-04-1995
Ankenævn:Peter Blok, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Udlån - løbetid
Ledetekst:Forkert beregnet ydelse, manglende hensyntagen til etableringsomkostninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I august 1987 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et billån. Lånets hovedstol var på 91.600 kr., hvoraf 6.470 kr. var de samlede etableringsomkostninger i forbindelse med låneoptagelsen. Lånet blev ifølge gældsbrevet forrentet med den af indklagede til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 12,8% p.a., og indklagede forbeholdt sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende. Ydelsen var 1.700 kr. pr. måned. Løbetiden blev i lånetilbuddet oplyst til ca. seks år. På grund af rentestigning blev den månedlige ydelse pr. 1. december 1989 forhøjet til 1.785 kr.

Ved modtagelsen af årsopgørelsen for 1993, hvoraf fremgik, at lånets restgæld udgjorde ca. 22.300 kr., rettede klageren henvendelse til indklagede om størrelsen af restgælden. Indklagede begrundede den forlængede løbetid med rentestigninger efter lånets etablering.

I april 1994 solgte klageren bilen for 5.000 kr., der blev krediteret lånet, hvorefter restgælden var 9.960,25 kr.

Klageren indfriede lånet i maj 1994 ved optagelse af et banklån i et andet pengeinstitut.

Under sagens forberedelse har indklagede fremlagt beregninger, der viser, at et lån med hovedstol på 91.600 kr. ved en månedlig ydelse på 1.700 kr. og en rente på 12,8% p.a. vil være afviklet på ca. 81 måneder, mens et lån med hovedstol på 85.130 kr., svarende til hovedstolen på klagernes lån med fradrag af etableringsomkostninger ved samme ydelse og samme rente vil være afviklet på 72 måneder.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ca. 25.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at lånets løbetid var seks år, hvorfor hun forventede, at lånet ville være afviklet pr. 1. november 1993. Indklagede bør være bundet af egne beregninger, hvorfor restgælden pr. 1. november 1993 på ca. 25.000 kr. bør godskrives hende.

Indklagede har anført, at renteniveauet i lånets løbetid i perioder har været væsentligt højere end på etableringstidspunktet, hvilket har haft indflydelse på løbetiden. Man var ikke forpligtet til at regulere ydelsen med henblik på at fastholde løbetiden.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har ikke påtaget sig nogen forpligtelse til at regulere lånets ydelse med henblik på at fastholde en bestemt løbetid, og klageren måtte således påregne, at løbetiden kunne blive forlænget som følge af renteforhøjelser.

Det må - også på baggrund af Ankenævnets kendskab til en række tidligere sager vedrørende tilsvarende lån ydet af indklagede - lægges til grund, at indklagede ved fastsættelsen af ydelsen på 1.700 kr. månedligt undlod at tage hensyn til de samlede etableringsomkostninger på 6.470 kr.

Tre medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Lars Pedersen - udtaler herefter:

Vi finder, at klageren måtte gå ud fra, at indklagede ville fastsætte den månedlige ydelse således, at lånet inklusive det samlede omkostningsbeløb på 6.470 kr. ved uændret rente ville være afviklet over ca. 72 måneder alene med forbehold af mindre afvigelser som følge af afrunding eller lignende. Det må således anses for en fejl, at indklagede ved fastsættelsen af den månedlige ydelse ikke tog hensyn til det nævnte omkostningsbeløb. Vi finder, at indklagede som konsekvens af denne fejl bør godtgøre klageren, der har indfriet lånet, 6.470 kr. med tillæg af renter heraf beregnet med lånets til enhver tid gældende rentesats fra etableringstidspunktet i august 1987 til indfrielsestidspunktet i maj 1994.

To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Jens Ole Stahl - udtaler:

Under hensyn til, at klageren ikke har lidt noget tab, og at den manglende medregning af omkostningsbeløbet ved fastsættelsen af den månedlige ydelse kun har medført en mindre forlængelse af løbetiden, finder vi ikke grundlag for at tage klagen til følge, hverken helt eller delvist.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger til klageren betale 6.470 kr. med tillæg af renter som foran anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.