Krav om henstand og nedsættelse af ydelse på lån

Sagsnummer:170/2018
Dato:04-04-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Udlån - ydelse
Ledetekst:Krav om henstand og nedsættelse af ydelse på lån
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om henstand og nedsat ydelse på et lån.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes ægtefælle, H, optog omkring 2005 et realkreditlån i deres hus. Lånet blev optaget hos realkreditinstituttet R1 via en sparekasse, hvor klageren på daværende tidspunkt var kunde. Lånet var et 4% obligationslån med en hovedstol på 1.070.000 kr. og med afdragsfrihed.

I 2011 blev klageren kunde i Nykredit Bank.

Klageren har anført, at han via banken optog et realkreditlån på 290.000 kr. Klageren har fremlagt et brev af den 9. februar 2011 fra Tingslysningsretten om tinglysning i huset af et realkreditpantebrev til realkreditinstituttet R2 med en hovedstol på 290.000 kr., en rentesats på 5% og mulighed for afdragsfrihed.

Klageren har fremlagt en betalingsoversigt af 1. marts 2013, der viser en kvartårlig ydelse på 12.305 kr. på realkreditlånet med hovedstol på 1.070.000 kr. 

Den 29. januar 2015 underskrev klageren og H et dokument om opsigelse og indfrielse af realkreditlånet med hovedstol på 1.070.000 kr. pr. den 1. april 2015 ved betaling af 1.070.750 kr. senest den 31. marts 2015. Det er uoplyst, om opsigelsen blev effektueret og i så fald, hvordan indfrielsen blev finansieret.

Den 7. oktober 2015 udstedte R1 et lånetilbud vedrørende et 30-årigt rentetilpasningslån med femårig rentetilpasning (F5) og en hovedstol på 1.360.000 kr. Lånet var afdragsfrit de første ti år. Renten udgjorde 0,7931 om året. Ydelsen udgjorde 2.060 kr. pr. måned. Af lånetilbuddet fremgik blandt andet:

”…

  • Ældre lån fra [R2] skal indfries. …
  • Ældre lån til [R1] Hovedstol 1.133.000,00 kr. skal indfries.
  • Ældre lån til [R1] Hovedstol 218.000,00 kr. skal indfries.
  • Ejerpantebrev 290.000 kr. skal respektere det tilbudte lån eller aflyses af tingbogen.

…”

Der foreligger ikke oplysninger om de hæftelser, der ifølge lånetilbuddet skulle indfries eller rykke. Det er endvidere uoplyst, hvordan der blev forholdt med realkreditlånet med hovedstol på 290.000 kr. i R2.

Den 8. oktober 2015 underskrev klageren og H et rådgivningsskema ”Dokumentation for rådgivning om et lån med sikkerhed i fast ejendom”. Af skemaet fremgik blandt andet:

”…

De væsentligste egenskaber ved det valgte lån
Et boliglån er et lån med variabel rente og en løbetid på op til 30 år. Det gives mod sikkerhed i et ejerpantebrev.
Rente og gebyrer er variable og fastsættes til enhver tid af Nykredit Bank, jf. Nykredit Banks prisblad.

Begrundelse for valget af lånet i lyset af min økonomiske situation
Mest mulig afvikling på forbrugslånet og når det er indfriet i løbet af tre år, sættes ydelsen op på boliglånet således det forventes en samlet løbetid på 10 år.

ÅOP
… Det valgte BoligLån har 6,5% i årlige omkostninger i procent (ÅOP). …

…”

Der er under sagen ikke fremlagt en låneaftale vedrørende BoligLån eller oplyst nærmere herom.

Ifølge en kontoudskrift, som klageren har fremlagt, etablerede banken den 9. oktober 2015 et lån (konto nr. -115) på 150.000 kr., med en ydelse på 5.000 kr. om måneden. Låneaftalen er ikke fremlagt i sagen.

Ved en låneaftale af 8. december 2017, blev lån -115, der var nu nedbragt til cirka 80.000 kr., forhøjet med 55.000 kr. til 135.000 kr. Ydelsen var uændret 5.000 kr. pr. måned. Udlånsrentesatsen var variabel, for tiden 9,50 % om året. Løbetiden var 31 måneder under forudsætning af uændret rente.

Klageren har fremlagt et budget for husstanden, der bestod af klageren, H og ét barn, for 2017-2018. Heraf fremgår faste udgifter på gennemsnitlig knap 30.000 kr. pr. måned og indtægter på i alt godt 40.000 kr. pr. måned, svarende til et månedligt rådighedsbeløb på cirka 11.000 kr. De faste udgifter indeholdt blandt andet 6.350 kr. i kvartalet til realkreditlånet med hovedstol på 1.360.000 kr., 5.000 kr. om måneden til lån -115 og 2.550 kr. om måneden til ”Nykredit kredit”.

Den 11. april 2018 anmodede klageren om at overspringe ydelserne på lån -115 for juni og juli måned, ”så vi har råd til en sommerferie”. Klageren anførte endvidere, at de havde haft en ekstraudgift på 5.000 kr. på deres varmeanlæg ”siden hovedreparationen i november”.

Anmodningen blev afslået af banken.

Den 16. maj 2018 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skulle yde to måneders henstand og nedsætte ydelsen på lån -115.

I forbindelse med videre drøftelser mellem parterne anførte banken i en e-mail af 8. oktober 2018 til klageren blandt andet, at engagementet bestod af følgende:

”…

Realkreditlån kr. 1.360.000 ydelse månedligt kr. 2312
Boliglån kr. 304.310 ydelse månedligt kr. 2517
Udlån kr. 95.459 ydelse månedligt kr. 5000
I alt månedligt ydelse: kr. 9.829

…”

Ifølge e-mailen havde klageren og H gældsposter uden for banken, hvorpå der månedligt blev betalt ydelser på i alt 13.336 kr. pr. måned. Banken spurgte om størrelsen på gælden uden for banken, om klageren og H havde forsøgt at få ydelserne sat ned, og om de havde overvejet muligheden for førudbetaling af H’s pensionsordning og at sælge huset.

Klageren har oplyst, at han den 23. november 2018 optog et nyt forbrugslån på 180.000 kr. med en månedlig ydelse 3.907 kr. Han anvendte lånet til at indfri blandt andet lån -115 og opnåede herved 2.200 kr. mere i rådighedsbeløb om måneden.

Klageren har fastholdt klagen til Ankenævnet.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at banken skal anerkende, at det var uberettiget at afslå hans anmodninger om henstand og ydelsesnedsættelse.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken burde have imødekommet henstandsanmodningen, som var begrundet i, at familiens økonomi blev ekstra belastet som følge af, at H var nødsaget til at fratræde sin ansættelse i et fleksjob, hvilket betød, at deres nettoindtægt faldt med 5.500 kr. pr. måned, indtil H, der fortsat var berettiget til fleksjob, fandt en ny arbejdsplads.

Den ønskede henstand på 2 x 5.000 kr. var ikke urimelig. 5.000 kr. var til reparation af varmeanlæg De resterende 5.000 kr. var et relativt beskedent beløb til en sommerferie for familien.

Banken burde have nedsat ydelsen på lån -115. Ydelsen på et lån af den pågældende størrelsen udgør normalt cirka 3.000 kr. Over to år fra 29. april 2016 til 30. april 2018 har de afdraget i alt 67.888 kr. på lånet, svarende til 2.828 kr. pr. måned.

De har gentagne gange mundtligt anmodet banken om, at nedsætte ydelsen, senest i forbindelse med, at de i efteråret 2017 havde brug for at forhøje lånet, da deres varmeanlæg skulle repareres for 25.000 kr., rumfølere skulle udskiftes for 15.000 kr. og der skulle afholdes udgifter til byggesagkyndig, som skulle belyse årsager til begyndende skimmelsvamp. Banken bevilgede forhøjelsen men afslog at nedsætte ydelsen, selvom den var klar over, at de ikke var i stand til at opfylde den hårde afdragsprofil. Banken var derved medvirkende til, at de optog flere forbrugslån, som yderligere belastede deres økonomi.

Hvis ydelsen var blevet nedsat til 2.000 kr. om måneden, kunne de siden 2015 have opsparet 3.000 kr. pr. måned og dermed have undgået at stifte forbrugsgæld for 108.000 kr.

Banken har ikke levet op til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. I vejledningen til bekendtgørelsen står der i paragraf 9 og 10, at den finansielle virksomhed skal sætte sig ind i den enkelte kundes forhold og rådgive med udgangspunkt i disse. Banken har ikke lyttet til dem og tilpasset sin rådgivning. Banken har tværtimod fastholdt en for stram økonomisk kurs, som har belastet deres økonomi yderligere.

De har til stadighed betalt deres regninger til tiden og søgt løsninger gennem banken på deres økonomiske udfordringer.

Baggrunden for deres pressede økonomi var, at H i 2007 pådrog sig en arbejdsskade, som førte til lang tids sygdom og herefter en afskedigelse i 2009. Herefter fulgte mange år på lave overførelsesindkomster, ind til H fik tilkendt fleksjob i 2016. I denne periode var det ikke muligt at sælge hus i deres område på grund af beliggenhed.

Da de i 2009 skiftede fra sparekassen til Nykredit Bank, ”overtog” banken deres daværende realkreditlån hos R1, som banken samarbejdede med, og oprettede et tillægsrealkreditlån hos R2. Banken oplyste ikke om risikoen ved at lånene var i hver sit realkreditinstitut, nemlig at lånene ved rentefald ikke umiddelbart ville kunne konverteres til et realkreditlån med lavere rente, men var afhængig af en bestemt kreditvurdering for at dette kunne lade sig gøre. I 2011-2015 blev huset vurderet lavere end 1,7 mio. kr. Der kunne derfor ikke opnås 80% belåning på 1.360.000 kr., som var nødvendig for at omlægge begge lånene på henholdsvis 1.070.000 kr. og 290.000 kr. Huset blev først i 2015 vurderet til 1,7 mio. kr. I perioden 2011 - 2015 betalte de således unødvendigt høje renter på realkreditlån.

Ovenstående har været væsentlige årsager til, at de ikke har kunnet spare op og derfor måtte optage nye lån eller bede om henstand i banken til uforudsete udgifter.

Rådighedsbeløbet på 11.000 kr. levede op til Finanstilsynets anbefalinger. Uden H’s fleksjob var rådighedsbeløbet imidlertid 6.000 kr. Banken burde derfor i hvert fald have nedsat ydelsen, mens H var uden fleksjob.

Et eventuelt salg af huset ville medføre udgifter til tilstandsrapport, ejendomsmægler og flytning samt en højere husleje et andet sted. Desuden risikerer de en lavere pris for huset end forventet. Alt sammen vil belaste hans og H’s økonomi yderligere. Derfor ville det være god skik, hvis banken hjalp, så de kunne blive i huset og fortsætte med at afvikle forbrugsgæld, i et tempo, som deres økonomi kan bære.

Nykredit Bank har anført, at banken på baggrund af en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold vurderede, at der ikke var grundlag for henstand eller nedsættelse af ydelser.

Det må antages at være på grund af den lavere 4% rente på det eksisterende realkreditlån, at dette ikke blev indfriet i forbindelse med optagelsen af 5% realkreditlånet i 2011.

Banken kan ikke genkende klagerens fremstilling af forløbet mellem 2011 og 2015.

Der blev i 2015 foretaget en kreditvurdering af klageren og H, hvor det viste sig, at deres gæld var øget fra 1,715.000 til 1.968.641 kr. Deres rådighedsbeløb var faldet fra cirka 16.700 kr. til cirka 11.000 kr., hvilket ikke var hensigtsmæssigt for en husstand på to voksne og ét barn. Husstandens indtægter var steget i perioden, men økonomien var belastet af adskillige dyre forbrugslån.

Ydelsen på boligfinansieringen blev fastsat lavt, således at klageren og H havde bedre mulighed for at afvikle på deres dyre forbrugslån. Dette understøttes af det anførte i rådgivningsskemaet

Realkreditlånene er optaget med afdragsfrihed.

Banken er ikke ansvarlig for, hvilken vurdering klagerens ejendom kan få.

Banken har gennem hele forløbet søgt at finde konstruktive løsninger. I oktober 2018 har der været dialog med klageren, hvor banken har fremsat forskellige løsningsforslag. Klageren har siden valgt at indfri det omtvistede lån.

Ankenævnets bemærkninger

Ved en låneaftale af 8. december 2017, blev et lån, som klageren og dennes ægtefælle, H, havde i Nykredit Bank, forhøjet med 55.000 kr. til 135.000 kr. Ydelsen var uændret 5.000 kr. pr. måned. Udlånsrentesatsen var variabel, for tiden 9,50 % om året. Løbetiden var 31 måneder under forudsætning af uændret rente.

Klageren har anført, at han ønskede en lavere ydelse på lånet.

I foråret 2018 afslog banken en anmodning fra klageren om henstand med betaling af ydelserne for juni og juli 2018.

Ankenævnet finder, at klageren var bundet af vilkåret i låneaftalen om afvikling af lånet med ydelser på 5.000 kr. pr. måned. Banken var derfor ikke forpligtet til at efterkomme klagerens ønsker om henstand og ydelsesnedsættelse.

Efter det foreliggende er der ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Et eventuelt rådgivningsansvar i forbindelse med realkreditbelåningen af klagerens og H’s hus i 2011, må endvidere nu anses for forældet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.