| Sagsnummer: | 142/2024 |
| Dato: | 19-12-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen, Andreas Moll Årsnes, Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende kreditværdighedsvurdering efter kreditaftalelovens § 7 c i 2019. |
| Indklagede: | Resurs Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om manglende kreditværdighedsvurdering efter kreditaftalelovens § 7 c i 2019.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Resurs Bank.
Den 9. januar 2019 optog klageren et lån i banken på 15.000 kr. Af låneaftalen fremgik, at rentesatsen var 1,51 % pr. måned med månedlig rentetilskrivning og med ÅOP på 28,42 %. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. Løbetiden var 48 måneder.
Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede information om klagerens situation og økonomi, herunder oplysninger om alder, boligform, antal børn, månedlig indkomst før og efter skat, boligudgifter, udgifter til betaling af gæld, andre faste udgifter og rådighedsbeløb. Det månedlige afdrag på det ansøgte lån indgik også i kreditvurderingen. Derudover indgik den af banken beregnede interne kreditscoring og opslag i eksterne kreditregistre i kreditvurderingen. Banken har endvidere oplyst, at klageren allerede var kunde hos banken, og at bankens kendskab til klageren i den forbindelse også indgik i kreditvurderingen. Oplysningerne om klagerens økonomi blev indhentet fra klageren og fremgår af det af klageren fremlagte bilag ”resursbank K.V.V._pdf”.
Af bilaget ”resursbank K.V.V._pdf” fremgår blandt andet:
”-…
Channel Telephone …
Main applicant customer at Resurs Bank since 2018-01 …
Main applicant’s age 32
Marital status Alene
Accomodation type Lejebolig …
Employment status - main applicant Ledig …
Incomes Before Taxes - main applicant 18.000 kr.
Incomes After Taxes - main applicant 12.500 kr.
Monthly children allowances for the household 0 kr.
Monthly housing allowances for the household 627 kr.
Monthly other incomes or allowances - main applicant 0 kr.
Monthy rental cost 4.200 kr.
Monthly mortgage cost 0 kr.
Monthly cost for consumer loan / credit 0 kr.
Other monthly fixed costs 2.500 kr.
Monthly household Net Disposable Income 5.927 kr.
RKI/Experian No payment remark …
Existing debt with Resurs Bank 0 kr. …”
Klageren har fremlagt print fra Skats Tast Selv Skatteoplysninger for 2018, hvoraf der blandt andet fremgår pensioner, dagpenge, stipendier mv. 174.232 kr., renteudgifter pengeinstitut 27.769 kr., renteudgifter offentlig gæld 54 kr., renteudgifter studielån 29.094 kr., børnebidrag 12.081 kr., indestående 17.450 kr., indeholdt A-skat 27.691 kr. og gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter 103.362 kr.
Klageren har endvidere fremlagt en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden af 7. juli 2022 vedrørende firmaet B’s långivning til ham den 30. juli 2019. Lånet var på 4.000 kr. med en årlig rente på 180,5 % og ÅOP 450,03 på %. Forbrugerombudsmanden fandt, at firma B ikke havde vurderet klagerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, navnlig som følge af, at oplysningerne om indtægter og udgifter var indhentet fra klageren selv/”PSD2 data”, men ikke fra årsopgørelsen fra 2018. Forbrugerombudsmanden fandt, at firma B havde overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 allerede som følge af, at den ikke foretog en kreditværdighedsvurdering på grundlag af fyldestgørende oplysninger om klagerens indtægter. Dertil kom, at firma B heller ikke havde indhentet dokumentation for klagerens udgifter. Forbrugerombudsmanden fandt endvidere, at det på baggrund af årsopgørelsen for 2018 måtte lægges til grund, at klagerens rådighedsbeløb efter afvikling af eksisterende gæld var ca. 4.900 kr. pr. måned.
Klageren har derudover fremlagt en udskrift af en fogedbog af 19. november 2020 vedrørende en tredjemands gæld til Resurs Bank. Fogedretten ville alene fremme bankens anmodning om foretagelse af udlæg for en hovedstol på 30.000 kr., da fogedretten fandt, at der ikke var foretaget tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering.
Den 1. marts 2024 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved et brev til klageren af 31. juli 2024 meddelte banken, at den fra den 1. juli 2024 ikke længere havde et samarbejde med firma C, der hidtil havde håndteret klagerens gæld til banken. Banken oplyste endvidere, at den ville kontakte klageren på et senere tidspunkt med en ny opgørelse over klagerens gæld, hvis klageren ikke allerede afviklede på gælden.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Resurs Bank skal anerkende, at han alene skal betale hovedstolen på gælden.
Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har fundet og fremlagt dokumentation for, at der ikke er foretaget den lovpligtige kreditvurdering i kreditaftalelovens § 7 c. Dette har medført eller forværret hans overgældsætning, hvorfor aftalen er ugyldig. Han bestrider bankens krav. Han skal ikke betale renter og gebyrer, da aftalen er ugyldig i henhold til aftalelovens § 38 c, jf. § 36. En aftale er ugyldig efter disse bestemmelser, hvis
1) Långiver har ikke foretaget en reel kreditvurdering af låntagers økonomiske forhold forud for bevillingen af lånene (långiver har f.eks. ikke indhentet låntagers skatteoplysninger, lønseddel osv.).
2) Låntager var ikke kreditværdig på tidspunktet for indgåelsen af låneaftalerne (låntagers økonomiske situation var så ringe på tidspunktet for bevillingen af lånene, at låntager ikke var i stand til at betale ydelserne på lånene).
3) Hvis långiver havde foretaget en kreditvurdering af låntager, ville långiver have kunnet se, at låntager ikke var kreditværdig på tidspunktet for långivningen.
Banken har ikke indhentet korrekt dokumentation, såsom skatteoplysninger mv. Som det ses i bankens egen kreditvurdering, skulle han aldrig have haft et lån hos banken. Der står højt og tydeligt, at det ikke ville være muligt at betale og har medført overgældsætning.
Da fordringen er solgt/overdraget til firma C, burde der også i den forbindelse have været set på, om alt var i orden, herunder almindelig god inkassoskik samt påbuddet omkring dette.
Da han fik fat i kreditvurderingen, var banken/firma C ligeglade med alt og fastholdt kravet.
Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for bankens/firma C’s forklaring på, hvad der er indhentet, og retfærdiggørelse af bankens salg af fordringen til firma C.
Resurs Bank har anført, at banken inden indgåelse af kreditaftalen foretog en kreditvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c.
Til brug for kreditvurderingen indhentede banken information om klagerens situation og økonomi, herunder for eksempel oplysninger om alder, boligform, antal børn, månedlig indkomst før og efter skat, boligudgifter, udgifter til betaling af gæld, andre faste udgifter og rådighedsbeløb. Det månedlige afdrag på det ansøgte lån indgik også i kreditvurderingen. Oplysningerne om klagerens økonomi blev indhentet fra klageren.
Derudover indgik den af bankens beregnede interne kreditscoring og opslag i eksterne kreditregistre tillige i kreditvurderingen.
Hertil kom, at klageren allerede var kunde hos banken, hvilket kendskab også indgik i kreditvurderingen, samt at det ansøgte beløb kun androg et beløb på 15.000 kr.
Oplysningerne fremgår af klagerens fremlagte bilag ”resursbank K.V.V._pdf”.
På baggrund af ovennævnte fandt banken, at klageren i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c kunne kreditgodkendes til det ansøgte lån på 15.000 kr.
Allerede derfor skal banken frifindes. Selv hvis Ankenævnet finder, at kreditvurderingen ikke overholdt kravene i kreditaftalelovens § 7 c, er det på baggrund af den efterhånden omfattende landsretspraksis, herunder senest Østre Landsrets dom af 22. marts 2024 i sagen BS- 10730/2022-OLR, bankens opfattelse, at en sådan spekulativ overtrædelse under alle omstændigheder ikke i det konkrete tilfælde kan føre til, at kreditaftalen kendes ugyldig efter aftaleloven.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Resurs Bank.
Den 9. januar 2019 optog klageren et lån i banken på 15.000 kr. Af låneaftalen fremgik, at rentesatsen var 1,51 % pr. måned med månedlig rentetilskrivning og med ÅOP på 28,42 %. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. Løbetiden var 48 måneder.
Det må på baggrund af bankens brev til klageren af 9. august 2024 lægges til grund, at firma C frem til den 1. juli 2024 på bankens vegne håndterede klagerens gæld til banken, og at gælden herefter blev håndteret af banken selv.
Efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, skal kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed, jf. bestemmelsens stk. 2. Kreditaftalelovens § 7 c gennemfører artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler mv.
Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger kreditgiveren skal indhente til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og at oplysningerne efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 51).
Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.
Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen og Andreas Moll Årsnes – udtaler:
En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgivers side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede information om klagerens situation og økonomi, herunder oplysninger om alder, boligform, antal børn, månedlig indkomst før og efter skat, boligudgifter, udgifter til betaling af gæld, andre faste udgifter og rådighedsbeløb. Oplysningerne om klagerens økonomi blev indhentet fra klageren. Det månedlige afdrag på det ansøgte lån indgik også i kreditvurderingen. Derudover indgik den af banken beregnede interne kreditscoring og opslag i eksterne kreditregistre i kreditvurderingen. Banken har endvidere oplyst, at klageren allerede var kunde hos banken, og at bankens kendskab til klageren i den forbindelse også indgik i kreditvurderingen.
Vi lægger efter det oplyste til grund, at banken på grundlag heraf foretog kreditværdighedsvurdering af klageren.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder størrelsen af lånet, der blev ydet i 2019, finder vi ikke, at der er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen kan tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng – udtaler:
Vi finder, at dokumentation for fyldestgørende kreditværdighedsvurdering påhviler långiver. Vi finder ikke, at banken foretog fyldestgørende kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. Vi har herved navnlig lagt vægt på, at banken ikke indhentede de nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om låntagers eksisterende gældsforpligtelser.
Vi finder, at det er en forudsætning, at kreditgiver kender låneansøgers udgifter for at kunne foretage en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering. Det er ikke muligt at fastslå, om et lån kan tilbagebetales, uden at kende låntagers udgifter og indtægter, herunder låntagers udgifter til eksisterende låneforpligtelser.
Vi finder, at det ikke er dokumenteret, at banken foretog en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.
Ud fra en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold, finder vi, at låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftaleloven §§ 38 c, jf. 36, og at banken skal godskrive klageren renter, gebyrer og omkostninger på låneaftalen.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.