| Sagsnummer: | 220/2025 |
| Dato: | 10-10-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Iben Leisner, Signe Vejen Hansen, Elizabeth Bonde og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Kreditaftaleloven - udenretlig tilbagetagelse |
| Ledetekst: | Krav om kreditgivers tilbagetagelse af bil. |
| Indklagede: | Jyske Finans |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om kreditgivers tilbagetagelse af bil.
Sagens omstændigheder
Den 16. juni 2021 indgik klageren og hans ægtefælle H en kreditaftale med Jyske Finans til finansiering af et bilkøb. Af kreditaftalen fremgår blandt andet, at det samlede kreditbeløb udgjorde 324.000 kr., som skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse i 96 måneder, og at kreditaftalen blev forrentet med en fast rente på 1,49 % p.a.
Af ”Forbrugerkøbekontrakten” indgået mellem klageren, H, bilsælgeren og Jyske Finans som kreditgiver fremgår blandt andet:
”… § 2D. Øvrige oplysninger i henhold til Lov om forbrugeraftaler og Lov om kreditaftaler
…
Da købekontrakten er indgået med sælger, foreligger der et kreditkøb med ejendomsforbehold, der er underlagt en række ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler i kreditaftaleloven. Misligholdes betalingsforpligtelsen, er kreditgiver berettiget til at tilbagetage det solgte. Yderligere krav vil kunne gøres gældende, hvis betingelserne herfor i henhold til gældende lovgivning og retspraksis er opfyldte. Endvidere vil kreditgiver i et vist omfang hæfte for eventuelle indsigelser vedrørende det købte, jf. kreditaftalelovens § 32 og 33, såfremt sælger ikke opfylder sine forpligtelser vedrørende dette.
…
§ 8. Tilbagetagelse
Kreditgiver er berettiget til at tage bilen tilbage, når køber misligholder kontrakten, jf. § 9, og tillige berettiget til at registrere køber i et eller flere advarselsregistre i forbindelse hermed.
Fremgangsmåden ved tilbagetagelse og opgørelse af fordringen og opgørelse af bilens værdi sker i overensstemmelse med lov om kreditaftaler.
§ 9. Misligholdelse
Hele den til enhver tid værende restgæld med mulige renter, gebyrer og andre omkostninger, beregnet i henhold til kreditaftaleloven, er straks forfalden til betaling, såfremt:
Den 17. juni 2021 blev bilen leveret til klageren og H, og første ydelse forfaldt den 1. juli 2021. Sidste afdrag skulle forfalde den 1. juni 2029.
I april 2025 kontaktede H Jyske Finans’ inkassoafdeling og oplyste, at klagerens og H’s økonomiske situation havde ændret sig, og at de ikke ville være i stand til at betale fremtidige, ikke forfaldne ydelser. H ønskede at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse af bilen til fuld og endelig indfrielse af hendes og klagerens engagement med Jyske Finans.
Til brug for Jyske Finans’ vurdering af, om en aftale om udenretlig tilbagetagelse kunne indgås, sendte klageren og H en række oplysninger om deres økonomi, herunder deres månedlige udgiftsposter til Jyske Finans. Jyske Finans har oplyst, at Jyske Finans på baggrund af disse oplysninger foretog en konkret vurdering af klagerens og H’s økonomiske situation, der førte til, at Jyske Finans ikke kunne acceptere at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse.
I perioden herefter korresponderede klagerens pårørende, P, og Jyske Finans’ inkassoafdeling telefonisk og via e-mail vedrørende klagerens mulighed for at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse af bilen.
Klageren har oplyst, at han tilbød at tilbagelevere bilen og at indgå en afdragsordning for restgælden, hvilket Jyske Finans afviste. Jyske Finans rådede ham og H til at stoppe afdragene på kreditaftalen.
Jyske Finans har oplyst, at klageren, H og P er blevet orienteret om baggrunden for, at en udenretlig tilbagetagelse ikke kunne aftales, samt at manglende betaling af afdragene i sidste ende vil kunne føre til bilens retlige tilbagetagelse. Jyske Finans afviser at have rådgivet eller opfordret klageren til at standse betaling af de afdrag, der følger af købekontrakten. Jyske Finans har alene oplyst om de mulige konsekvenser ved manglende betaling af afdrag.
Den 7. maj 2025 klagede P på vegne af klageren og H til Jyske Finans’ klageansvarlige, som afviste klagen med henvisning til:
”… [Klageren og H] har anmodet os om at indgå en aftale om en såkaldt udenretlig tilbagetagelse. Derfor har vi bedt om indsigt i deres økonomi, og på baggrund af en samlet vurdering af vi afvist dette ønske. Årsagen er, at vi ønsker at fogedretten på baggrund af det samlede billede tager stilling til, om der foreligger særlige omstændigheder som gør, at vi har mulighed for at gøre et eventuelt restkrav gældende efter tilbagetagelse af bilen.
En aftale om udenretlig tilbagetagelse kræver begges parters accept. Ellers falder man tilbage på udgangspunktet, som er tilbagetagelse via fogedretten.
Det alternativ I foreslår – en nedsættelse af de månedlige afdrag – kan vi heller ikke tilbyde, da billånet allerede fra starten blev etableret med maksimal løbetid.
…
Såfremt afdragene ikke bliver betalt, vil sagen derfor så snart det er muligt overgå til vores eksterne advokatforbindelse, som vil indbringe den for fogedretten. …”
Jyske Finans har oplyst, at klageren og H pr. den 12. august 2025 ikke har betalt deres udestående, og at de dermed er i restance med ydelser på kreditaftalen fra og med april 2025. Der er ikke indgået aftale om udenretlig tilbagetagelse, og sagen er ikke indbragt for fogedretten. Jyske Finans afholder sig fra at anmode fogedretten om at bistå med retlig tilbagetagelse af bilen, indtil Ankenævnet har truffet sin afgørelse.
Parternes påstande
Den 3. juli 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Finans skal tilbagetage bilen, hvorved gælden slettes, eller – hvis gælden er større end bilens værdi – der oprettes et lån ved tilbagetagelsen på restgælden.
Jyske Finans har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han og H ikke længere kan klare afdragene på kreditaftalen. Han skal afsone en dom i over to år, og i den periode modtager han ikke folkepension eller andre ydelser. H kan ikke afdrage på lånet alene, da hun kun modtager folkepension.
Han og H har derfor forsøgt at indgå en aftale med Jyske Finans, hvor de enten tilbageleverer bilen og bliver nulstillet, eller at der efter tilbageleveringen bliver lavet en afdragsordning, hvis der er yderligere restgæld, eventuelt at der oprettes et lån på restgælden.
Jyske Finans har imidlertid afvist deres forslag og truet med fogedretten og RKI. Han forstår ikke, hvorfor Jyske Finans har opfordret dem til at stoppe deres betalinger for derved at se ind i en fogedsag. Han og H er blevet mødt med nedladenhed og uforskammethed af Jyske Finans i deres forsøg på at finde en løsning.
Han og H ønsker at indgå en aftale med Jyske Finans, betale deres gæld og komme videre. De har været indstillede på en afdragsordning. Ikke en nedsættelse af deres ydelse, men afdrag af restgæld. Men da H skal stå for alle udgifter alene på en folkepension, er en afdragsordning ikke mulig.
Jyske Finans har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren ikke kan stille krav om eller har ret til ensidigt at tilbagelevere bilen udenretligt, uagtet om tilbagelevering af klageren anses for at ske til fuld og endelig indfrielse eller ej.
Jyske Finans forstår klagen således, at klageren ønsker Ankenævnets stillingtagen til 1. klagerens mulighed for indfrielse af købekontrakten ved tilbagelevering af bilen (udenretlig tilbagetagelse) og 2. til klagerens mulighed for at tilbagelevere bilen og indgå en ny aftale vedrørende restgælden.
Ad 1:
Klageren ønsker at indgå en aftale om at levere bilen tilbage til Jyske Finans til fuld og endelig indfrielse af klagerens engagement med Jyske Finans. Udenretlig tilbagetagelse reguleres i kreditaftalelovens § 48, da parterne har indgået en kreditkøbekontrakt med ejendomsforbehold.
Efter kreditaftalelovens § 48, stk. 2, kan kreditgiver og debitor i tilfælde af debitors misligholdelse indgå aftale om at levere det solgte tilbage til fuld og endelig indfrielse. Bestemmelsens formål er at sikre, at der ikke indgås udenretlig aftale, der stiller forbrugeren ringere end ved en retlig tilbagetagelse. Bestemmelsen tilsigter derimod ikke at pålægge kreditgiver at indgå en sådan aftale, hvorfor kreditgiver kan vælge at henholde sig til lovens fremgangsmåde for retlig tilbagetagelse.
Jyske Finans bemærker, at det centrale begreb i kreditaftalelovens § 48, stk. 2, er, at der skal være indgået en aftale. Indgåelse af en aftale forudsætter gensidighed, hvilket ikke opnås i tilfælde, hvor debitor ensidigt erklærer, at denne ønsker at tilbagelevere bilen. Kreditgiver kan vælge at indgå en sådan aftale, eller kan vælge at lade være. Vælger kreditgiver ikke at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse, gælder kreditaftalelovens udgangspunkt om, at kreditgiver kan søge sig fyldestgjort i det solgte ved fogedrettens hjælp jf. lovens § 36.
Da kreditgiver således ikke kan tilpligtes at indgå en aftale, kan kreditgiver som det mindre i det mere stille krav til betingelserne for at indgå sådan en aftale. På den baggrund bad Jyske Finans om indsigt i klagerens og H’s økonomiske situation for at tage stilling til, om en frivillig aftale kunne indgås. Jyske Finans afviste at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse, da Jyske Finans på baggrund af de konkrete, fremsendte oplysninger ikke fandt anledning dertil.
Klageren er i restance med betaling af ydelser fra og med april 2025, hvorfor der er indtrådt misligholdelse fra debitors side, og første del af betingelserne i kreditaftalelovens § 48, stk. 2, er opfyldt. Som beskrevet ovenfor er der dog ikke mellem klageren og Jyske Finans blevet indgået en aftale om udenretlig tilbagetagelse. Det er derfor Jyske Finans’ opfattelse, at kreditaftalelovens § 48, stk. 2, ikke er aktuel for parternes mellemværende. Jyske Finans’ opfattelse understøttes af forarbejderne til kreditaftaleloven og den juridiske litteratur.
Klageren kan ikke (ensidigt) stille krav om udenretlig tilbagetagelse, og det er op til Jyske Finans at afgøre, om et forslag om udenretlig tilbagetagelse kan accepteres.
Ad 2:
Som et alternativ til ovenstående ønsker klageren at tilbagelevere bilen og indgå en ny aftale omkring afvikling af bilens restgæld.
Dermed følger det af løsningsforslaget, at tilbageleveringen ikke skal betragtes som en fuldstændig og endelig indfrielse af gælden, men som led i en ny betalingsordning.
Særligt to forhold forhindrer parterne i at indgå en sådan aftale, hvorfor Jyske Finans afviser den foreslåedes løsning.
For det første kan det udledes af forarbejderne til kreditaftalelovens § 48 og retspraksis, at en aftale mellem kreditor og debitor om udenretlig tilbagetagelse ikke gyldigt kan forpligte debitor til at hæfte for restfordringen. Kun domstolene kan tilkende kreditor en restfordring, jf. kreditaftalelovens § 41.
Dermed kan et krav på restgæld ikke som udgangspunkt opretholdes, hvis klageren tilbageleverer bilen uden om fogedretten, da kun fogedretten har kompetence til at fastsætte Jyske Finans’ krav med højde for en eventuel restfordring efter bestemmelserne i kreditaftalelovens §§ 38-42.
For det andet må en sådan aftale i det hele taget forventes at være ugyldig henset til, at det nye skylddokument stiller klageren ringere end, hvad der følger af kreditaftalelovens § 48, stk. 2. En sådan aftale vil således være i strid med bestemmelsens forbrugerbeskyttende formål.
I forlængelse af ovenstående bemærker Jyske Finans, at eftersom aftale om udenretlig tilbagetagelse ikke er blevet indgået, er der ikke noget til hinder for, at tilbagetagelse senere kan ske via fogedretten.
Det fremgår af købekontraktens § 8, at Jyske Finans er berettiget til at tage bilen tilbage, når køberne misligholder kontrakten, som foreskrevet i købekontraktens § 9, her er § 9 a om manglende opfyldelse af betalingspligt relevant.
Købekontraktens bestemmelser om tilbagetagelse er i overensstemmelse med kreditaftalelovens bestemmelser, navnlig §§ 29 og 36.
Ifølge købekontrakten og kreditaftaleloven kan Jyske Finans i henhold til sit gyldige, eksigible ejendomsforbehold således kræve bilen tilbage via fogedretten, hvis klageren og H misligholder aftalen, herunder ved betalingsmisligholdelse. Netop ved betalingsmisligholdelse er det dog et krav, at der er tale om kvalificeret misligholdelse, jf. kreditaftalelovens § 29.
Jyske Finans gør på baggrund af ovenstående gældende, at en løsning som den foreslåede ikke kan accepteres af Jyske Finans, ligesom det fortsat er muligt for Jyske Finans at tilbagetage bilen retligt via fogedretten.
Til støtte for afvisningspåstanden har Jyske Finans anført, dels at behandling af klagen har principiel karakter, da den omhandler en fastlæggelse af kreditaftalelovens anvendelsesområde, dels at klagen blandt andet omhandler fastsættelse af kreditors krav ved tilbagetagelse, hvorfor klagen bør behandles ved en domstol, jf. Ankenævnets vedtægter, § 5, stk. 1, litra e.
Ankenævnets bemærkninger
Den 16. juni 2021 indgik klageren og hans ægtefælle H en kreditaftale med Jyske Finans til finansiering af et bilkøb. Af kreditaftalen fremgår blandt andet, at det samlede kreditbeløb udgjorde 324.000 kr., som skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse i 96 måneder, og at kreditaftalen blev forrentet med en fast rente på 1,49 % p.a.
Den 17. juni 2021 blev bilen leveret til klageren og H, og første ydelse forfaldt den 1. juli 2021. Sidste afdrag skulle forfalde den 1. juni 2029.
I april 2025 kontaktede H Jyske Finans’ inkassoafdeling og oplyste, at klagerens og H’s økonomiske situation havde ændret sig, og at de ikke ville være i stand til at betale fremtidige, ikke forfaldne ydelser. H ønskede at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse af bilen til fuld og endelig indfrielse af hendes og klagerens engagement med Jyske Finans.
Jyske Finans afviste at acceptere at indgå en udenretlig tilbagetagelse af bilen, henset til klagernes økonomi.
Klageren har anført, at han tilbød at tilbagelevere bilen og at indgå en afdragsordning for restgælden, hvilket Jyske Finans afviste.
Jyske Finans har anført, at klageren og H blev orienteret om baggrunden for, at en udenretlig tilbagetagelse ikke kunne aftales, samt at manglende betaling af afdragene i sidste ende vil kunne føre til bilens retlige tilbagetagelse.
Ankenævnet bemærker, at tilbagetagelse i kreditaftaler med ejendomsforbehold er reguleret i kreditaftaleloven. Af kreditaftalelovens § 36, stk. 1, fremgår, at kreditgiver umiddelbart på grundlag af købekontrakten kan søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende hos forbrugeren gennem tilbagetagelse af det solgte ved fogedrettens hjælp, hvis kontrakten er underskrevet af forbrugeren og indeholder et ejendomsforbehold. Kreditgiver har således en ret og ikke en pligt til at søge sit tilgodehavende inddækket ved retlig tilbagetagelse.
Af kreditaftalelovens § 48, stk. 2, fremgår, at kreditgiver kan vælge at indgå en udenretlig aftale med forbrugeren uden om fogedretten om tilbagetagelse. I disse tilfælde kan kreditgiver ikke kræve, at forbrugeren skal betale eventuel yderligere restgæld, jf. kreditaftalelovens § 48, stk. 2. Ved en udenretlig aftale om tilbagetagelse af bilen ville Jyske Finans således risikere at miste et eventuelt restkrav mod klageren og H.
Ankenævnet finder, at Jyske Finans var berettiget til at afslå klagerens anmodning om udenretlig tilbagetagelse af bilen.
Ankenævnet kan i øvrigt ikke pålægge Jyske Finans at tilbagetage bilen og indgå en ny aftale om klagerens restgæld.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.