Krav mod banken i forbindelse med udvikling på kapitalpensi-onskonto i årene 1989 til 1991. Spørgsmål om absolut foræl-delse.

Sagsnummer:103/2022
Dato:16-01-2023
Ankenævn:Vibeke Rønne, Morten Winther Christensen, Andreas Moll Årsnes, Jacob Ruben Hansen, Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål
Forældelse - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav mod banken i forbindelse med udvikling på kapitalpensi-onskonto i årene 1989 til 1991. Spørgsmål om absolut foræl-delse.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse og krav mod banken i forbindelse med udviklingen på hans kapitalpensionskonto i årene 1989 til 1991. Spørgsmål om absolut forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank

Den 20. december 1989 indgik klageren aftale om oprettelse af en kapitalpensionskonto -512 i banken. Af aftalen fremgår blandt andet:

”…

Placering

Kontohaver kan vælge placering efter reglerne på bagsiden. Opsparingen ønskes indtil videre placeret:

X     på kontant konto, som p.t. forrentes med 8 1/4%

       pulje (angiv nr.) ____

      i værdipapirer, som henlægges i kapitalpensionsdepotnr. ______

Udbetaling

Kapitalpensionen udbetales til fri rådighed:

  1. Ved bindingsperiodens udløb, som aftales til den 5/6 2021; eller

Generelle vilkår for opsparing i pensionsøjemed i Jyske Bank

5. Forrentning.

A) Kontant.

Kapitalpensionen forrentes med Jyske Banks højeste indlånsrente plus en overrente. Renten tilskrives en gang årligt. Tilskrevne renter kan ikke hæves. Rentesatsen ændres i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.

 

…”

Af en kontrol- og udsøgningsblanket (R75) fra 1989 fra skattestyrelsen fremgår, at der i dette år blev indberettet et indestående på konto -512 på 12.000 kr. Der blev selvangivet et beløb på 15.536 kr. på kapitalpensionen, som blev kontrolleret af SKAT til 12.000 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev der tilknyttet et værdipapirdepot -015 til konto -512. Banken formoder, at det skete i perioden 1989 til 1991.Klageren har oplyst, at depot -015 blev tilknyttet konto -512 ved oprettelsen af denne.

På et tidspunkt i perioden 1989 til 1991 blev indeståendet på konto -512 reduceret fra 12.000 kr. til 1.165,50 kr. Klageren har oplyst, at han ikke har hævet penge fra kontoen, og at han ikke ved, hvor pengene forsvandt hen. Banken har oplyst, at den ikke kan finde oplysninger om bevægelser på konto -512 eller det tilknyttede depot -015 i perioden 1989 til 1991, da bankens systemer ikke kan gå så langt tilbage i tid.

Banken har oplyst, at renteprincippet for konto -512 tilsyneladende blev ændret i perioden 1989 til 1991 fra ”højeste indlånsrente plus et tillæg” til ”knækrente” efter et trappe-princip. Banken kan ikke dokumentere, hvordan varslingen af overgangen fra ”højeste rente + overrente” til ”knæk-rente” skete, da det ligger mere end 30 år tilbage. Klageren har oplyst, at han ikke er blevet oplyst eller varslet om ændring af renteprincippet.

Banken har endvidere oplyst, at klageren gennem tiden har modtaget orientering om forrentning af konto -512 ved eksempelvis kontoudskrifter og årsopgørelser. Klageren har oplyst, at banken ikke sendte årsopgørelser og pensionsoversigter til ham gennem årene, og at han først modtog dem i forbindelse med nærværende sag.

Af årsopgørelser for konto -512 for perioden 1992 til 2011, dog med undtagelse af årsopgøresen for 2009, og af pensionsoversigter for perioden 2012 til 2019 fremgår blandt andet:

År

Indestående på            konto -512

Indskud på           konto -512

Depot -015

1992

1.165,50 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1993

1.189,15 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1994

1.188,26 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1995

1.264,54 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1996

1.395,05 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1997

1.533,19 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1998

1.758,50 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

1999

2.111,12 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier

2000

9.363,70 kr.

0 kr.

11 stk. Unidanmark aktier solgt den 29. maj 2000 til kursværdi 7.007 kr.

2001

9.637,57 kr.

0 kr.

-

2002

9.805,10 kr.

0 kr.

-

2003

9.905,65 kr.

0 kr.

-

2004

9.984,47 kr.

0 kr.

-

2005

10.068,02 kr.

0 kr.

-

2006

10.224,35 kr.

0 kr.

-

2007

10.463,72 kr.

0 kr.

-

2008

10.749,79 kr.

0 kr.

-

2009

[ikke fremlagt i sagen]

2010

10.817,13 kr.

0 kr.

-

2011

10.824,51 kr.

0 kr.

-

2012

10.834,87 kr.

-

-

2013

10.846,21 kr.

-

-

2014

10.857,70 kr.

-

-

2015

10.855,63 kr.

-

-

2016

10.855,63 kr.

-

-

2017

10.855,63 kr.

-

-

2018

10.855,63 kr.

-

-

2019

10.830,63 kr.

-

-

Efter salget af Unidanmark aktierne i 2000 udgik depot -015.

Banken har oplyst, at klageren ikke foretog indskud på eller udbetalinger fra konto -512 i perioden fra 1992 til 2021.  

I maj/juni 2021 kontaktede banken klageren for at drøfte igangsættelse af udbetaling fra kapitalpensionskontoen. Klageren gjorde indsigelse mod størrelsen af indeståendet på kapitalpensionskonto -512, der på daværende tidspunkt udgjorde 10.600 kr., som klageren mente var for lavt. I de følgende måneder korresponderede klageren og banken om indeståendet på kapitalpensionskonto -512.

Den 8. december 2021 klagede klageren over forløbet til banken. Banken svarede klageren den 16. december 2021.

Klageren har oplyst, at han i forbindelse med opklaringen af sagen kontaktede skattestyrelsen. Ved e-mail af 25. januar 2022 skrev skatteforvaltningen til klageren, at banken ikke fra 1990 og frem har betalt afgift til skattestyrelsen i forbindelse med en eventuel udbetaling af kapitalpension for klageren.

 

 

Parternes påstande

Den 17. marts 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal stille ham, som om der ikke var forsvundet penge fra konto -512 tillagt den rentesats, der blev aftalt i den oprindelige aftale om kapitalpensionskonto og med tillæg af procesrente fra 1. juni 2021.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken bærer ansvaret for de betroede midler, som han i sin tid indsatte på konto -512.

Da banken kontaktede ham i maj/juni 2021 omkring konto -512 undrede han sig over indeståendet på kontoen, og han kontaktede derfor både skattestyrelsen og banken. Først med hjælp fra skattestyrelsen blev det blev muligt at stykke en sammenhæng om konto -512 sammen.

Der blev indsat 12.000 kr. på konto -512 den 20. december 1989. Det fremgår af R75 1989, at banken indberettede, at der var indsat 12.000 kr. på konto -512, og at der blev selvangivet 15.536 kr., hvilket hans revisor gjorde. På daværende tidspunkt drev han et nyetableret enkeltmandsfirma, og hans private økonomi/selvangivelse var derfor omfattet at revisorens revision, hvorfor alle indberetninger til skattestyrelsen blev foretaget af revisoren. Differencen skyldtes formentlig, at revisoren indberettede hele det beløb, der blev hævet på hans daværende konto, og at de 15.536 kr. dermed indeholdt etableringsomkostninger og stempelgebyr for oprettelsen af konto -512.

Fra 1989 til 1991 forsvandt næsten hele hans indbetaling på konto -512, så der i 1992 kun stod 1.165,50 kr. på kontoen. Banken er ansvarlig for bortkomsten af pengene. Belejligt nok kan banken ikke finde oplysninger om konto -512 i denne periode.

Han hævede ikke pengene fra den dengang nyetablerede kapitalpensionskonto. Han havde fri likviditet på en anden konto, hvilket også fremgår af R75 for 1989. Der var desuden et minus på forretningskontoen/kassekreditten på 18.626 kr., hvor der var mulighed for at hæve op til 100.000 kr. På R75 for 1990 var kassekreditten i plus, og der var etableret en investeringsfondskonto, og der var mere fri likviditet på hans konto, og endnu mere i 1991. På årsopgørelsen for 1992 fremgår en opsparet likviditet på over 30.000 kr. I e-mail af 25. januar 2022 har skattestyrelsen bekræftet, at han ikke har modtaget udbetaling fra konto -512.

Han foretog ikke værdipapirhandel på konto -512 i perioden 1989 til 1991. Han har ikke haft andre aktier end Unidanmark aktierne. Disse aktier fik han som kunde i Andelsbanken, da denne sammen med to andre pengeinstitutter indgik i Unibank. Han fortsatte med at være kunde i Unibank på grund af gæld til banken – også efter, at han i slutningen af 1988 blev kunde i Jyske Bank. Ved oprettelsen af konto -512 mente banken, at det var en god ide at tilknytte Unidanmark aktierne til kontoen, så udbyttet kunne indsættes på kontoen, da han ikke ville lave løbende indbetalinger.

Den høje rente på 8-9 % var en forudsætning for ham ved etablering af konto -512. Han er ikke blevet informeret og varslet om, at renten blev ændret til kun at udgøre en tredjedel af det, der blev indgået i den oprindelige aftale. Banken har ikke fremlagt dokumentation for, at renteforholdende er blevet ændret til at udgøre en anden rente end den, der oprindelig blev aftalt.

Efter bankens generelle vilkår for opsparing i pensionsøjemed punkt 5, skal kapitalpensionskontoen forrentes med højeste indlånsrente plus en overrente. Det er tilsyneladende ikke sket. Så uanset, hvordan sagen om de forsvundne penge fra konto -512 blev behandlet, så har banken forbrudt sig mod egne regler og vilkår for opsparing og rentetilskrivninger på en kapitalpensionskonto.

Ud fra et skema fra Danmarks Nationalbank med rentesats for perioden, hvor han havde konto -512 sammenholdt med bilagene i sagen, har han beregnet, hvilket beløb konto -512 ville have indeholdt, hvis der ikke var forsvundet penge fra kontoen. Med 12.000 kr. på konto -512 pr. den 20. december 1989 til en forretning med en rentesats efter bankens generelle vilkår samt løbende tilskrivning af aktieafkast og salg af aktie, ville beløbet i år 2022 udgør 51.437,57 kr. Banken skal godtgøre ham differencen op til dette beløb med tillæg af procesrente fra 1. juni 2021.

Under korrespondancen med banken i 2021 modtog han bilag i sagen (årsopgørelser fra 1992-2011, pensionsoversigter fra 2012-2020 mm.), som han ikke tidligere har set. Der fremgik en for ham ukendt adresse på papirerne. Ved en søgning i CPR-registret kunne banken finde hans adresse, også selv om den var adressebeskyttet. Der er flere undtagelser til cpr-lovens § 28 særligt til virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, hvor der er indgået aftale med personer med adressebeskyttelse, herunder cpr-lovens § 42, stk. 3, som banken kunne have gjort brug af.

Han forventer ikke, at banken har gjort sig megen ulejlighed med eksempelvis at eftersende post, som måske var kommet retur på grund af flytning eller andet. Banken har ikke haft interesse i, at han blev orienteret om indeståendet på konto -512 ved kontoudtog/årsopgørelse. Det er bankens ansvar, at sådanne dokumenter sendes på den mest sikre og bedst tilgængelige måde, så der er en vis vished om, at dokumenterne kommer frem til rette modtager. Det skete ikke i hans tilfælde, da banken ikke benyttede den mulighed, der har været de seneste 12 år, ved at fremsende dokumenterne på E-boks. I 2021 har banken sendt ham post vedrørende konto -512.

Banken har med vilje har forsøgt at besværliggøre hans muligheder for at få oplysninger om konto -512 ved blandt andet at trække tingene i langdrag, ved at forholde sig passiv og undlade at besvare hans henvendelser, ved at komme med åbenlyse og fejlagtige påstande og ved at henvise til helt unødvendig dokumentation fra skattestyrelsen, som skattestyrelsen dog stadig var i besiddelse af.

Konto -512 blev oprettet som en passiv konto, og han betroede banken at passe på sine opsparede midler, uden at han behøvede eller havde behov for at have kontakt til kontoen eller banken. Hvis han på et tidligere tidspunkt var blevet bekendt med, at beløbet på konto -512 ikke svarede til, hvad han kunne forvente med en indbetaling på 12.000 kr. i 1989, havde han naturligvis reageret prompte, uanset hvilke beløbsændring eller en renteændring, det havde drejet sig om.

Der er ikke indtrådt forældelse, da fristen først løber fra det tidspunkt, hvor han blev bekendt med, at der var sket uregelmæssigheder på kontoen, hvilket var det tidspunkt, hvor banken kontaktede ham i maj/juni 2021 for en udbetaling af beløbet.

Jyske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, og at betingelserne for erstatning ikke er opfyldt.

Da baggrunden for, hvorfor indeståendet på konto -512 er blevet mindre siden oprettelsen i 1989, skal findes i nogle dispositioner, der er sket før 1992, som klageren ikke tidligere har reageret på, kunne banken ikke komme med en entydig forklaring til klageren under korrespondancen i 2021. Klageren har ikke tidligere reageret på, at det ikke var muligt for bankens klageansvarlige at komme med en entydig forklaring.

Det er dokumenteret, at klageren havde depot -015 tilknyttet konto -512, og at der, indtil den 29. maj 2000, lå 11 stk. Unidanmark aktier i depotet. Det er også dokumenteret, at aktierne blev erhvervet for hovedparten af det oprindelige indskud på konto -512 på et tidspunkt mellem 1989 og 1991. Det er dermed sandsynliggjort, at den negative udvikling i indeståendet på konto -512 skyldes klagerens egne investeringer i værdipapirer, som har påført ham et tab. Det er ikke muligt at finde ud af, om klageren har foretaget flere værdipapirhandler i perioden 1989 til 1991. I så fald må såvel køb som salg af værdipapirerne være sket før 1992.

I forhold til klagerens forklaring om, hvordan hans Unidanmark aktier er blevet tilknyttet depot -015, så er banken ikke i besiddelse af oplysninger, som kan be- eller afkræfte dette.

Det må anses for dokumenteret, at forrentningen af klagerens kontante indestående ikke er sket i strid med aftalen, idet renteprincippet er blevet ændret på et tidspunkt imellem 1989-1991. Det må også anses for dokumenteret, at Klager løbende er blevet orienteret herom via årsopgørelserne, uden at Klager på noget tidspunkt har gjort indsigelse. Det kan ikke længere kræves, at banken skal kunne dokumentere, hvorledes varslingen har fundet sted.

Klageren har på intet tidspunkt før klagen til Ankenævnet gjort indsigelse mod bankens forrentning af det kontante indestående på konto -512.

Ifølge bankens egne registreringer er samtlige årsopgørelser og pensionsoversigter sendt til klageren med fysisk post til den adresse, der fremgår på brevene. Da klageren gennem flere år har haft adressebeskyttelse, har banken været afhængig af, at klageren selv har oplyst banken om sin korrekte adresse, da banken ikke har andre muligheder for at få opdateret hans adresseoplysninger. Efter cpr-lovens § 28 medfører registrering af navne- og adressebeskyttelse, at vedkommendes navn og adresse i CPR-registret ikke må videregives til private, herunder banker. Banken kunne altså ikke finde hans adresse ved at tjekke på CPR-registret. Cpr-lovens § 42, stk. 3, som klageren henviser til, regulerer alene muligheden for at få oplysninger fra CPR-registret til brug for udbetaling til arvinger eller begunstigede, når en kunde er død.

Banken anvender generelt ikke e-Boks til at sende årsopgørelser, og banken er heller ikke underlagt nogen forpligtelse til at gøre det.

Klageren har ikke tidligere rettet henvendelse til banken vedrørende manglende udskrifter.

Klagerens eventuelle krav mod banken, som følge af udviklingen i konto -512’s indestående i perioden 1989 til 1991, og klagerens eventuelle krav mod banken som følge af det ændrede renteprincip, er på nuværende tidspunkt forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, ligesom klageren må anses for at have udvist retsfortabende passivitet.

Ankenævnets bemærkninger

Den 20. december 1989 indgik klageren aftale om oprettelse af en kapitalpensionskonto -512 i banken.

Af en kontrol- og udsøgningsblanket (R75) fra 1989 fra skattestyrelsen fremgår, at der i dette år blev indberettet et indeståendet på konto -512 på 12.000 kr.

Der foreligger ikke kontoudtog for 1989-1991, men af kontoudtoget fra 1992 fremgår, at der var tilknyttet et værdipapirdepot -015 til konto -512, hvor der stod 11 stk. Unidanmark aktier. På det tidspunkt udgjorde indeståendet på konto -512 1.165,50 kr.

På baggrund af den forløbne tid finder Ankenævnet ikke, at det kan pålægges banken at tilvejebringe yderligere oplysninger om udviklingen på konto -512 i perioden 1989 til 1991.

Ankenævnet finder, at et eventuelt krav mod banken vedrørende dispositioner på konto -512 i årene 1989 til 1991 var forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 17. marts 2022. Der gælder således en absolut forældelsesfrist på 10 år fra begyndelsestidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, der ikke suspenderes ved ukendskab til fordringen.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.