Erstatningsansvar.

Sagsnummer:310/1993
Dato:15-04-1994
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:B - Byggelån
Ledetekst:Erstatningsansvar.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I november 1987 bevilgede indklagede et byggelån på 170.000 kr. i forbindelse med ombygning af klagerens rækkehus. Klageren indgik aftale med hovedentreprenør om igangsættelse af ombygningsarbejde, men som følge af entreprenørens konkurs gik ombygningsarbejdet i stå. Det bevilgede byggelån blev forlænget, i første omgang til 1. juli 1991.

I 1991 fortsatte klageren ombygningen og anmodede i forbindelse med ændrede planer for ombygningen om forhøjelse af byggelånet til 450.000 kr., hvilket indklagede imødekom. Klageren fremsendte løbende regninger til indklagede, som indklagede betalte, idet beløbene blev trukket på byggelånet. I november 1991 afviste indklagede betaling af nogle regninger vedrørende gardiner, persienner m.v. I december 1991 indfriede indklagede et højt forrentet pantebrevslån i klagerens ejendom med ca. 183.000 kr., idet beløbet blev debiteret byggelånet.

Klageren havde hos Nykredit opnået tilbud på to lån på henholdsvis 175.000 kr. til indfrielse af pantebrevslånet samt et mix-lån på 365.000 kr. I december 1991 indgik klageren kurskontrakt om lånet på 365.000 kr. med afvikling pr. 2. marts 1992, men lånet udbetaltes ikke denne dag, da betingelserne herfor ikke forelå. Begge lånetilbud blev ultimo marts 1992 forlænget til den 1. juli 1992. Herefter blev fristen forlænget til 1. september 1992.

I august 1992, hvor byggelånets saldo var ca. 400.000 kr., og hvor et af ombygningen omfattet køkken fortsat ikke var installeret, afviste indklagede at honorere yderligere regninger.

I januar 1993 hjemtoges herefter et kreditforeningslån med et provenu på ca. 317.000 kr., hvorefter byggelånets saldo var 116.427,41 kr. Indklagede anmodede herefter klageren om indgåelse af afviklingsaftale.

Klageren indbragte i juni 1993 sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 195.895,85 kr., som udgør klagerens rente- og kurstab samt tab i forbindelse med manglende indskud på kapitalpension i 1991-1993.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede bl.a. ved at nægte at betale forskellige regninger har forhindret klageren i at disponere over den bevilgede byggekredit, og indklagede har pådraget sig ansvar i denne forbindelse. Som følge af indklagedes behandling af engagementet er der unødigt tilskrevet renter på byggelånet, ligesom der opstod kurstab ved hjemtagelsen af kreditforeningslånet. Det samlede beløb herfor udgør ca. 113.000 kr. Indklagedes håndtering af byggesagen har endvidere medført, at klageren har været forhindret i at foretage indskud på kapitalpensionen, idet hun selv måtte betale regninger vedrørende ombygningen, og indklagede bør derfor godtgøre ca. 84.000 kr. i denne forbindelse.

Indklagede har anført, at klageren selv har været skyld i sagens usædvanligt lange forløb, ligesom klageren ikke har forsøgt at begrænse byggeomkostningerne, således at disse kunne finansieres inden for et realkreditlån. Det bestrides, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med behandlingen af engagementet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at klageren har oplyst omstændigheder, som kan medføre, at der pålægges indklagede erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med indklagedes behandling af byggelånssagen.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.