Afvisning af betaling af efterlønsbidrag fra konto i overtræk.

Sagsnummer:419/2010
Dato:09-11-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Ole Jørgensen.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingsservice - undladt betaling
Betalingsformidling - gennemførelse
Ledetekst:Afvisning af betaling af efterlønsbidrag fra konto i overtræk.
Indklagede:Andelskassen Alssund
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om Andelskassen Alssund var berettiget til at undlade en betaling af klagerens efterlønsbidrag fra konto i overtræk.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Andelskassen Alssund, hvor han sammen med sin ægtefælle har en lønkonto (-237), en budgetkonto (-888), en andelskonto og et boliglån (-769). Han drev en virksomhed, som var kunde i et andet pengeinstitut.

Klageren er medlem af en A-kasse for selvstændige, hvortil han betalte kvartalsvise bidrag til efterlønsordningen.

Den 29. februar 2008 blev der indbetalt 170.000 kr. på klagerens boliglån (-769). Andelskassen har anført, at klageren oplyste, at der var tale om en fejl, da det var lånte midler, som han skulle bruge til særlige formål, bl.a. til betaling af skat. Beløbet blev samme dag overført til klagerens lønkonto (-237). Klageren har anført, at det blot var en del af beløbet, der skulle anvendes til betaling af skat. Den resterende del af pengene blev stående på lønkontoen.

Den 6. marts 2008 afleverede klageren et giroindbetalingskort til andelskassen vedrørende betaling af 2.484 kr. i efterlønsbidrag. Indbetalingskortet var anført klagerens budgetkontonummer og blev stemplet af andelskassen med følgende tekst:

"Betales den [28/3 – 08 med håndskrift] med dækningsforbehold".

Den 28. marts 2008 var efter det oplyste sidste rettidige betalingsdato for klagerens efterlønsbidrag for første kvartal 2008. På det tidspunkt var der et overtræk på budgetkontoen på 829,51 kr. og en positiv saldo på lønkontoen på ca. 28.500 kr. Saldoen på klagerens øvrige konti hos andelskassen er ikke oplyst.

Den 31. marts 2008 blev der overført 24.600 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen, hvorefter andelskassen betalte beløbet til A-kassen.

Beløbet blev returneret fra A-kassen den 11. april 2008, da indbetalingen var for sen.

A-kassen opsagde herefter efterlønsordningen.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. august 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, som forstår klagerens påstand således, at Andelskassen Alssund skal erstatte klagerens tab som følge af den manglende rettidige betaling af efterlønsbidrag.

Andelskassen Alssund har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at andelskassen gennem længere tid havde accepteret overtræk på budgetkontoen. Den var derfor ikke berettiget til uden varsel at afslå at yde den fornødne kredit til gennemførelse af betalingen af hans efterlønsbidrag.

Den manglende betaling har fatal konsekvens for ham, da han ikke kan gå på efterløn.

Der var ikke nogen dialog med andelskassen om eventuel manglende indbetaling af løn fra hans virksomhed.

Der var dækning på lønkontoen på tidspunktet, hvor indbetalingskortet skulle betales.

Han var i andelskassen to gange med samme rykker. Da han henvendte sig til andelskassen med girokortet, aftalte han med medarbejderen, at beløbet straks skulle betales, hvilket hun imidlertid ikke gjorde. Den samme medarbejder henvendte sig herefter til A-kassen for at få den til at trække opsigelsen tilbage, hvilket ikke kunne lade sig gøre.

Andelskassen Alssund har anført, at klagerens økonomi i starten af 2008 var særdeles anstrengt. Klageren ansøgte om et lån hos andelskassen, i det han ikke kunne låne flere penge hos det pengeinstitut, hvor virksomheden var kunde. Andelskassen ville ikke yde ham lånet.

Klageren oplyste, at det ikke var sikkert, at han fortsat ville kunne overføre beløb fra virksomhedens konti til hans private konti i andelskassen.

Som følge heraf, og på grund af mindre forekommende overtræk, var andelskassen ofte i telefonisk kontakt med klageren. Han blev gjort opmærksom på, at han ikke måtte overtrække sine konti, men skulle henvende sig til andelskassen, hvis der var et behov.

Da klageren indleverede giroindbetalingskortet vedrørende efterlønsbidraget blev han udtrykkeligt gjort opmærksom på, at betaling kun ville ske, hvis der var dækning på budgetkontoen på betalingsdagen. Klageren havde således ikke en berettiget forventning om, at betalingen ville blive gennemført.

Klageren var den 28. marts 2008 registreret i RKI.

Andelskassen havde ikke "gennem længere tid accepteret overtræk".

Det bestrides, at klageren henvendte sig mere end en gang til andelskassen for at få gennemført betalingen, ligesom det ikke er korrekt, at andelskassens medarbejder henvendte sig til A-kassen. Hun spurgte derimod klageren, om han havde henvendt sig til A-kassen.

Det er under alle omstændigheder klagerens eget ansvar at sørge for, at vigtige indbetalingskort bliver betalt. Klageren havde adgang til netbank, og havde således adgang til at sikre sig, at der var dækning på kontoen.

Det er kutyme, at A-kasser udsender rykkere og advarsler, forinden der skrides til opsigelse af efterlønsordning. Det har formodningen for sig, at klageren har modtaget en sådan advarsel fra A-kassen.

Klageren disponerede over hele det beløb på 170.000 kr., som blev indbetalt på lønkontoen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I betragtning af, at klageren havde en samlet positiv saldo på sine indlånskonti hos Andelskassen Alssund på efterlønsbidragets forfaldstidspunkt, finder Ankenævnet, at andelskassen måtte indse, at det beroede på en fejl, at der ikke var dækning på budgetkontoen til at betale efterlønsbidraget.

I tilfælde af, at andelskassen var bekendt med, at den 28. marts 2009 var absolut sidste frist for betaling af efterlønsbidraget og konsekvenserne heraf, finder Ankenævnet, at andelskassen burde have kontaktet klageren med henblik på at finde en løsning, eksempelvis ved overførsel af et beløb fra klagerens lønkonto.

Imidlertid finder Ankenævnet, at en afgørelse af dette spørgsmål forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.