Klage over bankens rådgivning i forbindelse med investering af arv efter ægtefælle samt kategorisering af risikovillighed

Sagsnummer:132/2013
Dato:06-09-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Lani Bannach, Kjeld Gosvig Jensen, Niels Bolt Jørgensen og Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Klage over bankens rådgivning i forbindelse med investering af arv efter ægtefælle samt kategorisering af risikovillighed
Indklagede:Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt Ringkjøbing Landbobank handlede ansvarspådragende i forbindelse med placering af klagerens midler, som hun havde arvet fra sin afdøde ægtefælle samt hvorvidt klagerens risikovillighed stemte overens med de udarbejde risikoprofiler.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle var kunder i Ringkjøbing Landbobank.

Klagerens ægtefælle afgik ved døden i januar 2007 og efterlod ifølge det oplyste klageren en arv på 1.173.000 kr.

Der blev i den forbindelse afholdt møde mellem klageren og banken vedrørende placeringen af midlerne.

Den 8. juni 2007 blev klagerens midler i runde tal investeret som følger:



Antal

Andel i %

Kursværdi

Aktier i Ringkjøbing Landbobank A/S

235 stk.

22 %

264.000 kr.

Investeringsforeningsbeviser i SparInvest Europæiske Finansielle Aktier

265 stk.

25 %

292.000 kr.

Investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande

2.700 stk.

23 %

267.000 kr.

Ringkjøbing Landbobank, Indlånskonto

3 mdr., konto nr. -609

30 %

350.000 kr.

I alt

100 %

1.173.000 kr.



Den 15. oktober 2007 underskrev klageren en investeringsprofil udarbejdet i banken, hvori hendes risikovillighed var kategoriseret som mellem.

Den 29. maj 2008 solgte klageren sine investeringsforeningsbeviser i SparInvest Europæiske Finansielle Aktier til en kursværdi på 179.564 kr. Klageren realiserede i den forbindelse et kurstab på 110.611 kr.

Provenuet blev samme dag investeret i følgende værdipapirer:



Antal

Kursværdi

Danske Bank

365 stk.

59.677 kr.

Syd Bank A/S

296 stk.

59.718 kr.

BankInvest II Tyske Aktier

543 stk.

59.730 kr.

I alt

179.125 kr.



Både salget af klagerens investeringsbeviser i SparInvest Europæiske Finansielle Aktier samt investeringen af provenuet blev foretaget som execution only, det vil sige uden rådgivning.

Klageren udvidede i 2008, 2009 og 2010 sin beholdning af investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande, hvorefter klagerens samlede beholdning udgjorde 3.821 stk. Udvidelsen af klagerens beholdning skete ifølge det oplyste i forbindelse med, at klageren modtog udbytte af investeringen, som blev anvendt til køb af yderligere investeringsforeningsbeviser.

Den 15. november 2010 solgte klageren sin beholdning af investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 75,800 og dermed en kursværdi på 289.631 kr.

Salget af investeringsforeningsbeviserne skete som execution only, og klageren opnåede i den forbindelse samlet set en gevinst på 22.600 kr. inklusiv udbytte.

Den 4. januar 2011 underskrev klageren en ny investeringsprofil, hvori hendes risikovillighed var kategoriseret som høj.

I foråret 2013 sendte klageren en klage til banken vedrørende investeringen af arven fra hendes ægtefælle samt kategoriseringen af hendes risikovillighed.

Ved brev af 4. april 2013 afviste banken klagen.

Parternes påstande

Den 16. april 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal anerkende, at hendes risikovillighed altid har været lav og erstatte hendes tab i forbindelse med investeringen af arven efter hendes ægtefælle.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ingen erfaring havde med bankforretninger, da hun mistede sin mand. Hun henvendte sig derfor til banken for at få hjælp til at placere arven efter ham.

Hun fulgte bankens anbefalinger og gjorde samtidig opmærksom på, at hendes risikovillighed var lav. Hun var således indforstået med, at afkastet også ville være lavt, når hun ikke var risikovillig.

Det begyndte imidlertid hurtigt at gå dårligt med investeringerne, kunne selv hun se. I løbet af blot 11 måneder mistede hun således 110.000 kr. på et hold aktier.

Hun henvendte sig ofte i banken og gav udtryk for sin bekymring og sit ønske om lav risiko, men fik hver gang at vide, at hun skulle tage det roligt og have is i maven.

Ved hendes besøg i banken i januar 2011 fik hun pludselig at vide, at hun var nødt til at skrive under på, at hendes risikovillighed var høj på trods af, at hun oplyste, at hun ikke havde det godt med det. Hun fik at vide, at det hele ellers ville gå tabt, hvis hun ville sælge nu. Så autoritetstro skrev hun under.

Banken har aldrig lyttet til hendes ønsker og behov. Hun har efterfølgende fået at vide, at investeringerne fra start var alt for risikofyldte og med for lidt spredning i investeringerne.

Ringkjøbing Landbobank har blandt andet anført, at det på baggrund af klagerens oplysninger om hendes forventninger til afkast og hendes risikovillighed blev aftalt, at arven skulle placeres i aktier i Ringkjøbing Landbobank, kontant indestående samt aktie- og obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser.

En ganske stor del af formuen efter klagerens ægtefælle stammede fra aktier i Ringkjøbing Landbobank. Familien havde således gode erfaringer med investering i aktier i Ringkjøbing Landbobank, hvorfor klageren fortsat ønskede at have aktier i banken efter realiseringen af boets beholdning.

For så vidt angår klagerens investering i BankInvest Højrentelande gav denne klageren et positivt afkast på 22.000 kr.

Placeringen af ca. 50 % af midlerne i investeringsforeningsbeviser sikrede en god spredning i investeringerne i kraft af investeringsforeningernes porteføljestrategi.

Endelig blev ca. 30 % af arven placeret på en risikofri indlånskonto i banken.

Den valgte fordeling af klagerens investeringer var efter bankens vurdering i overensstemmelse med klagerens risikovillighed.

Klageren solgte i maj 2009 sine investeringsforeningsbeviser i SparInvest Europæiske Finansielle Aktier. Desuagtet at klageren i den forbindelse realiserede et tab på 109.000 inklusiv udbytte, og at hun ikke ønskede risiko, geninvesterede hun samme dag provenuet i aktier og investeringsforeningsbeviser med tilsvarende risiko. Det stemmer ikke overens med klagerens påstand om, at hun ønskede lav risiko ved sine investeringer.

Klagerens oplysninger om sin risikovillighed stemmer således heller ikke overens med de investeringsprofilskemaer, hun har udfyldt.

Banken har på ingen måde presset klageren til at underskrive investeringsprofilskemaerne med en højere risiko, end hun selv ønskede.

De foretagne værdipapirinvesteringer blev i hvert enkelt tilfælde besluttet af klageren selv.

Klageren var bekendt med og accepterede den risiko, der var forbundet med investeringerne.

Banken havde ikke mulighed for at forudse finanskrisen og de deraf følgende kursfald. Klageren var bekendt med kursudviklingen og kunne til enhver tid have anmodet banken om at realisere beholdningen.

Banken har ikke begået fejl eller forsømmelser i forhold til den rådgivning, klageren har modtaget i forbindelse med placeringen af arven efter hendes ægtefælle. Banken har dermed heller ikke pådraget sig noget erstatningsansvar.

Såfremt banken findes at have begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen af klageren, vil et erstatningsansvar under alle omstændigheder være forældet. Et erstatningsansvar baseret på rådgivningsansvar forældes således efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren arvede i 2007 1.173.000 kr. efter sin afdøde ægtefælle.

På bankens anbefaling blev 350.000 kr. indsat på en indlånskonto i Ringkjøbing Landbobank, mens de resterende midler blev investeret i aktier i Ringkjøbing Landbobank samt i investeringsforeningsbeviser i henholdsvis SparInvest Europæiske Finansielle Aktier og BankInvest Højrentelande.

Den 15. oktober 2007 underskrev klageren en investeringsprofil udarbejdet i banken, hvori hendes risikovillighed var kategoriseret som mellem.

I maj 2008 solgte klageren sine investeringsforeningsbeviser i SparInvest Europæiske Finansielle Aktier. Hun realiserede i den forbindelse et tab på ca. 110.000 kr. Provenuet blev geninvesteret i aktier i henholdsvis Danske Bank, Sydbank samt i investeringsbeviser i BankInvest II Tyske Aktier.

I årene frem til 2010 udvidedes beholdningen af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. I november 2010 solgte klageren sine investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande, og realiserede i den forbindelse samlet set en gevinst på 22.600 kr. inklusive udbytte.

Alle handler foretaget efter investeringerne i juni 2007 er oplyst foretaget som execution only, det vil sige uden rådgivning. Klageren har ikke godtgjort, at geninvesteringen i 2008 skete efter bankens rådgivning.

Klageren modtog hvert år årsudskrifter, hvoraf kursudviklingen i klagerens depoter fremgik, ligesom klageren har anført, at hun jævnligt henvendte sig til banken vedrørende kursudviklingen i hendes værdipapirbeholdning.

Ankenævnet finder herefter, at klageren i hvert fald fra foråret 2008 ikke kunne være uvidende om den risiko, der var forbundet med de pågældende investeringer.

Den 4. januar 2011 underskrev klageren en ny investeringsprofil, hvori hendes risikovillighed var kategoriseret som høj.

Ankenævnet finder, at det beroede på klagerens egen beslutning at beholde porteføljen og dermed investeringer med en risikoprofil, der ikke stemte overens med klagerens risikovillighed, hvorfor klageren ikke får medhold i klagen.

Et eventuelt erstatningsansvar baseret på bankens rådgivning i 2007 og mulige rådgivning i 2008 er endvidere forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.