Misbrug af dankort.

Sagsnummer:806/1994
Dato:17-07-1995
Ankenævn:Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:Misbrug af dankort.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Natten mellem torsdag den 25. og fredag 26. august 1994 blev klageren frastjålet sit dankort, som var opbevaret i hans shorts.

Dankortet blev på klagerens foranledning spærret den 26. august 1994 kl. 12.17.

Det viste sig efterfølgende, at der ved anvendelse af dankortet og korrekt PIN-kode i tidsrummet 25. august 1994 kl. 22.34 til 26. august 1994 kl. 5.53 var hævet i alt 13.000 kr. i forskellige dankortautomater.

Ved skrivelse af 5. oktober 1994 meddelte indklagede klageren, at han hæftede for 8.000 kr. af misbruget, idet han ved groft uforsvarlig adfærd havde muliggjort uberettiget brug af dankortet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for de 8.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært nedsættelse af hæftelsen til 1.200 kr., mere subsidiært afvisning.

Klageren har anført, at han den 25. august under et ophold i sit havehus fik besøg af en bekendts datter. Om morgenen den 26. august 1994 var hun forsvundet og havde bl.a. medtaget hans dankort. PIN-koden blev opbevaret på en anden adresse. Han har aldrig oplyst PIN-koden eller udlånt dankortet til den pågældende. De havde den forudgående dag foretaget indkøb sammen, i hvilken forbindelse koden muligt er blevet afluret.

Indklagede har anført, at tyven overfor politiet har erkendt tyveriet og det efterfølgende misbrug af dankortet. Ifølge tyvens forklaring til politirapporten havde hun tidligere fået klagerens dankort med tilhørende PIN-kode udleveret til brug ved indkøb.

Tyven kunne i øvrigt oplyse PIN-koden for politiet. Klageren har således ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede brug, hvorfor han bør hæfte for 8.000 kr. af det konstaterede misbrug, jf. lov om betalingskort § 21, stk. 3, nr. 2. Klageren bør i hvert fald hæfte for 1.200 kr., jf betalingskortlovens § 21, stk. 1. Tages indklagedes principale eller subsidiære påstand ikke til følge, bør sagen afvises, da en afgørelse vil forudsætte afgivelse af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke bør ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende består der tvivl om, hvorvidt klageren tidligere havde oplyst PIN-koden til den, der stjal dankortet og misbrugte det. Ankenævnet finder derfor, at en stillingtagen til sagen ville forudsætte bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.