Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget i Ghana

Sagsnummer:394/2012
Dato:06-05-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen, Bent Olufsen og Malene Stadil
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget i Ghana
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse for hævninger med klagerens Visa/dankort i Ghana.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Lån Spar Bank, hvor hun har en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

I perioden 27. marts-12. april 2012 var klageren på en rejse i Ghana. I samme periode blev der ifølge en transaktionsliste udskrevet den 17. april 2012 registreret 15 hævninger på i alt 2.550 ghanesiske cedi (GHS). En hævning på 100 GHS den 10. april 2012 var tilbageført. Af de øvrige 14 hævninger på i alt 2.450 GHS gjorde klageren ved en e-mail af 17. april 2012 til banken indsigelse mod 11 hævninger på i alt 1.900 GHS svarende til ca. 6.500 kr. Ved e-mail af 1. maj 2012 svarede banken blandt andet:

"Du vil modtage nogle papirer fra indsigelsesafdelingen, men der kan godt gå 3-4 uger, da vi har noget ekspeditionstid i øjeblikket."

Ved e-mail af 26. juni 2012 afviste banken indsigelserne. Af e-mailen fremgår:

"…

Du har gjort indsigelse mod flere beløb i GHS på din konto.

Vi har nu undersøgt sagen med Nets og de oplyser at der på alle transaktioner er brugt chip/pinkode og at kortet fysisk har været tilstede.

Det følger af betalingstjenestelovens § 62, stk. 2, at når en betaling er foretaget ved anvendelse af pinkode er der tale om en autoriseret betalingstransaktion, hvilket vil sige at dit samtykke til at gennemføre den pågældende transaktion anses at foreligge.

Vi har derfor ikke mulighed for at imødekomme din indsigelse.

…"

Ved e-mail af 27. juni 2012 sendte banken efter aftale med klagerens far en oversigt over transaktionerne i Ghana med angivelse af klokkeslæt.

Af oversigten fremgår blandt andet tre gange to hævninger med ét minuts mellemrum henholdsvis den 27. marts, 4. april og 9. april 2012.

Ved e-mail af 5. september 2012 afviste banken på ny klagerens indsigelser.

Den 20. september 2012 indgav klageren en klage over Lån Spar Bank til Ankenævnet.

Klageren har i forbindelse med sagen fremlagt en kontoudskrift med markering af ni af de omhandlede hævetransaktioner på i alt 1.700 GHS svarende til 5.792,95 kr. For hver er der trukket et kontantgebyr på 30 kr. Klageren har endvidere markeret den ene af to hævninger på hver 100 GHS, der er hævet på kontoen den 10. august 2012.

Af bankens regler for Visa/dankort fremgår blandt andet: "Din pinkode er personlig, og må kun bruges af dig … . Du må ikke oplyse din pinkode til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til koden."

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Lån Spar Bank skal erstatte hævningerne på i alt 1.700 GHS.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at de omstridte hævninger på i alt 1.700 GHS ikke er foretaget af hende eller med hendes samtykke. Banken bør derfor tilbageføre hævningerne.

Det påhviler banken at dokumentere, at hævningerne er foretaget af hende.

Hævningerne er foretaget i umiddelbar forlængelse af hendes egne hævninger og med samme beløb, som hun selv havde hævet. Hovedparten af de uretmæssige hævninger er foretaget i den samme pengeautomat.

Hun konstaterede de uretmæssige hævninger efter hjemkomsten til Danmark og kontaktede straks banken, der spærrede Visa/dankortet. Banken beroligede hende med, at sagen nok skulle gå i orden, så hun fik sine penge igen. Banken udskiftede Visa/dankortet og bevilgede en kredit på 4.000 kr., da der på grund af travlhed i banken kunne gå noget tid, før sagen var afsluttet. Hun blev ikke anmodet om at underskrive en eventuel tro og love-erklæring.

Banken har ikke som lovet i e-mailen af 1. maj 2012 sendt papirer fra indsigelsesafdelingen.

Kortet har til stadighed været i hendes besiddelse. Det er derfor uforståeligt, at chip- og pinkode skulle være benyttet, hvilket banken heller ikke har dokumenteret.

Banken burde have kontaktet pengeinstituttet i Ghana, som pengeautomaten var knyttet til. Under et nyt ophold i Ghana i august 2012, hvor hun anvendte det nye Visa/dankort i den samme pengeautomat, skete der igen en dobbelthævning.

Hun har ikke oplyst pinkoden til nogen før i forbindelse med hendes hjemrejse i august 2012, hvor hendes kæreste var behjælpelig med at hæve 50 GHS med det nye til betaling af overvægt. Dette eventuelle brud på kortholderreglerne skete således efter det omhandlede misbrug og med et andet kort.

Lån Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at samtlige hævninger, som klageren har gjort indsigelse mod er sket ved brug af klagerens Visa/dankort og korrekt pinkode. Transaktionerne er korrekt registrerede og bogført. Der har ikke været ukorrekte pinkodeindtastninger i forbindelse med transaktionerne.

På den baggrund blev der ikke indhentet tro og love-erklæring eller udformet en indsigelsesblanket. Banken har heller ikke forelagt sagen for Nets.

Det er ikke sandsynliggjort, at der har været tale om tredjemandsmisbrug af klagerens Visa/dankort.

Transaktionerne skete ved aflæsning af kortets chip, som det ikke er teknisk muligt at kopiere.

Klageren har foretaget vedkendte hævninger i den pengeautomat, hvor de ikke vedkendte hævninger er foretaget.

I perioden, hvor de omstridte transaktioner skete, har klageren til stadighed været i besiddelse af kortet.

Der forekommer ikke transaktioner i de fem dage fra den 12. april 2012, hvor klageren rejste ud af Ghana, til den 17. april 2012, hvor klageren spærrede kortet efter hjemkomsten til Danmark.

Den 21. august 2012 har klageren over for en af bankens medarbejdere telefonisk oplyst, at hendes kæreste kendte kortets pinkode. Denne oplysning viser, at klageren ikke opfyldte kortholderreglerne, og klageren hæfter derfor uden beløbsbegrænsning for et eventuelt tab, jf. lov om betalingstjenester § 59 og § 62.

Til støtte for afvisningspåstanden har Lån Spar Bank anført, at en afgørelse af, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om hævningerne er foretaget af klageren selv, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Ved e-mail af 17. april 2012 til Lån Spar Bank gjorde klageren indsigelse mod 11 hævninger på i alt 1.900 ghanesiske cedi (GHS) svarende til ca. 6.500 kr. med hendes Visa/dankort

Ifølge lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. punktum, er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet finder derfor, at det anførte i Lån Spar Banks e-mail af 26. juni 2012 om, at de omtvistede transaktioner var korrekt registreret og bogført, samt at chippen på klagerens Visa/dankort og korrekt pinkode var anvendt, var et utilstrækkeligt grundlag for at afvise klagerens indsigelser. Ankenævnet finder, at banken som konsekvens heraf må bære risikoen for en eventuel bevisusikkerhed som følge af, at banken undlod at foretage nærmere undersøgelser af indsigelserne i umiddelbar forlængelse af e-mailen af 17. april 2012.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Malene Stadil og Kjeld Gosvig Jensen - udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for en domstol. Vi har herved lagt vægt på det af banken anførte om, at hævningerne skete på grundlag af aflæsning af chippen på klagerens Visa/dankort og med korrekt pinkode sammenholdt med, at kortet i perioden, hvor de omstridte hævninger fandt sted, til stadighed har været i klagerens besiddelse og blev benyttet af klageren i samme automat, hvor de omstridte hævninger skete. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:

Lov om betalingstjenester fastsætter som noget nyt regler for bevisbedømmelsen når en betaler bestrider at have brugt et betalingskort. I § 64, stk. 1, 3. pkt. fastsættes det, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har autoriseret transaktionen. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår i øvrigt, at "Hvis en bruger af betalingstjenester bestrider at have brugt et betalingskort, uanset at udbyderen kan bevise, at kortet og den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltninger har været anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen, vil det derfor være op til et ankenævn eller domstolene at tage stilling til, om brugen af kortet kan anses for foretaget af brugeren på baggrund af sagens omstændigheder."

I den konkrete sag har Lån Spar Bank ikke godtgjort andre omstændigheder til støtte for påstanden om, at de omtvistede betalinger var autoriseret af klageren, end at kortet og den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt. Da banken således, efter lov om betalingstjenester, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtvistede betalinger var autoriseret af klageren, følger det af lovens § 62, at banken straks skal tilbagebetale klageren beløbet, fraregnet selvrisikoen på 1100 kr., idet banken i øvrigt ikke har godtgjort omstændigheder i forbindelse med misbruget af klagerens betalingskort, der kan medføre, at klageren hæfter for et større beløb.

Vi stemmer derfor for, at der gives klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.