Krav om afskrivning af ejerpantebrev på fælleslån.

Sagsnummer:121/2005
Dato:03-10-2005
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Pant - øvrige spørgsmål
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om afskrivning af ejerpantebrev på fælleslån.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om, at provenuet af et ejerpantebrev, som var pantsat til indklagede af hendes tidligere samlever, skal afskrives primært på hendes og S's fælleslån.

Sagens omstændigheder.

I 2000 boede klageren med sin samlever, S, i dennes faste ejendom.

Den 13. januar 2000 håndpantsatte S et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i ejendommen til sikkerhed for sit engagement med indklagede. Af pantsætningsdokumentet fremgår bl.a.:

"…

Pantsætningen skal tjene til sikkerhed for opfyldelse af, hvad jeg til enhver tid af hvilken som helst årsag bliver banken skyldig.

Pantsætningen tjener til sikkerhed for både nuværende og fremtidige forpligtelser overfor banken, herunder enhver af dens afdelinger, filialer og datterselskaber.

Er der for lånet/kreditten stillet anden sikkerhed - det være sig yderligere pant eller kaution - kan banken frit vælge, i hvilken rækkefølge den vil gøre brug af de enkelte sikkerheder. De pantsatte effekter tjener til sikkerhed solidarisk sammen med andre pantsatte effekter, og kautionister.

Banken kan frit vælge, hvilken del af den sikrede fordring indbetalingerne afskrives på.

…"

Ved gældsbrev af 14. januar 2000 ydede indklagede klageren og S et lån på 257.830 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.200 kr. Renten var variabel 7% p.a. Der var ikke i gældsbrevet nogen direkte henvisning til det dokument om håndpantsætning af et ejerpantebrev, som S havde underskrevet dagen før. Der var i gældsbrevet nævnt stempeludgift til pantebrev.

I februar 2002 ophævede klageren og S samlivet. I forbindelse hermed anmodede klageren om at blive frigjort fra hæftelsen på lånet, hvilket indklagede afslog.

I 2004 solgte S ejendommen. Ejerpantebrevet blev i forbindelse hermed indfriet med 250.000 kr., som blev anvendt til nedbringelse af S's engagement. Af de 250.000 kr. blev 157.200 kr. den 20. august 2004 indsat på lånet, som herefter havde en restgæld på ca. 66.000 kr.

Den 27. januar 2005 indbetalte S ca. 33.000 kr. på lånet og blev samtidig af indklagede frigjort for sin hæftelse for den resterende gæld på lånet. Klageren blev informeret herom ved skrivelse af 31. januar 2005 fra indklagede. Samtidig blev klageren anmodet om at indfri restgælden, som blev opgjort til 35.310,98 kr. Indklagede forbeholdt sig pr. den 15. februar 2005 at forrente restgælden med rentesatsen for misligholdte konti, som p.t. var 13% p.a.

Klageren gjorde indsigelse imod kravet, idet hun fremhævede, at provenuet ved ejendomssalget havde været tilstrækkeligt til at indfri lånet. Indklagede fastholdt kravet.

Parternes påstande.

Den 28. april 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til uden hendes samtykke at anvende provenuet ved salget af ejendommen til forlods afskrivning på S's særgæld frem for på fælleslånet.

Indklagede måtte være klar over, at det var en forudsætning for hendes hæftelse for lånet, at dette var sikret med ejerpantebrevet. Indklagede måtte i hvert fald indse dette, da hun i forbindelse med samlivsophævelsen anmodede om at blive frigjort for hæftelsen.

Det forhold, at indklagede tilsyneladende efter samlivsophævelsen har ydet S yderligere kredit, bør ikke medføre en forøgelse af hendes risiko som meddebitor på lånet. Indklagede burde i hvert fald have informeret hende om risikoforøgelsen.

Indklagedes udstedelse af saldokvittering til S har medført en yderligere forringelse af hendes stilling.

Indklagede har anført, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet har påtaget sig en forpligtelse som solidarisk medskyldner.

Det var berettiget at frigive S som solidarisk hæftende medskyldner, idet man ikke herved tog stilling til det indbyrdes forhold, herunder regresretten mellem de to skyldnere.

Provenuet fra ejerpantebrevet blev afskrevet på S's engagement. Ifølge pantsætningsdokumentet kunne man frit vælge, hvilken del af engagementet provenuet skulle afskrives på. Der var ikke indgået nogen aftale med klageren om sikkerhed for lånet, og det afvises, at klageren havde tilkendegivet, at det var en forudsætning for hendes medhæftelse, at lånet blev inddækket med provenuet fra ejerpantebrevet, før S's anden gæld blev indfriet.

Man har ikke haft hverken ret eller pligt til løbende at orientere klageren om S's øvrige engagement.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår af pantsætningsdokumentet af 13. januar 2000 mellem S og indklagede, at "Banken frit kan vælge, hvilken del af den sikrede fordring indbetalingerne skal afskrives på." Pantsætningen er ikke begrænset til kun sekundært at hæfte for, hvad S i øvrigt var eller måtte blive indklagede skyldig. Der er ikke i gældsbrevet af 14. januar 2000, som tillige klageren underskrev som debitor, nogen direkte henvisning til, at der var stillet pant. Der var i gældsbrevet under stiftelsesomkostninger nævnt stempeludgift til pantebrev.

Indklagede har bestridt, at der under disse omstændigheder er indgået nogen aftale med klageren om sikkerhed for boliglånet og afvist, at klageren havde tilkendegivet som forudsætning for sin medhæftelse, at lånet blev inddækket med provenuet fra ejerpantebrevet, før S's anden gæld blev indfriet.

Ankenævnet har i sag nr. 309/2004, hvor det af gældsbrevet fremgik, at indklagede fik håndpant i et ejerpantebrev, udtalt, at det må anses for en typeforudsætning for én af flere solidarisk hæftende debitorer, at et pant stillet af en meddebitor som udgangspunkt ikke kan frigives eller afskrives på andre mellemværender uden den pågældende debitors medvirken, idet den pågældende debitors risiko herved forøges.

Selvom pantsætningsdokumentet ikke er underskrevet samme dato som gældsbrevet og med direkte henvisning hertil i gældsbrevet, finder Ankenævnet det efter sammenhængen ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren kendeligt for indklagede ved indgåelse af gældsforpligtelsen lagde vægt på, at der var stillet pant i samleveren, S's ejendom. Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at klageren var bekendt med, at pantsætningsdokumentet indeholdt en bestemmelse, der fraveg den nævnte typeforudsætning.

Det er ikke godtgjort, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet af 14. januar 2000 var bekendt med pantsætningsdokumentets nærmere indhold, og der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at den nævnte typeforudsætning i forhold til klageren er fraveget med parternes aftale.

Indklagede bør herefter anerkende, at klageren er frigjort for sin hæftelse.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at klageren er frigjort for sin hæftelse efter gældsbrev af 14. januar 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.