Klage vedrørende krav om spærring m.v.af konto tilhørende klagers søn afvist.

Sagsnummer:147/2005
Dato:11-10-2005
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - manglende fuldmagt
Ledetekst:Klage vedrørende krav om spærring m.v.af konto tilhørende klagers søn afvist.
Indklagede:BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens henvendelse til indklagede om sin søns konto. Klageren angiver, at sønnen på grund af sin sindstilstand ikke er i stand til at varetage egne interesser.

Sagens omstændigheder.

Den 6. maj 2005 kontaktede klageren indklagede med oplysning om, at klagerens søn, der er født i 1977, og som er kunde hos indklagede, havde forladt et behandlingshjem, hvor sønnen var indlagt frivilligt efter henvisning fra distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital. På baggrund af klagerens oplysninger om sønnens tilstand spærrede indklagede sønnens konto og dankort.

Af en skrivelse af 12. maj 2005 fra politimesteren på Frederiksberg til klageren fremgår, at klagerens søn var fundet i god behold og derfor var blevet aflyst i de respektive registre.

Den 13. maj 2005 henvendte klagerens søn sig i indklagedes Brønshøj afdeling for at hæve et beløb. Afdelingen orienterede telefonisk klageren om sønnens tilstedeværelse. Indklagede har anført, at man holdt sønnen hen i over en halv time i håb om, at klageren ville nå frem. Da sønnen imidlertid virkede normal og ikke gav indtryk af, at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv eller forstå rækkevidden af sine handlinger, udbetalte afdelingen 1.000 kr., uden at klageren forinden var nået frem.

Ved skrivelse af 16. maj 2005 rettede klageren henvendelse til Brønshøj afdeling og anførte, at han fandt det problematisk, at indklagede på trods af viden om, at sønnen var sindssyg, lod denne trække et beløb på sin kredit.

Den 18. maj 2005 ophævede indklagede spærringen af sønnens dankort og konti.

Klageren har fremlagt en erklæring af 4. juli 2005 fra Frederiksberg Hospital, hvoraf fremgår, at klagerens søn siden den 28. maj 2005 havde været indlagt på hospitalet.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. maj 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at "det er på bankens eget ansvar, hvad der er eller bliver udbetalt siden banken 6. maj blev informeret om situationen.", ligesom indklagede skal lukke sønnens konto og ændre den til en almindelig lønkonto uden kredit.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hans søn har en kredit med et maksimum på 25.000 kr.

I 2004 tømte sønnen kontoen og rejste i sindssyg tilstand til udlandet, hvor han blev tvangsindespærret i halvanden måned.

Han orienterede indklagede om sønnens tilstand. Indklagede burde derfor ved sønnens henvendelse den 13. maj 2005 havde kontaktet politiet, som herefter ville have bragt sønnen til den psykiatriske skadestue. Dette ville have været en stor hjælp for hans søn og for familien. I stedet udbetalte indklagede et beløb, som ikke var hans søns egne penge, men penge som sønnen lånte af indklagede.

Det er uetisk, at indklagede selv foretog sin egen vurdering af sønnens tilstand på trods af, at indklagede var orienteret om, at sønnen tidligere havde tømt sin konto.

Indklagede har anført, at klagerens søn er myndig og efter det oplyste ikke har bemyndiget klageren til at varetage sine interesser.

Ved den seneste kontakt med sønnen gjorde denne ikke på nogen måde indtryk af at være ude af stand til at tage vare på egne interesser eller forstå rækkevidden af sine dispositioner.

På det foreliggende grundlag var indklagede ikke berettiget til at opsige kreditaftalen med klagerens søn.

Indklagede stiller sig uforstående over for, at sønnen den 13. maj 2005 skulle være efterlyst af politiet, hvilket er i strid med skrivelsen af 12. maj 2005 fra politimesteren på Frederiksberg.

Det bemærkes samtidig, at klageren den 13. maj 2005 efter at være blevet orienteret om sønnens henvendelse til Brønshøj afdeling selv kunne have tilkaldt politiet eller opfordret indklagede til at gøre dette.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens søn er myndig og er ikke undergivet værgemål. Klagen angår klagerens søns forpligtelser over for indklagede og sønnens kontoforhold i øvrigt, men det er ikke dokumenteret, at klageren er bemyndiget til at indgive klage på sønnens vegne. Ankenævnet afviser derfor sagen.

Det bemærkes, at nævnet således ikke har taget stilling til, hvorvidt klagerens søn over for indklagede måtte kunne påberåbe sig bestemmelsen i værgemålslovens § 46 om ugyldighed af aftaler, der er indgået af en person, som på grund af sindssygdom m.v. manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.