Krav om erstatning for mistet fortjeneste ved manglende annoncering som følge af manglende forhøjelse af erhvervskredit

Sagsnummer:442/2020
Dato:27-08-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Krav om erstatning for mistet fortjeneste ved manglende annoncering som følge af manglende forhøjelse af erhvervskredit
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for mistet fortjeneste ved manglende annoncering som følge af manglende forhøjelse af erhvervskredit.

Sagens omstændigheder

Den 13. juli 2020 kontaktede klageren Spar Nord Bank med henblik på forhøjelse af en kreditfacilitet tilknyttet et MasterCard vedrørende klagerens enkeltmandsvirksomhed fra 100.000 kr. til 150.000 kr.

Klageren har anført, at han og hans rådgiver i banken, R, indgik mundtlig aftale om forhøjelsen den 13. juli 2020, og at R meddelte, at forhøjelsen kunne finde sted umiddelbart. Han gik derfor ud fra, at forhøjelsen straks blev effektueret. Banken har anført, at den hverken gav klageren tilsagn om et overtræk indtil effektuering af forhøjelsen eller om, at forhøjelsen straks blev effektueret.

Klageren har anført, at han i den følgende weekend konstaterede en vigende omsætning i virksomheden og blev klar over, at dette skyldtes, at betalinger for annoncering på internettet fra MasterCard’et var blevet afvist, hvilket medførte, at virksomhedens annoncering på internettet blev suspenderet.

Den 21. juli 2020 sendte banken en kreditkontrakt om forhøjelse af kreditten til klageren. Kontrakten blev underskrevet af klageren den samme dag, hvorefter forhøjelsen blev effektueret.

Af virksomhedens regnskab for 2019 fremgår, at omsætningen var ca. 6 mio. kr.  i 2018 og 2019.

Parternes påstande

Den 22. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en erstatning på 150.000 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at det grundet en kraftig vækst nogle år havde været nødvendigt at hæve kreditmaksimum på MasterCard’et. Det havde ikke tidligere været et problem at få forhøjet kreditten med kort varsel.

Da der igen var behov for øget trækningsret, fik han den 13. juli 2020 tilsagn fra R om forhøjelse af kreditloftet til 150.000 kr. R oplyste, at der med et indestående på mere end 1.000.000 kr. på driftskontoen var tale om en formsag, og at forhøjelsen kunne finde sted umiddelbart. Der var ikke noget forbehold fra R’s side. Han gik derfor ud fra, at R som aftalt ville foretage det nødvendige for at forhøje kreditten. Hvis der havde været problemet med papirer, kunne R blot have overført penge fra driftskontoen til MasterCard kontoen. Der var ikke behov for at få et bevilget overtræk. Sagen er, at R glemte at gennemføre forhøjelsen som aftalt.

Da han i weekenden derefter blev bekendt med manglende betaling af annoncer, forsøgte han forgæves at løse problemet ved at registrere og gennemføre betalinger med et andet kort på driftskontoen.

Da han endelig kunne få fat i banken mandag morgen den 20. juli 2020, viste det sig, at R hverken havde foretaget forhøjelsen som aftalt eller udfærdiget dokumenter, og at han var gået på ferie. R’s afløser kunne/ville ikke foretage sig noget, før han havde underskrevet de nødvendige dokumenter.

Banken er ansvarlig for R’s fejl. Virksomhedens samlede tab som følge af den manglende behandling udgør ca. 450.000 kr. i tabt omsætning og med en gennemsnitlig avance på mere end 30 % er bundlinjetabet ca. 150.000 kr.

Ankenævnet bør behandle klagen. Bankens klageansvarlige henviste ham netop til at indgive klage til Ankenævnet.

Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden blandt andet anført, at sagen drejer sig om forhøjelse af en erhvervskredit indgået på erhvervsmæssige vilkår. Virksomheden er aktiv både på det danske, svenske og norske marked, ligesom der er ansat medarbejdere i virksomheden. Den foreliggende sag kan ikke sidestilles med et privat kundeforhold, men adskiller sig derimod væsentligt fra et privat kundeforhold. Bankens henvisning til, at klageren kunne indbringe sagen for Ankenævnet, er en standardpassus, som ikke burde have været med i svaret til klageren, når klagen vedrører et erhvervskundeforhold. Henvisningen ændrer imidlertid ikke på Ankenævnets kompetence i sagen.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at det er sædvanlig praksis, at en forhøjelse skal bevilges, og at kreditdokumenter udarbejdes og underskrives, før en forhøjelse effektueres. Den 13. juli 2020 gav banken hverken klageren tilsagn om et overtræk indtil forhøjelsens bevilling, eller om at forhøjelsen straks blev effektueret. Dette skete den 21. juli 2020, da klageren modtog og underskrev kreditdokumenterne.

Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om, at forhøjelsen allerede skete den 13. juli 2020.

Banken er derfor ikke ansvarlig for, at betalingerne til annoncering blev afvist eller for et eventuelt tab, klageren måtte have lidt som følge heraf.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, behandler Ankenævnet klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence.

Klagen angår krav om erstatning for mistet fortjeneste ved manglende annoncering som følge af manglende forhøjelse af en erhvervskredit. Ankenævnet finder, at klagen efter sin karakter angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold. Klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3 og 4, i nævnets vedtægter, hvorfor Ankenævnet afviser klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.