Spørgsmål om manglende kurssikring.

Sagsnummer:757/1994
Dato:21-11-1995
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst:Spørgsmål om manglende kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Med overtagelse 1. januar 1994 solgte klageren sin ejerlejlighed. Af købesummen på 1.030.000 kr. skulle 804.000 kr. berigtiges ved optagelse af et ejerskiftelån (obligationslån) i Totalkredit. Af slutsedlen fremgik, at "sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring".

Det fremgår af sagen, at handelen ikke hang økonomisk sammen, idet klageren skulle indfri et kontantlån med en obligationsrestgæld på ca. 940.000 kr. samt yderligere et privat pantebrev med ikke oplyst restgæld. Indklagede har oplyst, at det negative provenu var på ca. 177.000 kr.

Indklagede modtog den 6. januar 1994 fra den medvirkende ejendomsmægler handelens dokumenter, idet indklagede blev anmodet om at forestå hjemtagelse af ejerskiftelån samt indfri gæld, der ikke skulle overtages af køberen.

Den 17. januar 1994 afholdtes møde hos indklagede med klageren. Klageren underskrev ved mødet kontrakt vedrørende omprioritering. Af kontrakten fremgår bl.a.:

"Jeg er orienteret om mulighederne for at indgå aftale om sikring af fast låneprovenu og/eller fast indfrielsesbeløb. Hvis sådanne aftaler indgås, henvises til særskilt kontrakt herom."

På mødet blev ikke indgået aftale om kurssikring. Klageren har oplyst, at indklagede meddelte, at det ikke var nødvendigt at kurssikre, da markedet på dette tidspunkt var stabilt. Ifølge indklagede valgte klageren på baggrund af indklagedes rådgivning om kurssikring at undlade at kurssikre.

Ved mødet den 17. januar 1994 fremsatte indklagede krav om betaling af 177.000 kr. til inddækning af det negative provenu. Beløbet indbetaltes den 26. januar 1994.

Indklagede har yderligere oplyst, at klagerens gæld til Rødovre kommune - indefrosne ejendomsskatter, som skulle indfries i forbindelse med salget - samt annonceudgifter ved salget af ejendommen var større end anslået i salgsopstillingen. Som følge heraf stillede man krav om betaling af yderligere 50.000 kr. fra klageren. Beløbet blev modtaget den 28. januar 1994.

Den 31. januar 1994 sendte indklagede ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning. I denne forbindelse aftaltes det med klageren, at hjemtagelsen af lånet skulle foregå efter tinglysning.

Den 3. marts 1994 modtog indklagede pantebrevet retur fra tinglysning. Ifølge indklagede blev der i dagene herefter indgået aftale med klageren om at ikke at hjemtage eller kurssikre lånet. Klageren har ikke bestridt denne oplysning.

Den 22. april 1994 opsagde indklagede det eksisterende realkreditlån hos Nykredit til indfrielse pr. 1. juli 1994.

Den 11. maj 1994 anmodede indklagede gennem Jyske Bank om udbetaling af Totalkreditlånet. Totalkredit udbetalte lånet den 17. maj 1994 på grundlag af den officielle kurs samme dag.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 38.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun ved henvendelsen i januar 1994 fik at vide, at det var unødvendigt at kurssikre. Kort efter faldt kurserne imidlertid, hvilket resulterede i et kurstab på 38.000 kr. Hun fik ikke noget at vide om konsekvenserne ved manglende kurssikring, hvorfor indklagede bør betale erstatning.

Indklagede har anført, at klageren på mødet den 17. januar 1994 blev orienteret om muligheden for og konsekvenserne af at kurssikre. Dette fremgår også af indklagedes kontrakt vedrørende omprioritering. Som følge af, at ejendomshandelen ikke hang sammen, før ganske få dage før den 31. januar 1994, undlod indklagede at opsige det eksisterende Nykreditlån til indfrielse pr. 1. april 1994. Som følge af den med klageren i dagene efter den 3. marts 1994 indgåede aftale blev ejerskiftelånet ikke hjemtaget før end sket og kurssikring ikke foretaget.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger til grund, at klageren den 17. januar 1994 under mødet hos indklagede blev rådgivet om muligheden for kurssikring af ejerskiftelånet og konsekvenserne heraf og valgte at undlade at kurssikre.

Ankenævnet lægger videre til grund, at det i begyndelsen af marts 1994 - kort efter, at ejerskiftelånspantebrevet den 3. var kommet retur fra tinglysning - blev aftalt med klageren, at ejerskiftelånet ikke skulle hjemtages. Klageren påtog sig herved risikoen for kursudviklingen på lånets bagvedliggende obligationer. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede herefter hjemtog lånet som sket.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.