Rådgivning. Investering i værdipapirer.

Sagsnummer:20812125/2008
Dato:23-06-2009
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Mads Svaneklink, Per Englyst og Mads Laursen
Klageemne:I - Investering
Rådgivning - ansvar
Ledetekst:Rådgivning. Investering i værdipapirer.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren optog i december 2006 et lån på 1.274.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. En investeringsrådgiver hos instituttet besvarede i juli 2007 en henvendelse fra klageren om mulighederne for at låne til gearede investeringer for at få et højt afkastpotentiale. Henvendelsen førte til en aftale om investering af 1 mio. kr. i certifikater med en gearing på 3. Klageren underskrev efterfølgende en erklæring, hvori han erklærede sig indforstået med den store risiko ved investeringen. Investeringen førte til en fortjeneste på ca. 50.000 kr. Klageren reinvesterede i nye certifikater med en gearing på 5. Efter et større skred i markedet fastholdt klageren sin investering, som han forøgede med 350.000 kr. Pr. 23. maj 2008 lå klagerens tab i omegnen af 1.150.000 kr., og klagerens advokat forsøgte forgæves at få instituttet til at restituere klagerens konto med det investerede beløb.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle restituere hans konto med 1.350.000 kr. eller et af Nævnet skønsmæssigt fastsat beløb. Instituttet påstod principalt sagen afvist og henvist til Pengeinstitutankenævnet, subsidiært frifindelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at afvise klagen i medfør af nævnsvedtægternes § 2, stk. 3 (klager fra erhvervsdrivende), men fandt, at klagen måtte anses for omfattet af Nævnets kompetence efter § 2, stk. 2, 2. pkt. Klagen var indbragt for Nævnet og rettet mod instituttet og var således omfattet af Nævnets kompetence efter § 2, stk. 1, 1. led. Nævnet fandt det ikke bevist, at investeringsaftalen mellem klageren og instituttet var indgået i strid med § 6 i lov om visse forbrugeraftaler. Nævnet henviste til, at klageren den 30. juli 2007 havde underskrevet en blanket, hvoraf det fremgik, at han var indforstået med, at der var en stor risiko knyttet til investeringen med en gearing på 3. Nævnet fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at gearingen efter klagerens ønske eller med klagerens indforståelse blev forhøjet til en gearing på 5. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke i sagen var oplysninger om, at klageren under investeringsforløbet havde fremsat indvendinger herimod. Der var ikke sagen i øvrigt oplysninger, de kunne begrunde, at instituttet som følge af mangelfuld rådgivning eller af andre grunde havde pådraget sig et erstatningsansvar som følge af, at den store tabsrisiko ved de foretagne investeringer, som klageren var oplyst om, blev realiseret. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.