Lån til investering i selskab med henblik på valutahandel m.v. Erstatningsansvar. Bevis.

Sagsnummer:54/1993
Dato:29-06-1994
Ankenævn:Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Gert Bo Gram, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Lån til investering i selskab med henblik på valutahandel m.v. Erstatningsansvar. Bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved udlånskontrakt underskrevet af klageren den 13. februar 1990 ydede indklagede et lån på 151.000 kr. til klageren.

Klageren har oplyst, at hun og omkring 10 andre personer af den daværende bestyrer i indklagedes Overlund afdeling blev anbefalet at investere lånte beløb i et selskab med hjemsted i Hong Kong. Beløbet blev indbetalt til selskabet, der oprettede en konto for den pågældende kunde. Selskabet skulle investere midlerne i værdipapirer og valutahandel m.v. Det pågældende selskabs leder, L, havde formidlet kontakten til indklagedes afdeling, hvor han selv var kunde. Klageren var ansat som vikar (sekretær) hos selskabet fra den 9. januar 1990 til medio marts s.å.

I en skrivelse af 25. januar 1990 fra indklagedes afdeling stilet "To whom it may concern" er anført:

"Re: [L]

Mr. [L] has been a customer of [indklagede], Overlund Branch, for a number of years.

Our co-operation has been extremly positive.

The agreement made and obligations assumed with us have been met completely.

From our knowledge of [L], we can only recommend you to initiate a posseible cooperation."

Tilsvarende skrivelse er afgivet af afdelingen den 4. februar 1991. Ifølge indklagede er skrivelserne udfærdiget til brug for et kundeforhold med en spansk bank.

Lånet til klageren blev afregnet den 15. februar 1990 og dagen efter overført til selskabets konto hos indklagede, hvorfra beløbet overførtes til selskabets konto i en bank i Hong Kong.

Under sagen er fremlagt kopi af "Portfolio Manegement Agrement" mellem selskabet og klageren, som angiver at være underskrevet af parterne fredag den 12. januar 1990. Ifølge klageren er aftalen underskrevet den 12. februar. Aftalens periode er angivet som "12.2.1990-12.2.1991". Månedsangivelsen fremtræder her som rettet med håndskrift.

I januar 1991 investerede klageren yderligere 50.000 kr. i selskabet.

I januar 1992 anmodede indklagede klageren om at påbegynde lånets afvikling. Klageren protesterede med henvisning bl.a. til, at det med den tidligere bestyrer var aftalt, at lånet skulle være afdragsfrit de første 5 år.

I april 1992 oplyste selskabets Hong Kong kontor, at størsteparten af de investerede midler måtte anses for tabt.

Klageren har oplyst, at selskabet - i overensstemmelse med den oprindelige aftale - på klagerens vegne har betalt påløbne renter på lånet indtil august 1991. Hun har desuden fået udbetalt 20.000 kr. kontant fra selskabet. Hun har på lånekontrakten selv indbetalt i alt 57.000 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at L opfordrede hende til at rette henvendelse til bestyreren af indklagedes Overlund afdeling for at opnå et lån. Bestyreren anbefalede stærkt såvel L's person som investeringen, og hun handlede i tillid hertil. Indklagedes bestyrer har på utilstrækkeligt grundlag anbefalet L og investeringsprojektet. Denne anbefaling er fulgt op af erklæringen af 25. januar 1990, som blev gentaget i februar 1991. Selvom erklæringen er afgivet til andet formål, måtte det være påregneligt for indklagede, at L ville kunne bruge den i andre sammenhænge. Hertil kommer, at indklagede ved at udlåne beløbet på favorable og usædvanlige vilkår - afdragsfrihed i 5 år - uden forudgående undersøgelse af hendes økonomiske forhold og uden sikkerhedsstillelse tilskyndede hende til at indgå i arrangementet og foretage investeringen. Indklagede fik alene forelagt en oversigt over hendes økonomi. Hun forbeholder sig at rejse erstatningsansvar mod indklagede vedrørende investeringen af de yderligere 50.000 kr., der er indbetalt kontant til indklagede.

Indklagede har anført, at den daværende bestyrer af Overlund afdeling fratrådte sin stilling med udgangen af april måned 1991 efter eget ønske. Klagen har været drøftet med den fratrådte medarbejder, som har oplyst, at han ikke på nogen måde gav klageren eller andre vildledende eller fejlagtige oplysninger om selskabet eller L. Indklagede har ikke etableret klagerens kontakt til L eller selskabet og rådgav ikke klageren omkring investeringen og har således heller ikke anbefalet den. Erklæringen af 25. januar 1990 er ikke udarbejdet til klageren, som ikke har forespurgt på L. I øvrigt svarer udtalelsen til indklagedes opfattelse af L på daværende tidspunkt. Lånet til klageren blev bevilget på sædvanligt bevillingsgrundlag, og indklagede har på ingen måde tilskyndet klageren til at investere i projektet. Indklagede er derfor ikke erstatningsansvarlig overfor klageren.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til det af parterne anførte ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.