Indsigelse om mangelfuld kreditværdighedsvurdering i 2020 långiver efter kreditaftalelovens § 7 c i 2020 fremsat over for oprindelig. Fordringen solgt i april 2024.

Sagsnummer:308/2024
Dato:04-03-2025
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld kreditværdighedsvurdering i 2020 långiver efter kreditaftalelovens § 7 c i 2020 fremsat over for oprindelig. Fordringen solgt i april 2024.
Indklagede:Resurs Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører Indsigelse om mangelfuld kreditværdighedsvurdering i 2020 efter kreditaftalelovens § 7 c fremsat over for oprindelig långiver. Fordringen solgt i april 2024. 

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og K, var kunder i Resurs Bank, hvor de den 13. juli 2020 indgik en kreditaftale -298 med banken, hvorved de optog et forbrugslån på 50.000 kr.

Af Kreditaftale – Forbruger af 13. juli 2020 fremgår blandt andet, at forbrugslånet skulle tilbagebetales i 96 rater, og at klagerne skulle betale månedlige afdrag på 801 kr. Forbrugslånet havde en variabel rente på 9 %, og de årlige omkostninger i ÅOP var 12,05 %. Herudover skulle klagerne betale et månedligt gebyr på 29 kr. og et oprettelsesgebyr på 2.495 kr.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede oplysninger fra eSkat, KreditStatus, oplysninger fra klagerne, bankens egne data samt oplysninger fra RKI/Debitorregisteret. Banken har endvidere oplyst, at klagerne selv havde oplyst, at de havde et rådighedsbeløb på 17.000 kr. pr. måned, hvilket korresponderede med klagernes samlede indkomst efter skat på over 40.000 kr. pr. måned.

Klagerne har fremlagt en oversigt over de oplysninger banken lagde til grund i forbindelse med dens kreditvurdering. Af denne fremgår blandt andet:

”…

Information at Application time

Appl. Date

13-07-2020

Credit Type

Consumer loan

Channel

Web

Purpose

Renovation

Customer type main applicant

Unknown

Customer’s seniority at Resurs Bank

N/A

Customer type co-applicant

Unknown

Main applicant’s age

53

Martial status

Gift

Number of children at home

0

Accomodation type

Eget hus

Time at address

1998-04

Employment status - main applicant

Funktionær/Lønmodtager

Time in employment - main applicant

2016-08

Employment status - co-applicant

Timelønnet

Main applicant member of A-kasse?

Yes

Gross monthly income (eSkat)

 

 

 

55.830 kr.

Net monthly income (eSkat)

 

32.585 kr.

Gross monthly income - Co-applicant

29.710 kr.

Net monthly income - Co-applicant

19.420 kr.

Rådighedsbeløb (declared)

17.000 kr.

 

Applied amount

 

50.000 kr.

Final recommended amount

300.000 kr.

RKI/Experian

No payment remark

DBR/Bisnode

No payment remark

sys_decision

Approved

Final_Decision

Approved

approved_limit

50.000 kr.

 

Information from KreditStatus on main applicant

Product_Name

AccountPpalAmt

CurrentBalAmt

NbDebtors

Lån u/sikkerhed

50.000 kr.

49.263 kr.

2

Lån u/sikkerhed

123.000 kr.

122.701 kr.

1

Kort m/ramme

70.000 kr.

64.241 kr.

1

Information from KreditStatus on co-applicant

Product_Name

AccountPpalAmt

CurrentBalAmt

NbDebtors

Lån u/sikkerhed

25.000 kr.

18.459 kr.

1

Lån u/sikkerhed

50.000 kr.

49.263 kr.

2

Lån u/sikkerhed

25.000 kr.

22.445 kr.

1

…”

Klagerne har fremlagt deres personlige skatteoplysninger og årsopgørelse for 2019.

Af M’s personlige skatteoplysninger for 2019 fremgår blandt andet, at M havde en lønindkomst på 677.163 kr. Herudover havde M gæld på 1.760.000 kr. til et realkreditinstitut, gæld til det offentlige, hvilket M skulle betale renter af, et banklån med en restgæld på 25.367 kr. samt gæld til finansieringsselskaber, A, B og C. Af M’s årsopgørelse for 2019 fremgår blandt andet, at M’s personlige indkomst var 625.511 kr. og at han havde renteudgifter for i alt 57.456 kr.

Af K’s personlige skatteoplysninger for 2019 fremgår blandt andet, at K havde en lønindkomst på 340.014 kr. Herudover havde K gæld på 1.760.000 kr. til et realkreditinstitut, gæld til det offentlige, et banklån samt gæld til finansieringsselskab B. Af K’s årsopgørelse for 2019 fremgår blandt andet, at K’s personlige indkomst var 315.693 kr. og at hun havde renteudgifter for i alt 49.617 kr.

Den 23. september 2023 gjorde klagerne indsigelse mod bankens kreditværdighedsvurdering af dem. Bankens havde udført en mangelfuld kreditværdighedsvurdering af klagerne, hvorfor klagerne meddelte, at kreditaftalen skulle tilsidesættes som ugyldig.

Den 26. september 2023 afviste banken klagernes indsigelse. 

Den 10. november 2023 gjorde klagerne indsigelse på ny. Den 13. november 2023 afviste banken på ny klagernes indsigelse.

Klagerne har fremlagt to udskrifter fra Experian af 17. januar 2024. Af den ene fremgår:

”…

Velkommen til Min KreditStatus

[M]

Eksisterende aftaler

Kreditgiver

Kredittype

Kreditramme

Saldo

Kredittagere

Restance

[Finansieringsselskab B]

Lån u/sikkerhed

kr. 123.000,00

kr. 72.018,79

1

Ja

[Finansieringsselskab C]

Kort m/ramme

kr. 70.000,00

kr. 102.894,28

1

Nej

[Finansieringsselskab D]

Lån u/sikkerhed

kr. 50.000,00

kr. 44.418,04

2

Ja

Resurs Bank

Lån u/sikkerhed

kr. 52.495,00

kr. 43.048,00

2

Nej

Total

 

kr. 295.495,00

kr. 262.379,11

 

 

 

…”

Af den anden fremgår:

”…

Velkommen til Min KreditStatus

[K]

Eksisterende aftaler

Kreditgiver

Kredittype

Kreditramme

Saldo

Kredittagere

Restance

[Finansieringsselskab B]

Lån u/sikkerhed

kr. 25.000,00

kr. 0,00

1

Nej

[Finansieringsselskab B]

Lån u/sikkerhed

kr. 25.000,00

kr. 0,00

1

Nej

[Finansieringsselskab D]

Lån u/sikkerhed

kr. 50.000,00

kr. 44.418,04

2

Ja

Resurs Bank

Lån u/sikkerhed

kr. 52.495,00

kr. 43.048,00

2

Nej

Total

 

kr. 152.495,00

kr. 87.466,04

 

 

 

…”

Banken har oplyst, at forbrugslån -298 som følge af misligholdelse den 8. april 2024 blev overdraget til eje til et eksternt inkassobureau, inkassoselskab E.

Parternes påstande

Den 4. juni 2024 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at kreditaftale -298 erklæres ugyldig, og at klagerne friholdes for betaling af renter, gebyrer og omkostninger for hele perioden.

Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken i forbindelse med optagelse af forbrugslån -298 ikke overholdt kreditvurderingspligten, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Kreditaftalen skal tilsidesættes som ugyldig, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, hvorfor de ikke skal betale renter, gebyrer og omkostninger. Banken skal ved nedskrivning af gælden tilbagebetale de renter, gebyrer og omkostninger, som de indtil videre har betalt i forbindelse med afviklingen af forbrugslånet.

Deres skatteoplysninger fra 2019 blev anvendt i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen i 2020. Heraf fremgår blandt andet under punktet ”Rente af offentlig gæld”, at M betalte renteudgifter af en betydelig skattegæld på ca. 450.000 kr. Banken medtog ikke denne oplysning i sin kreditværdighedsvurdering på trods af fuld adgang til deres skattemapper for 2019. Banken har allerede af denne grund udført en mangelfuld kreditværdighedsvurdering.

Banken har ikke foretaget en korrekt beregning af deres rådighedsbeløb. Dette skete alene ved en simpel erklæring, og ikke ved en beregning efter indhentelse af kontoudtog fra deres bank. Det må bero på en juridisk fortolkning, om beregning af rådighedsbeløb skal baseres på låntagerens dokumenterede udgifter, eller om långiveren kan nøjes med at lægge låntagerens simple udokumenterede erklæringer til grund.

Selvom de har sendt en klage til banken, har den solgt fordringen til ekstern inkasso, inkassoselskab E. Overdragelsen af fordringen skal trækkes tilbage og eventuel restgæld skal uden tillæg af renter, gebyrer og omkostninger afdrages direkte til banken.

Forbrugerombudsmanden har i april 2024 anket en sag til Højesteret svarende til deres vedrørende en kreditgivers kreditværdighedsvurderingspligt. 

Resurs Bank har anført, at kreditaftalen vedrørte et lån til renovering på 50.000 kr., der skulle afdrages med 801 kr. pr. måned.

Inden indgåelsen af kreditaftalen foretog banken en kreditvurdering af klagerne, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1. Til brug ved kreditvurderingen indhentede banken oplysninger fra eSkat, KreditStatus, oplysninger fra klagerne, bankens egne data samt RKI/DebitorRegisteret. Klagerne oplyste, at de havde et rådighedsbeløb på 17.000 kr. pr. måned, hvilket korresponderer med klagernes samlede indkomst efter skat på over 40.000 kr. pr. måned.

I forhold til klagernes økonomi optog klagerne et mindre lån med en ydelse før skat på ca. 2 % af klagernes indkomst efter skat pr. måned. Klagerne havde også efter optagelsen af lånet et tilstrækkeligt rådighedsbeløb.

Banken fandt derfor ved lånoptagelsen i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at klagerne kunne kreditgodkendes til det ansøgte lån på 50.000 kr.

Det er på baggrund af den omfattende og entydige landsretspraksis om kreditaftalers eventuelle ugyldighed i forbindelse med indsigelser om mangelfuld kreditvurdering bankens opfattelse, at en eventuelt manglende iagttagelse af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 ikke i det konkrete tilfælde kan føre til, at kreditaftalen kendes ugyldig efter aftaleloven.

Banken har overdraget fordringen på klagerne til eje, og banken er ikke i stand til ensidigt at foretage et kreditorskifte. Klagernes påstand om, at overdragelsen af fordringen skal trækkes tilbage, og at eventuel restgæld uden tillæg af renter, gebyrer og omkostninger skal tilbagebetales til banken, er ikke gennemførlig, vedrører ikke et formueretligt krav og må derfor afvises.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og K, var kunder i Resurs Bank, hvor de den 13. juli 2020 indgik en kreditaftale -298 om et forbrugslån på 50.000 kr.

Af kreditaftalen fremgår blandt andet, at forbrugslånet skulle tilbagebetales i 96 rater, og at klagerne skulle betale månedlige afdrag på 801 kr. Forbrugslånet havde en variabel rente på 9 % og de årlige omkostninger i ÅOP var 12,05 %. Herudover skulle klagerne betale et månedligt gebyr på 29 kr. og et op-rettelsesgebyr på 2.495 kr.

Af M’s personlige skatteoplysninger for 2019 fremgår blandt andet, at M havde en lønindkomst på 677.163 kr. Herudover havde M gæld på 1.760.000 kr. til et realkreditinstitut, gæld til det offentlige, hvilket M betalte renter af, et banklån med en restgæld på 25.367 kr. samt gæld til finansieringsselskaber, A, B og C. Af M’s årsopgørelse for 2019 fremgår blandt andet, at M’s personlige indkomst var 625.511 kr. og at han havde renteudgifter for i alt 57.456 kr.

Af K’s personlige skatteoplysninger for 2019 fremgår blandt andet, at K havde en lønindkomst på 340.014 kr. Herudover havde K gæld på 1.760.000 kr. til et realkreditinstitut, gæld til det offentlige, et banklån samt gæld til finansieringsselskab B. Af K’s årsopgørelse for 2019 fremgår blandt andet, at K’s personlige indkomst var 315.693 kr. og at hun havde renteudgifter for i alt 49.617 kr.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede oplysninger fra eSkat, KreditStatus, oplysninger fra klagerne, bankens egne data samt oplysninger fra RKI/Debitorregisteret. Banken har endvidere oplyst, at klagerne selv havde oplyst, at de have et rådighedsbeløb på 17.000 kr. pr. måned, hvilket korresponderede med klagernes samlede indkomst efter skat på over 40.000 kr. pr. måned.

Banken har oplyst, at forbrugslån -298 som følge af misligholdelse den 8. april 2024 blev overdraget til eje til et eksternt inkassobureau, inkassoselskab E.

Det følger af gældsbrevslovens § 1, at den, der udsteder et gældsbrev, ikke derved mister indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til gældsbrevets udstedelse, medmindre andet er aftalt eller følger af særlige omstændigheder. Ankenævnet finder ikke, at klagen over Resurs Bank skal afvises, selv om banken i april 2024 har solgt kredit -298 til inkassoselskab E, da klagen vedrører spørgsmålet, om der foreligger ugyldighed i det retsforhold, der gav anledning til låneaftalens udstedelse.

Efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, skal kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger kreditgiveren skal indhente til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og at oplysningerne efter kreditgiverenes skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 51).

Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.

Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurderingen indhentede oplysninger fra klagerne i et ansøgningsskema, hvoraf fremgår blandt andet, at klagerne boede i en ejerbolig, hvor de havde boet siden 1998, og at lånet skulle benyttes til renovering. Derudover indhentede banken oplysninger fra eSkat og KreditStatus samt foretog opslag i henholdsvis RKI og i DebitorRegistret.

En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgivers side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at banken foretog en kreditværdighedsvurdering af klagerne, idet banken, forinden lånet blev bevilget, indhentede oplysninger om parternes økonomi, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder Ankenævnet, at der ikke er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvist kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.