| Sagsnummer: | 205/2024 |
| Dato: | 21-03-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Værdipapirer - øvrige spørgsmål Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Puljepension - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i indsigelse mod salg af aktier i værdipapirdepot tilknyttet aldersopsparing |
| Indklagede: | Middelfart Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse mod salg af aktier i værdipapirdepot tilknyttet aldersopsparing.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans ægtefælle var kunder i Fanø Sparekasse, der i februar 2023 blev fusioneret med Middelfart Sparekasse.
I 2008 oprettede klageren en kapitalpension, der i 2014 blev konverteret til en aldersopsparing -436 i sparekassen med dertilhørende værdipapirdepot.
Klageren har oplyst, at der var en klar aftale om, at sparekassen ikke af egen drift skulle foretage aktiehandler på hans og hans ægtefælles vegne.
I perioden 1. januar 2015 til november 2019 foretog sparekassen to aktiekøb og seks aktiesalg, i alt otte aktiehandler efter anmodning fra klageren. I samme periode anmodede klageren om en enkelt udbetaling fra sin aldersopsparing på 72.000 kr. den 29. maj 2019.
Klageren har oplyst, at han underskrev alle anmodninger om køb og salg i perioden 2015 til november 2019 ved fysisk fremmøde i sparekassen, da han ikke var fortrolig med at anvende NemID/MitID.
Den 13. december 2019 mødte klageren op i en af sparekassens filialer og underskrev en anmodning om salg af 50 stk. Vestas Wind System A/S aktier fra sit værdipapirdepot, og den 16. december 2019 blev der indsat 34.253,02 kr. for salget af aktierne på klagerens aldersopsparing.
Klageren har oplyst, at han ønskede provenuet udbetalt til dækning af en ekstraordinær stor vandregning, men at han og hans ægtefælle endte med at betale vandregningen ud af andre midler, da provenuet ikke blev udbetalt, men indsat på hans aldersopsparing.
Den 17. februar 2020 fyldte klageren 74 år.
Sparekassen har oplyst, at klageren og hans ægtefælle henvendte sig fysisk i sparekassen i februar 2020 og fremsatte ønske om at få opgjort og udbetalt aldersopsparingen. Tidligere medarbejdere i sparekassen har givet udtryk for, at det var deres oplevelse, at klageren havde travlt med at få det til at ske. Sparekassen sendte derfor Udbetaling af aldersopsparing til klageren.
Den 19. februar 2020 underskrev klageren digitalt dokumentet Udbetaling af aldersopsparing dateret den 17. februar 2020, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
Jeg ønsker min aldersopsparing udbetalt, da jeg har nået den aftalte pensionsalder.
Jeg ønsker ovennævnte aldersopsparing udbetalt hurtigst muligt uden afgift til staten.
…
Jeg har i forbindelse med denne udbetaling læst vedlagte ”Vejledning ved udbetaling og afgiftsberigtigelse af Aldersopsparing”.
…”
Klageren har oplyst, at han ikke havde haft nogen form for kontakt med sparekassen siden den 13. december 2019, hvor han underskrev anmodningen om salget af Vestas Wind Systems A/S aktierne. Den 19. februar 2020 blev han kontaktet telefonisk af en medarbejder i sparekassen, som oplyste, at der var blevet sendt en elektronisk udbetalingsanmodning til ham, som skulle underskrives digitalt. Medarbejderen oplyste, at der var tale om et standarddokument, og klageren antog, at dokumentet vedrørte udbetalingen af beløbet fra salget af Vestas Wind Systems A/S aktierne, da det var eneste ”igangværende sag”, som han og hans ægtefælle havde hos sparekassen på daværende tidspunkt. Sparekassen havde af uvisse årsager aldrig fået effektueret udbetalingen efter, at aktierne var solgt. Han var ikke tryg ved at underskrive dokumentet digitalt, og han foreslog derfor medarbejderen, at han kunne komme ned i sparekassen og underskrive i hånden. Dette afviste medarbejderen med henvisning til, at dokumentet skulle underskrives digitalt, og medarbejderen guidede ham herefter over telefonen, så han fik underskrevet digitalt.
Den 24. februar 2020 blev klagerens aktier i værdipapirdepotet tilknyttet aldersopsparingen solgt.
Af fondsnotaer for salgene fremgår blandt andet, at der var tale om strakssalg af 420 stk. Novo Nordisk B A/S aktier til kurs 427,55 til 179.571 kr. og 45 stk. Vestas Wind Systems A/S aktier til kurs 685,40 til 30.843 kr.
Klageren har oplyst, at han og hans ægtefælle blev opmærksomme på salget af aktierne, da der pludselig stod et større kontantbeløb på hans aldersopsparing. De henvendte sig straks herefter til sparekassen ved fysisk fremmøde og bad sparekassen om at berigtige fejlen, hvilket sparekassen afviste. Sparekassen afviste også at bistå med at genkøbe det antal Novo Nordisk B A/S aktier, som 20 %-reglen tillod. De fik dog forhindret, at indeståendet på aldersopsparingen blev udbetalt.
Klageren har endvidere oplyst, at han og hans ægtefælle flere gange henvendte sig ved fysisk fremmøde hos sparekassen for at få et møde vedrørende salget af aktierne, hvilket sparekassen afviste, og at sparekassen ikke gav dem en klagevejledning.
Ved e-mail af 5. november 2020 skrev klageren til sparekassen og anmodede sparekassen om at købe for 50.000 kr. aktier i Vestas A/S og for 50.000 kr. aktier i Novo Nordisk for hans deponerede pensionsopsparingsmidler. Klageren anmodede endvidere om indkaldelse til fysisk fremmøde i sparekassen for manuel underskrivelse.
Der blev opkøbt aktier i depotet i henhold til klagerens anmodning.
Efter fusionen mellem Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse i 2023 henvendte klageren og hans ægtefælle sig igen til sparekassen, og der blev afholdt et møde. I forlængelse af mødet sendte sparekassen den 26. juni 2023 en e-mail til klageren, hvori sparekassen henviste klageren til at indgive en klage og linkede samtidig til sparekassens klagevejledning.
Ved e-mail af 27. juni 2023 gjorde klageren skriftlig indsigelse mod aktiesalget.
Sparekassen har oplyst, at dette var første gang, at klageren gjorde skriftlig indsigelse mod opgørelsen, og at indsigelsen kom samtidig med, at Novo Nordisk modtog stigende medieomtale og dermed stigende aktiekurs.
Den 23. oktober 2023 indgav klageren en klage til sparekassen over salget af aktierne, og den 8. december 2023 afviste sparekassen klagen. Sparekassen skrev blandt andet:
”…
Fanø Sparekasses opfattelse
Tidligere ansatte i Fanø Sparekasse er af den opfattelse, at I selv henvendte jer fysisk i Sparekassen i februar 2020 med ønske om at få opgjort og udbetalt aldersopsparingen. Herefter blev aftalen sendt til digital underskrift og underskrevet den 17. februar 2020. Som følge heraf blev værdipapirbeholdningen solgt den 24. februar. Alt dette skete således lige inden corona-epidemien lukkede Danmark og resten af verden ned.
På baggrund af ønske fra jer blev opgørelsen af aldersopsparingen dog efterfølgende stoppet og i november 2020 blev der igen købt Novo Nordisk og Vestas aktier i depotet. Der kunne på dette tidspunkt alene købes for ca. 50.000 kr. af hver aktie grundet 20 %-reglen.
Det er herudover tidligere ansatte i Fanø Sparekasses opfattelse, at sagen er blevet drøftet og behandlet i regi af Fanø Sparekassen. Konklusionen af denne behandling blev, at I ikke fik økonomisk kompensation.
…”
I den følgende periode korresponderede parterne om sagen.
Sparekassen har fremlagt en intern e-mail af 18. januar 2024 fra medarbejderen i sparekassen, der i februar 2020 ringede til klageren, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
Jeg undrer mig bare, hvis jeg skulle have haft ringet til dem og presset dem, i det hele taget opført mig uhæderligt, er det ikke lidt mærkeligt, at de [klageren og hans ægtefælle] så alligevel anvender mig til at ordne deres salg af bolig i oktober 2020?
…”
Klageren har oplyst, at han og hans ægtefælle ikke valgte den pågældende medarbejder til at ”ordne deres salg”, men derimod kun anvendte sparekassen til at oprette en helt sædvanlig deponeringskonto, indtil tinglysning af skødet var på plads.
Parternes påstande
Den 5. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Middelfart Sparekasse skal betale 362.989,90 kr. til ham, subsidiært et mindre beløb.
Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sparekassen har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder og investorbeskyttelsesbekendtgørelsen ved af egen drift og uden opdrag at have foranlediget, at hans aldersopsparing blev gjort op og aktierne i det dertilhørende værdipapirdepot solgt den 24. februar 2020. Sparekassen har handlet ansvarspådragende og skal således erstatte det tab, som han har lidt.
Han anmodede ikke sparekassen om at opgøre af sin aldersopsparing eller at sælge de resterende aktier. Han havde intet ønske om at få sin aldersopsparing udbetalt. At han straks stoppede processen, da han blev bekendt med salget, støtter, at han aldrig har haft et ønske om at få aldersopsparingen udbetalt og aktierne solgt.
Det uanmodede aktiesalg skete på et tidspunkt, hvor covid-19 slet ikke havde udviklet sig til, eller var forventet, at blive en global krise. Kursen på Novo Nordisk-aktierne var upåvirket på salgstidspunktet, og nedlukningen af Danmark skete først flere uger efter. Hans ægtefælle afhændede ikke sine Novo Nordisk-aktier (eller øvrige aktier) op til eller under coronakrisen, hvilket støtter, at hverken han eller hans ægtefælle var ramt af panik eller utryghed på daværende tidspunkt.
Da sparekassen sendte udbetalingsanmodningen til hans underskrift, havde han kun én igangværende sag hos sparekassen, nemlig udbetalingen af provenuet fra salget af Vestas Wind System A/S aktierne, som han anmodede sparekassen om at sælge i december 2019. Sparekassen burde have indrettet sin rådgivning efter, at det var overvejende sandsynligt, at han forventede, at udbetalingsanmodningen vedrørte udbetalingen af provenuet fra salget af Vestas Wind System A/S-aktierne.
Sparekassen har ikke løftet sin bevisbyrde for, at han anmodede om at få aktierne solgt. Sparekassen kan ikke fremlægge nogen dokumentation, der støtter, at han skulle have anmodet om salget af aktierne. Udbetalingsanmodningen af 17. februar 2020 indeholdt ikke på tilstrækkelig klar måde oplysninger om, at hans underskrift af denne ville medføre et salg af samtlige aktier i værdipapirdepotet. Hvis det havde fremgået tydeligt og var blevet tydeliggjort for ham, havde han ikke skrevet under. Henset til historikken for udbetalinger fra hans aldersopsparing og frekvensen og størrelsen af aktiehandler i perioden frem til februar 2020, burde sparekassen have sikret sig en skriftlig, udtrykkelig bekræftelse på, at han ønskede at sælge samtlige aktier i februar 2020. Der var tale om en for ham usædvanlig disposition, hvilket burde have stået sparekassen klart.
Der var en klar, konkret og mangeårig praksis for, at han altid underskrev anmodninger om køb/salg af aktier manuelt, og at anmodningerne var udformet som den, han underskrev den 13. december 2019. Sparekassens adfærd med at ringe til ham og via telefonen guide ham til digital underskrift var meget usædvanlig.
Sparekassen havde en særlig forpligtelse til at sikre sig, at han kendte konsekvenserne af, at han underskrev udbetalingsanmodningen, navnlig henset til hans alder, manglende digitale kundskaber og praksis for at underskrive manuelt. Sparekassen har således tilsidesat et bærende princip i god skik-bekendtgørelsen om, at al rådgivning skal ydes ud fra kend-din-kunde-princippet.
Udbetalingsanmodningen af 17. februar 2020 er ikke et standarddokument, som medarbejderen i sparekassen vildledende oplyste. En anmodning om opgørelse og udbetaling af hele aldersopsparingen var tværtimod en væsentlig disposition. Jo mere væsentlig dispositionen er for kunden, desto større krav stilles der til pengeinstituttets rådgivning og sikring af skriftlig dokumentation. Sparekassen har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder ved ikke at have sikret sig den fornødne skriftlige dokumentation for dispositionen og rådgivningen, samt ved ikke at have formuleret udbetalingsanmodningen af 17. februar 2020 på en måde, så det tydeligt fremgik, at der var tale om en anmodning om aktiesalg.
Tilsidesættelse af god skik konstituerer i sig selv et ansvarsgrundlag for sparekassen, jf. lov om finansiel virksomhed § 43a. I nærværende sag er der endvidere tale om en meget grov tilsidesættelse af god skik for finansielle virksomheder. At ansvarsgrundlaget er til stede, understøttes ydermere af, at sparekassen er underlagt et professionsansvar, hvor ansvarsnormen er en god faglig indsats, hvilket sparekassen ikke har levet op til. Der er klar årsagssammenhæng mellem sparekassens tilsidesættelse af sine forpligtelser og det tab, han har lidt. Tabet er en adækvat og påregnelig følge af sparekasses handlinger.
Fordelen ved at have aktierne i et pensionsdepot er, at aktieindkomsten undergives en favorabel beskatning (PAL-skat) på 15,3 %. Hvis han havde fået aldersopsparingen udbetalt og genkøbt aktierne i et almindeligt depot, ville beskatningen ligge på hhv. 27 % og 42 %, afhængig af, om indkomsten var under eller over progressionsgrænsen. Han ville således aldrig være blevet stillet på samme måde økonomisk ved denne løsning. Selv med denne model, ville han have lidt et tab, som sparekassen er erstatningsansvarlig for. Han modtog i øvrigt ingen rådgivning om denne mulighed. Finder Ankenævnet, at han har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, gøres det således gældende, at det skyldes sparekassens manglende rådgivning efter det uanmodede aktiesalg.
Han har lidt et tab svarende til kursudviklingen på 310 stk. Novo Nordisk B A/S aktier, som han ikke kunne genkøbe på grund af 20 %-reglen. Han ser bort fra tabet på Vestas Wind Systems A/S aktierne.
Novo Nordisk aktierne blev solgt til kurs 427,550 den 24. februar 2020. I september 2023 gennemførte Novo Nordisk et aktiesplit, hvorved hver aktie blev splittet i to og kursen halveret. Ved opgørelsen af tabet tager han således udgangspunkt i, at 620 stk. aktier blev afhændet til kurs 213,775 i 2020 (kurs 427,550/2), i stedet for 310 stk. til kurs 427,550.
Tabet skal opgøres som differencen mellem kursen på 620 stk. Novo Nordisk B A/S aktier og kursen på dagen for Ankenævnets afgørelse. Dertil skal lægges udbytte udbetalt på samme antal Novo Nordisk B A/S aktier i samme periode. Ved den foreløbige tabsopgørelse er der taget udgangspunkt i kursen den 11. marts 2024 (kurs 905). Kursværdi ved salg i 2020: 620 x 213,775 = 132.540,50 kr. Kursværdi den 11. marts 2024 620 x 905 = 561.100,00 kr. Difference: = 428.559,50 kr. Fratrukket PAL-skat 15,3 % = 65.569,60 kr. Foreløbig tab i alt efter skat = 362.989,90 kr.
Sagen skal ikke afvises. At sparekassen ikke kan fremlægge anden skriftlig dokumentation end udbetalingsanmodningen af 17. februar 2020 skaber en formodning for og støtter i sig selv, at der er sket en tilsidesættelse af god skik, og at sparekassen har handlet ansvarspådragende.
Hans krav er ikke forældet. Det fremgår af udbetalingsanmodningen af 17. februar 2020, at anmodningen omhandlede udbetaling af hans aldersopsparing. Han fik dog stoppet udbetalingen straks, han blev opmærksom på det uønskede aktiesalg, og i samme forbindelse anmodede han sparekassen om at berigtige fejlen. Han gjorde dermed indsigelse straks, han blev bekendt med fejlen. Alene det forhold, at udbetalingen af aldersopsparingen ikke skete som anført i anmodningen, dokumenterer, at han har gjort indsigelse straks efter salget af aktierne. Sparekassens brev af 8. december 2023 støtter også, at han gjorde indsigelse over for sparekassen.
Fanø Sparekasse informerede og vejledte ham på intet tidspunkt om klageproceduren, herunder om muligheden for at klage til sparekasses klageansvarlige, hvis Fanø Sparekasse overhovedet havde en sådan. Sparekassen har under alle omstændigheder ved den manglende klagevejledning tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bekendtgørelse 2019-11-20 nr. 1219 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager. Først den 26. juni 2023 vejledte og informerede sparekassen ham om klagemulighederne og om hvem, den klageansvarlige var, og først derefter havde han mulighed for at indgive en formel klage.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt var suspenderet, indtil han modtog behørig klagevejledning, jf. princippet i forældelseslovens § 3, stk. 2, således at forældelsesfristen tidligst begyndte at løbe fra den 26. juni 2023, subsidiært at forældelsesfristen har været suspenderet frem til, at han modtog klagevejledning den 26. juni 2023 og således forældes 1 år herefter, jf. forældelseslovens § 14. Klagers krav mod Sparekassen er derfor ikke forældet.
Sparekassen har givet afkald på at påberåbe sig forældelse ved at realitetsbehandle hans klage af 23. oktober 2023. På intet tidspunkt under realitetsbehandlingen af klagen, eller i den efterfølgende korrespondance, hverken påberåbte sparekassen sig forældelse eller tog forbehold herfor. Tværtimod opfordrede sparekassen ham til at indbringe sagen for Ankenævnet. Det kan som det mindste lægges til grund, at sparekassen stiltiende har givet afkald på forældelsesindsigelsen.
Middelfart Sparekasse har til støtte for afvisningspåstanden anført, at i lyst af den grundlæggende uenighed om sagens faktiske omstændigheder omkring opgørelsen af aldersopsparingen i februar 2020, vil en afklaring af hændelsesforløbet kræve yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises.
Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen blandt andet anført, at sparekassen ikke har handlet ansvarspådragende og/eller i strid med god skik, og sparekassen er dermed ikke erstatningsansvarlig for klagerens påståede tab.
Klageren foranledigede selv opgørelsen af aldersopsparingen, dels ved at anmode herom i sparekassen i februar 2020 og dels ved efterfølgende at underskrive den fremsendte aftale om opgørelse af aldersopsparing. At klageren efterfølgende har fortrudt denne disposition, ændrer ikke herpå.
Sparekassen er i besiddelse af tilstrækkelig skriftlig dokumentation. Der er ikke behov for yderligere skriftlig dokumentation i form af afregningspapirer mv. på stykantal aktier, idet opgørelsen af en aldersopsparing selvfølgelig indebærer, at alle aktier i det tilknyttede depot skal sælges. Det giver dermed ikke mening at tale om udførelse af yderligere kend-din-kunde-procedure eller at stille krav til yderligere skriftlig dokumentation, idet sparekassen handlede på baggrund af en klar anmodning fra klageren og en underskrevet aftale om opgørelse af aldersopsparingen.
Det var ikke usædvanligt, at klageren ønskede at få udbetalt sin aldersopsparing, da han havde nået den afgiftsfrie pensionsalder. Det er meget almindeligt (og anbefalelsesværdigt), at jo ældre man bliver, jo mindre risikofyldt bør man placere sine midler. At placere hele sin opsparingsportefølje i to enkeltaktier må anses for meget risikofyldt, når man har nået pensionsalderen – særligt i lyset af corona-situationen i 2020.
Sparekassens medarbejder foranledigede ikke af egen drift og uden opdrag opgørelsen af aldersopsparingen, som klageren påstår. Sparekassen har svært ved at se, hvilket motiv medarbejderen skulle have for at gøre det. Selv hvis det havde været tilfældet, så fremstår det som mærkværdigt, at klageren alligevel valgte at underskrive aftalen om udbetaling og opgørelse af aldersopsparingen af 17. februar 2020.
Det er endnu ikke dokumenteret over for sparekassen, at klageren i forbindelse med opgørelsen af aldersopsparingen udtalte kritik af de dispositioner, som han har påstået, at sparekassens medarbejder foretog. Den første skriftlige korrespondance efter opgørelsen er således fra den 5. november 2020, hvor klageren anmodede om, at der igen skulle købes aktier i depotet tilknyttet aldersopsparingen. Klageren har ikke dokumenteret, at han løbende i 2020, 2021 og 2022 udtrykte utilfredshed med opgørelsen af aldersopsparingen.
Sparekassen kan ikke verificere, hvad der præcist skete, men i sparekassens optik fremstår det som mere plausibelt, at klageren selv henvendte sig i sparekassen i slutningen af februar 2020 med et ønske om at få opgjort sin aldersopsparing. Den nært forestående corona-nedlukning medførte i denne periode store udsving på værdipapirmarkederne og som naturlig konsekvens, var der mange, som i denne periode ønskede at sælge deres værdipapirer. Denne version af hændelsesforløbet fremstår mere plausibel end klagerens version, hvor sparekassen uden noget motiv og mod klagerens vilje solgte hans værdipapirer og opgjorde hans aldersopsparing.
Det er meget mere plausibelt, at klageren solgte værdipapirerne og nu efterfølgende – i lyset af den positive udvikling for Novo Nordisk – er ærgerlig over, ikke længere at eje det samme antal Novo Nordisk-aktier.
Aktiemarkedet var påvirket af corona-epidemien i februar 2020. Fra den 14. februar 2020 til den 13. marts 2020 faldt det danske C25-indeks fra 1355 til 1041, et fald på ca. 23,2 %. For C25-indekset er der tale om et historisk stort fald.
Selv hvis man skulle lægge klagerens hændelsesforløb til grund, er det stadigvæk sparekassens opfattelse, at klageren ikke i fornødent omfang har dokumenteret, hvorfor han mener, at de erstatningsretlige betingelser er opfyldt.
Klageren har ikke udøvet sin tabsbegrænsningspligt, hvorfor hans manglende genkøb af aktierne er selvforskyldt. Klageren burde have begrænset sit påståede tab, ved at have opgjort sin aldersopsparing for derefter at købe Novo Nordisk-aktierne i et almindeligt værdipapirdepot, hvilket han kunne have gjort afgiftsfrit, idet han havde opnået pensionsalderen. I perioden fra salget den 24. februar 2020 frem til genkøbet i november 2020 kunne klageren således i længere periode have købt Novo Nordisk-aktierne til en endnu mere favorabel kurs end salgskursen den 24. februar 2020. Klageren forholdt sig passiv og anmodede først om genkøb ca. ni måneder efter salget af aktierne. Dette indikerer, at klageren ikke havde nogen akut intention om at genkøbe Novo Nordisk-aktierne, og at hans ønske om erstatning formentligt har grundlag i en efterrationalisering i lyset af den positive udvikling af aktiekursen.
Klagerens første dokumenterede indsigelse mod opgørelsen blev modtaget af sparekassen i juni 2023. Klagerens eventuelle krav er dermed forældet, idet han ikke inden forældelsesfristens udløb har gjort indsigelse mod opgørelsen af sin aldersopsparing og de dertilhørende salg af værdipapirer, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Det er sparekassens opfattelse, at klagerens ønske om at få stoppet for opgørelsen af aldersopsparingen i 2020 grundede i, at han havde fortrudt sin egen disposition og ikke i, at sparekassen havde begået en fejl. Det har således været sparekasses opfattelse helt frem til sommeren 2023, at klageren fortrød en fejl, han selv havde begået og at han dermed ikke gjorde indsigelse mod en fejl, som han mente, at sparekassen havde begået. Dette støttes også af sparekassens medarbejders e-mail af 18. januar 2024.
Sparekassen afviser ikke uden videre en kundes klage med henvisning til forældelse, blot fordi hændelsen er fra 2020. Dette særligt henset til, at sparekassen ikke på forhånd var bekendt med sagens faktiske omstændigheder og henset til, at der var tale om et kundeforhold overdraget fra Fanø Sparekasse til Middelfart Sparekasse i forbindelse med sammenlægningen i februar 2023. Det var således først i forbindelse med behandlingen af klagen, at det blev klart for sparekassen, at der er tale om to meget forskellige opfattelser af hændelsesforløbet, og at indsigelsen dermed er forældet. At sparekassen har valgt at tage henvendelsen fra klageren seriøst og har behandlet henvendelsen fra klageren i overensstemmelse med lovkrav herom, jf. bekendtgørelse om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager, gør selvfølgelig ikke, at sparekassen mister sin mulighed for at gøre forældelsen gældende ved eventuel Ankenævns- og domstolsbehandling.
Hvis klageren har dokumentation for, at han har gjort indsigelse mod opgørelsen tidligere end juni 2023, opfordres han til at fremlægge denne dokumentation.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Middelfart Sparekasse, daværende Fanø Sparekasse, hvor han havde en aldersopsparing med dertilhørende værdipapirdepot.
Klageren har oplyst, at han underskrev alle anmodninger om køb og salg af aktier fra værdipapirdepotet i perioden 2015 til november 2019 ved fysisk fremmøde i sparekassen, da han ikke var fortrolig med at anvende NemID/MitID.
Den 13. december 2019 underskrev klageren en anmodning om salg af 50 stk. Vestas Wind System A/S aktier fra sit værdipapirdepot, og den 16. december 2019 blev der indsat 34.253,02 kr. for salget af aktierne på klagerens aldersopsparing, men provenuet blev ikke udbetalt.
Den 17. februar 2020 fyldte klageren 74 år.
Den 19. februar 2020 underskrev klageren digitalt dokumentet Udbetaling af aldersopsparing.
Sparekassen har anført, at klageren henvendte sig fysisk i sparekassen i februar 2020 og fremsatte ønske om at få opgjort og udbetalt aldersopsparingen.
Klageren har anført, at han ikke havde haft nogen form for kontakt med sparekassen siden den 13. december 2019, og at sparekassen den 19. februar 2020 kontaktede ham telefonisk vedrørende en elektronisk udbetalingsanmodning, der var blevet sendt til ham, og som skulle underskrives digitalt. Klageren antog, at dokumentet vedrørte udbetalingen af beløbet fra salget af Vestas Wind Systems A/S aktierne, da det var eneste ”igangværende sag”, som han havde hos sparekassen på daværende tidspunkt. Sparekassen guidede ham over telefonen, så han kunne underskrive digitalt.
Den 24. februar 2020 blev klagerens aktier i værdipapirdepotet tilknyttet aldersopsparingen solgt.
Klageren har anført, at han straks efter, at han blev opmærksom på salget, henvendte sig i sparekassen og bad om, at fejlen blev berigtiget, hvilket sparekassen afviste. Han fik dog forhindret, at aldersopsparingen blev udbetalt. Han henvendte sig forgæves flere gange til sparekassen for at få et møde om salget.
Sparekassen har anført, at den handlede i overensstemmelse med klagerens anmodning.
I november 2020 genkøbte sparekassen på anmodning fra klageren en del af de solgte aktier.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder anledning til at afvise sagen.
Ankenævnet finder, at klageren ved at underskrive dokumentet Udbetaling af aldersopsparing bemyndigede sparekassen til at sælge aktierne i hans dertilhørende værdipapirdepot. Ankenævnet finder det således ikke godtgjort, at sparekassen uretmæssigt solgte værdipapirerne i klagerens værdipapirdepot tilknyttet hans aldersopsparing.
Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt erstatningskrav mod banken var forældet, da klageren indgav klagen til Ankenævnet den 5. april 2024.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at den almindelige forældelsesfrist på tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og at klageren efter det oplyste blev bekendt med salget af aktierne i hans værdipapirdepot umiddelbart efter indbetalingen af provenuet fra salget på hans aldersopsparing i første halvdel af 2020.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.