Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.

Sagsnummer:175/2020
Dato:09-02-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Jørn Ravn
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
N - Nemkonto
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
Indklagede:Bank Norwegian
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån, der blev optaget med klagerens NemID.

Sagens omstændigheder

Den 13. marts 2018 modtog Bank Norwegian en låneansøgning på 75.000 kr. med angivelse af klagerens personlige oplysninger, herunder navn, telefonnummer, e-mail adresse, årlig indkomst mm.

Banken tilbød at udlåne et beløb på 290.000 kr. med en løbetid på 180 måneder og en rente på 14,99 %. Den oprindelige låneansøgning blev herefter forhøjet til et lån på 160.000 kr. 

Låneaftalen blev underskrevet med klagerens NemID og personlige kode den 13. marts 2018, klokken 11:27:39 og samme dag blev lånet på 160.000 kr. udbetalt til klagerens NemKonto.

Af låneaftalen fremgik blandt andet:

”…

3.

Kreditomkostninger

 

 

Morarenter                 Manglende betalinger kan have alvorlige følger for Dem (f.eks. Tvangsauktion) og gøre det vanskeligere at opnå kredit 

Ved manglende eller for sen betaling har Bank Norwegian ret til at påregne morarente med 24 %. Derudover tillægges en eller flere rykkergebyrer på 100 kr. pr. stk. samt eventuelle inkasso omkostninger. …"

 

”…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

..."

Banken henvendte sig ved flere lejligheder til klageren angående afbetaling på lånet, og den 15. juni 2018 sendte banken et inkassovarsel til klageren.

Banken har oplyst, at klageren ikke kontaktede banken omkring lånet, hverken før eller efter inkassovarslet. Banken overdrog derfor sagen til inkasso til et eksternt selskab, der ved brev af 20. juli 2018 anmodede klageren om indbetaling af en restgæld på 175.835,56 kr. Kravet blev opgjort således:

”…

Opgørelse af krav:

   

Hovedstol pr. 16.06.2018

DKK

166.775,07

Renter fra 16.06.2018: 24 % p.a.

DKK

3.790,99

Rykkergebyrer

DKK

300,00

Inkassogebyrer

DKK

100,00

Inkassosalær

DKK

4.812,50

Øvrige omkostninger

DKK

57,00

Restgæld i alt

DKK

175.835,56

…”

Ved brev af 2. august 2018 til klageren oplyste det eksterne selskab, at sagen ville blive sendt i retten, såfremt klageren ikke betalte den fulde restgæld, som nu blev opgjort til på 177.195,55 kr.

Banken har oplyst, at klageren ikke reagerede på brevene fra det eksterne selskab, og at han ikke indbetalte restgælden. Udlægsbegæring blev derfor sendt til retten den 22. januar 2019 med henblik på tvangsinddrivelse af det skyldige beløb hos klageren. Restgælden blev opgjort til 197.609,88 kr.

Klageren har oplyst, at lånet var blevet oprettet ved bedrageri, og at han anmeldte bedrageriet til Københavns Politi i begyndelsen af 2019. Klageren modtog kvittering for anmeldelsen den 2. maj 2019.

På et fogedretsmøde den 18. juni 2019 oplyste klageren, at han havde haft en person, P, på besøg i sit hjem, og at P formentlig havde taget hans NemID samt koden dertil. Klageren oplyste også, at han havde anmeldt forholdet til politiet. Fogedretsmødet blev udsat til juridisk foged. Banken har oplyst, at dette var første gang, at klageren gjorde indsigelse mod lånet.

Af en kendelse afsagt af fogedretten den 3. september 2019 fremgik følgende:

”…

[Klageren] vedstod sin forklaring, som den er gengivet i fogedbogen.

Han forklarede supplerende, at han og [P] var i et fælles slæng. [P] har været i hans hjem og festet et par gange.

Han opdagede forholdene om låneoptagelse ved at der kom rudekuverter ind ad døren 3-4 måneder senere. Han gik da ind på sin bank og kunne se beløb ført ud og ind igen. Han tjekker ikke sin bank ret tit Han har en simpel økonomi med en fast indtægt og faste udgifter.

Han bad banken lukke konti og kort og fik tilsendt nye kort. Først efter et par måneder gik han til politiet. Han gravede lidt selv og hørte andre sige, at [P] havde gjort det samme andre steder. Han konfronterede [P], som bare grinede af ham. Han truede med at melde det til politiet, hvilket han gjorde. [P] har ikke overfor ham indrømmet forholdet.

[P] har optaget lån for i alt ca. 310.000 kr.

Han ved, at pas har ligget på en hylde over hans komfur. Hans nem­id-kort lå i en lukket kurv, ved en væg, hvor han har private genstande i. Hvis man er nysgerrig nok, kan man finde det. Det var ikke aflåst fra andre lokaler. Han boede på det tidspunkt i underetagen af et hus. Der var et køkkenalrum. Kurven stod som en pyntegenstand på en halvvæg med hans private ting i. Man kunne åbne den.

Han aner ikke hvordan [P] har fået hans personlige kode. Han har en svær kode. De har hørt musik, hvor han bruger en kode, som ikke er helt magen til den, han brugte til nem-id. Han har tænkt meget over det, men har ingen anelse om, hvordan [P] har fået koden.

Pengene fra lånet er gået ind og ud samme dag. På udførslen, står der "tilbage" på kontoudtoget. Han skylder ikke andre penge væk og har ingen kriminel fortid.

Han har ringet til politiet. De sagde, han skulle anmelde det online, hvorefter de ville ringe til ham. Det har han gjort, men uden at have hørt noget. Han anmeldte det i begyndelsen af året. Han har læst i avisen, at [P] har tilstået i alt 69 forhold. Det var i [by] Ugeavis i april eller maj 2019.

Rekvirenten fastholdt begæringen om udlæg.

Fogedretten afsagde

Kendelse

Det er efter [klagerens] forklaring ikke usandsynligt, at den nævnte [P] kan have tilegnet sig oplysninger om hans cpr.nr. og have set hans nemid-nøglekort, idet disse var tilgængelige hjemme hos [klageren]. Det kan efter forklaringen ikke lægges til grund, at [klageren] har udleveret disse oplysninger og den personlige kode til andre.

Efter hans forklaring bad [klageren] sin bank om at spærre sine kort og lukke sine konti, da han blev klar over, at hans oplysninger var blevet brugt af andre.

Afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må trælfes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemlD), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt.

Da [klageren] ikke har udleveret sine oplysninger til andre og, da han har bedt sin bank lukke de relevante kort og konti, efter han opdagede, at hans oplysninger var blevet misbrugt, finder fogedretten ikke, at han har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til rekvirenten hæfter for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag.

Rekvirentens begæring tages derfor ikke til følge.

Derfor bestemmes:

Denne sag nægtes fremme.

…”

Ved stævning af 20. september 2019 anlagde banken sag mod klageren med påstand om betaling af 166.775,07 kr. med tillæg af renter på 24 % p.a. fra den 16. juni 2018 samt diverse gebyrer og inddrivelsesomkostninger.

Ved svarskrift af 21. januar 2020 påstod klageren frifindelse. Ved et retsmøde den 12. maj 2020 begærede klageren sagen henvist til Ankenævnet. Retten henviste herefter sagen til Ankenævnet og hævede sagen. Den 18. juni 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Bank Norwegian skal frafalde sit krav vedrørende lånet.

Bank Norwegian har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han ikke ansøgte om eller optog lånet på de 160.000 kr., og at han heller ikke gav sit samtykke dertil. Der er tale om bedrageri, hvor hans NemID oplysninger blev misbrugt.

Han udviste ikke en sådan grad af uagtsomhed, at han dermed hæfter for lånoptagelsen hos banken. Banken bør derfor frafalde sit krav mod ham vedrørende lånet.

Han mistænker P for at stå bag bedrageriet, da han efterfølgende er blevet bekendt med, at P på samme vis har optaget 69 andre lån på andre personer.

P var til fest i hans hjem ved to lejligheder og han mistænker, at P i den forbindelse tog hans NemID nøglekort og den dertilhørende kode. Han ved ikke hvordan det skete. På tidspunktet for bedrageriet boede han i underetagen af et hus, hvori der var et køkkenalrum. I rummet stod en lukket kurv, hvori han havde sit NemID nøglekort. Hans pas lå på en hylde over komfuret.

Han ved ikke, hvorfra P – eller en anden person – fik fat i hans personlige kode til NemID. Det var en svær kode. Til festen hørte de musik, hvor han brugte en kode, som mindede om, men ikke var den samme som til hans NemID. Det er uforklarligt, hvorledes P – eller en anden person – fik fat i den rigtige kode.

Han opdagede, at der var optaget lån i hans navn ved, at han pludselig begyndte at modtage rudekuverter fra banken tre-fire måneder efter lånoptagelsen. Han gik derefter ind på sin netbank og kunne se beløb, der blev ført ind og dernæst ud af kontoen. Udførslen var på kontoudtoget benævnt ”tilbage”. Han skylder ikke andre penge væk og har ikke en kriminel fortid.

Han tjekker ikke sin netbank ofte, da han har en simpel økonomi, hvor alle indtægter og udgifter er faste.

Han bad banken lukke konti og kort og fik tilsendt nye kort. Efter nogle måneder anmeldte han forholdet til politiet.

På fogedretsmødet den 3. september 2019 fandt fogedretten det ikke usandsynligt, at P kunne have tilegnet sig hans cpr.nr. og set hans NemID nøglekort, da de var tilgængelige i hjemmet. Fogedretten fandt heller ikke, at han havde udleveret sin personlige kode til NemID. På det grundlag fandt fogedretten ikke, at han udviste en sådan uagtsomhed, at han skulle hæfte for lånoptagelsen. Fogedretten gav ham altså medhold.

Han bør derfor ikke hæfte for et lån, som han ikke selv optog eller gav samtykke til, og som fogedretten heller ikke anså ham forpligtet af. 

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en vurdering af sagen vil kræve bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Der foreligger en bindende aftale mellem klageren og banken. Klageren har ikke bestridt, at lånet blev optaget ved brug af hans NemID, og han har ikke fremlagt dokumentation for, at han ikke selv indgik aftalen. Han gjorde desuden først indsigelse mod lånet over for banken under fogedretsmødet den 18. juni 2019 – altså 15 måneder efter udbetalingen af lånet til hans NemKonto og ikke ved bankens tidligere fremsendte rykkere og inkassovarsel.

Låneaftalen blev indgået ved anvendelse af klagerens personlige NemID. Klagerens udsagn om, at han ikke ansøgte om lånet, kan ikke tillægges afgørende betydning, når udsagnet ikke er dokumenteret. 

Klageren har oplyst, at P misbrugte hans oplysninger. P har imidlertid ikke erkendt forholdet over for klageren til trods for, at klageren eftersigende konfronterede P med sin mistanke.

Under fogedretsmødet oplyste klageren, at han modtog lånebeløbet på sin NemKonto, hvorefter pengene skulle være blevet ført ud af kontoen igen. Klageren har anmeldt forholdet til politiet, men der er ikke fremlagt dokumentation for, at P er blevet dømt for misbrug af klagerens oplysninger.

I forbindelse med låneansøgningen tilbød banken et højere lånebeløb, end der blev søgt om. Det havde været oplagt, at en gerningsperson havde taget imod udbetaling af så højt et lånebeløb som muligt, hvis der var tale om misbrug.

På baggrund af ovenstående kræver en afgørelse i sagen yderligere bevisførelse og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren bør holdes ansvarlig for lånet, da han har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han hæfter for lånet.

Klageren har oplyst, at han ikke selv har videregivet sit kodeord og nøglekort til en uvedkommende tredjemand. Til trods herfor påstår klageren, at det er lykkes en uvedkommende at få kendskab til klagerens kodeord, som ifølge klageren var en indviklet kode. Såfremt det antages, at klageren ikke selv optog lånet, må den mest nærliggende forklaring være, at klageren selv videregav koden eller havde den nedskrevet et sted.

Af betingelserne for NemID punkt 3.2 fremgår, at man ikke må oplyse sit kodeord eller nøgler fra nøglekortet til andre. Lægges det til grund, at klageren ikke selv indgik låneaftalen, må det lægges til grund, at han tilgængeliggjorde og/eller overlod sine personfølsomme oplysninger og nøglekort til en tredjemand og muliggjorde derved misbrug af hans NemID. Videregivelsen af oplysningerne var i strid med reglerne for anvendelse af NemID og klageren handlede herved groft uagtsomt. Ved sin handlemåde accepterede han indgåelsen af låneaftalen og han hæfter derfor for lånet direkte over for banken i henhold til låneaftalen som følge af hans betydelige uforsigtighed i forbindelse med låneaftalens indgåelse.

Alene det forhold, at en debitor udleverer koden til sit personlige NemID er tilstrækkeligt til at statuere uforsigtighed og en deraf afledt forpligtelse. Dette understøttes yderligere af Østre Landsrets kendelse af 26. oktober 2016, FM 2016.275, hvor indehaveren af et NemID blev dømt til at hæfte for et optaget lån som følge af uagtsomhed.

I en dom fra Københavns Byret af 19. oktober 2018 blev en person holdt ansvarlig for et lån, da hans oplysninger formentlig var kommet tredjemand i hænde under en fest i hans eget hjem.

I en Vestre Landsrets dom af 10. april 2019 blev en person holdt ansvarlig for et lån, da hun havde haft sit NemID og kodeord liggende i hjemmet, hvor en tredjemand havde haft adgang.

I en dom fra Retten i Randers af 13. juli 2020 var en person ansvarlig for lån, der blev optaget af hendes daværende ægtefælle.

Ankenævnets bemærkninger

Den 13. marts 2018 blev der med klagerens NemID optaget et lån på 160.000 kr. i Bank Norwegian. Låneprovenuet blev indsat på klagerens NemKonto, hvorfra det blev videreført. Klageren spærrede sine konti og kort i banken og fik tilsendt nye kort. Klageren anmeldte sagen til politiet, der modtog anmeldelsen den 2. maj 2019.

Klageren har anført, at han ikke ansøgte eller optog lånet og at han heller ikke gav sit samtykke dertil. Klageren har oplyst, at en uvedkommende formentlig under en fest i klagerens hjem tilegnede sig hans NemID oplysninger.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter forklaring fra parterne og eventuelle vidner, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3. nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.