Spørgsmål om misbrug, falskindsigelse.

Sagsnummer:586/1995
Dato:28-06-1996
Ankenævn:Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om misbrug, falskindsigelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klageren var under en 8 måneder lang rundrejse i Asien i december 1994 i Indien. Den 28. december 1995 anvendte klageren sit Visa/dankort i forbindelse med køb af ædelstene. Disse skulle af klageren afhentes senere samme dag. Sælgeren kunne imidlertid ikke levere de købte ædelstene, og klageren fik den underskrevne Visa/dankortnota tilbage.

PBS har oplyst, at Visa/dankortet blev benyttet til gennemførsel af to yderligere transaktioner i samme forretning. Købsdatoen på disse transaktioner var den 24. januar 1995. Transaktionerne var på henholdsvis 7.000 INR og 20.000 INR. Disse transaktioner har PBS tilbageført, idet betalingsmodtageren ikke kunne fremsende originale notaer eller kopier heraf.

På et ikke nærmere angivet tidspunkt efter at klageren havde fået oplysning om, at hans konto, hvortil Visa/dankortet var knyttet, var i overtræk, spærrede klageren kontoen hos PBS.

Efter klagerens hjemkomst til Danmark i april 1995 gjorde han over for indklagede indsigelse over for købsnotaen af 28. december 1994 på 30.000 INR, svarende til 5.874,52 kr.

Ved skrivelse modtaget af klageren den 11. november 1995 anmodede indklagede klageren om indbetaling af 5.874,52 kr.

PBS har under klagesagen rekvireret en grafologisk undersøgelse, hvor underskriften på den omstridte nota er sammenlignet med 6 vedkendte underskrifter, bl.a. underskriften på brev fra klageren, der beskriver hændelsesforløbet (materiale mkt. A). Af undersøgelsen fremgår bl.a.:

"Der vil kunne påpeges flere identiske punkter imellem brevets bogstaver og blokbogstaverne på visakvitteringen.

Typefastheden i de her nævnte punkter, er dog alle af så stor personlig egenart, at en gennemgang af de resterende lighedspunkter ikke skønnes nødvendigt for resultatets udfald.

Ud fra det undersøgte materiale må man derfor konkludere at:

Der er til vished grænsende sandsynlighed for, at det er den samme person der har skrevet materiale mrk. A, som også har underskrevet visakvitteringen."

Klageren har ved klageskema af 28. november 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for 5.874,52 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Klageren har anført, at han i forbindelse med køb af varer til en værdi af ca. 3.000 kr. brugte sit VISA/dankort som betalingsmiddel. Han blev ekspederet af to mandlige indere, og den ene tog hans VISA/dankort med ind i et tilstødende lokale for pr. telefon at verificere gyldigheden af kortet. Den anden person skulle efterfølgende køre hans kort gennem en "fluesmækker" og fumlede i den forbindelse meget, således at kortet måtte køres igennem fluesmækkeren flere gange. Han anmodede om, at notaerne blev destruerede, hvilket skete ved at de blev revet itu. Han havde underskrevet nogle af disse notaer. Det aftaltes, at han senere på dagen skulle hente varerne. Da han ville afhente varerne, viste det sig, at disse ikke kunne leveres. Han anmodede derfor om, at den underskrevne nota tilbageleveredes. Han destruerede selv denne nota. Han forestiller sig, at misbruget har fundet sted ved, at én af de underskrevne notaer, der skulle destrueres, er blevet ombyttet med en anden, der så er blevet revet itu; eller at den person, der tog hans VISA/dankort med ind i et tilstødende lokale, har kørt kortet igennem en "fluesmækker" der og forfalsket hans underskrift. Indklagede og PBS har ikke løftet bevisbyrden for, at der er tale om misbrug af hans VISA/dankort ved at konstatere, at notaen er forsynet med hans underskrift. Han har overholdt de betingelser, der fremgår af indklagedes pjece "Vilkår for dankort og VISA/dankort". Indklagede og PBS skal i henhold til lov om betalingskort § 21, stk. 6, dække tabet.

Indklagede har anført, at kortholder selv har foretaget transaktionen. Af den grafologiske undersøgelse fremgår det, at der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at det er kortholderen selv, der har skrevet under på den omstridte nota. Klagerens underskrift på notaen er ægte. Det er irrelevant for indklagede som kortudsteder, hvilke metoder klageren måtte være blevet udsat for. Klageren blander en køberetlig indsigelse og manglende levering ind i en kortmisbrugsindsigelse.

For så vidt angår afvisningspåstanden gøres det gældende, at en endelig stillingtagen forudsætter bevisførelse, jf. Ankenævnets kendelse nr. 233/1994.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at det omhandlede køb er foretaget under anvendelse af klagerens VISA/dankort, og sagens afgørelse beror på, hvorvidt der må antages at være tale om misbrug eller om køb foretaget af klageren selv. På denne særlige baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen ville forudsætte yderligere bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.