Krav om erstatning som følge af fejl i låneomlægningsberegning

Sagsnummer:339/2021
Dato:05-05-2022
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Jacob Ruben Hansen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
Ledetekst:Krav om erstatning som følge af fejl i låneomlægningsberegning
Indklagede:Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning som følge af fejl i bankens beregning i forbindelse med klagerens låneomlægning.

Sagens omstændigheder

Klageren havde to realkreditlån, lån -007 med hovedstol på oprindelig 1.142.000 kr. og lån -008 med hovedstol på oprindelig 690.000 kr., i realkreditinstitut, R1. Begge lån var med afdrag.

Den 30. oktober 2020 kontaktede klageren Nordea Danmark for at høre om mulighederne for eventuel omlægning af hendes eksisterende realkreditlån i realkreditinstitut R1 til et realkreditlån hos realkreditinstitut R2 med banken som formidler.

På et telefonmøde den 17. november 2020 drøftede banken og klageren hendes mulighed for at optage et nyt 30-årigt realkreditlån med 30 års afdragsfrihed (Frihed30) hos realkreditinstitut R2.

Den 25. november 2020 modtog banken indfrielsestilbud fra realkreditinstitut R1 om indfrielse pr. 1. december 2020 på enten indfrielse med obligationer eller ved kontant indfrielse, hvor lån -007 kunne indfries til kurs pari (105) til 893.807,12 kr. og lån -008 kunne indfries til kurs pari (100) til 597.014,38 kr. I indfrielsesbeløbene indgik terminsydelser for november og december 2020 på i alt cirka 16.000 kr.

Den 27. november 2020 holdt klageren og banken et telefonmøde, da banken havde bevilliget financieringen af omlægningen til klageren. Banken har oplyst, at den samme dag blandt andet sendte omprioriteringsaftale med tilhørende kredit til brug for omlægningen, Erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom til klageren og Rådighedsberegning. Af erklæringen fremgik blandt andet:

”…

Jeg har oplyst:

Min erfaring med at optage lån er lille.

Rådighedsbeløbet stiger med cirka 7.693 kr. pr. måned

…”

Det fremgik af bankens rådighedsberegning til klageren, at hendes rådighedsbeløb var beregnet til 9.571 kr. pr. måned efter låneomlægningen. Det fremgik endvidere, at beregningen var vejledende og kun baseret på klagerens oplysninger og skøn. Banken har oplyst, at klagerens rådighedsbeløb inden omlægningen i henhold til bankens beregninger var cirka 1.900 kr. om måneden.

Den 7. december 2020 underskrev klageren med NemID omprioriteringsaftalen, hvorefter klagerens eksisterende lån skulle indfries pr. den 15. januar 2021. Det fremgik af aftalen, at restgælden pr. den 1. oktober 2020 udgjorde henholdsvis 849.356,64 kr. og 592.416,64 kr. Klageren optog et 30-årigt afdragsfrit rentetilpasningslån med refinansiering hvert femte år (S5 Frihed 30). Lånets hovedstol udgjorde 1.318.000 kr. Af aftalen under de indfriede lån fremgik følgende:

”…

Beløbet trækkes på omprioriteringskontoen.

Indfrielsesbeløbet er anslået, hvis der ikke er indgået en aftale om fast indfrielsesbeløb.

…”

Den 4. januar 2021 holdt banken og klageren et telefonmøde. Banken har oplyst, at mødet angik spørgsmål til blandt andet lånedokumentationen vedrørende klagerens realkreditlån i realkreditinstituttet R2.

Den 4. januar 2021 underskrev klageren Aftale om udbetaling af lån i realkreditinstitut R2 med udbetaling på 1.318.000 kr. Klageren underskrev med NemID.

Den 15. januar 2021 blev klagerens lån omlagt. I forbindelse med omlægningen opstod der et overtræk på omprioriteringskontoen på 44.977,86 kr.

På et telefonmøde den 21. januar 2021 drøftede banken og klageren overtrækket på omprioriteringskontoen. Banken har oplyst, at følgende fremgår af bankens notat fra mødet:

”…

Talt med [klageren] ang. minus på omprio. Indfrielserne har været højere end de indfrielsestilbud vi fik i december. Det er en diff. på ca. 45tkr. [Klageren] og jeg har derfor aftalt, at jeg tilbagefører NK gebyr 6,5tkr.

Vi overfører 20tkr fra hendes grundkonto til omprio. således at underskuddet er ca. 25tkr. Hun afvikler selv på omprio. frem til juli md., hvor vi snakker sammen igen. Frem til juli måned kører omprio. til 0%”

…”

Af et kontoudtog over omprioriteringskontoen fremgår, at der den 22. januar 2021 blev indsat 20.000 kr. på kontoen med teksten ”inddækning af minus”.

Parterne var herefter i løbende kontakt. Banken blev opmærksom på, at differencen på omprioriteringskontoen skyldtes en beregningsfejl og ikke højere indfrielsestilbud, som oplyst til klageren på mødet den 21. januar 2021.

Ved e-mail af 17. juli 2021 til klageren beskrev banken den beregningsfejl, den havde foretaget i forbindelse med låneomlægningen. Banken skrev blandt andet:

”…

Vi indfrier for i alt hos [Realkreditinstitut 1]: kr. 1.474.787,68

Vi får i alt udbetalt hos [Realkreditinstitut 2]: kr. 1.313.023 Vi havde aftalt at du selv overfører: kr. 116.216,82

Herved opstår difference på: kr. 45.547,86

Hertil betaler du tinglysning og garanti: kr. 2.430,00

Tilbageførsel af [Realkreditinstitut 2] gebyr: kr. 3.000,00

Samlet negative saldo: kr. 44.977,86

Ovenstående viser derfor den regnefejl vi har lavet.

Vi tilbyder derfor, at du kan få en rente på en kredit, der er tilsvarende den rente og bidragssats, du har på dit nye lån i [Realkreditinstitut 2].

Denne kredit, vil vi kunne tilbyde at afvikle over 10 år, svarende til en afvikling på 4.500 kr. om året.

Du vil dog kun betale rente, for det du bruger af denne kredit.

Det giver også en lille besparelse. Jeg kan se, at vi allerede har godtgjort yderligere 3.500 kr. i gebyr til Nordea Bank, da vi gerne vil kompensere for vores fejl.

…”

Den 4. august 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har oplyst, at den i forbindelse med Ankenævnssagen har besluttet at nedsætte renten på omprioriteringskontoen til 0 % p.a. i ti år.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 44.977,86 kr. til hende.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken begik en fejl i forbindelse med hendes låneomlægning, og at banken derfor skal erstatte hende det beløb, som hendes omprioriteringskonto var i minus med efter låneomlægningen.

På det indledende telefonmøde med banken beskrev hun meget klart, at det var yderst vigtigt for hende, at hun fik grundig vejledning og hjælp til at forstå diverse dokumenter i forbindelse med en eventuel omlægning, og at der efter omlægningen ikke ville opstå uforudsete udgifter.

Under hele forløbet spurgte hun banken ind til, om der ville komme uforudsete udgifter, men banken forsikrede hende hver gang om, at det ville der ikke, og at hun kunne regne med det regnskab, som hun havde modtaget. Det kom derfor som et chok for hende, da hun konstaterede et stort minus på omprioriteringskontoen.

Bankens tilbud om, at hun kan få en kredit, hvor hun kan afdrage over ti år er ikke et reelt tilbud. Banken skal dække den regnefejl, som den har erkendt at have begået.

Det er ikke korrekt, at der er tale om skuffede forventninger. Hvis banken får medhold, vil hun fortsat have en gæld på 44.977,86 kr., der skal afdrages. Dette til trods for, at banken adskillige gange lovede hende, at noget sådant ikke ville ske.

Banken henviser til hendes økonomi og slutter, at hun sagtens kan klare en yderligere månedlig afbetaling på cirka 375 kr. Det er imidlertid ikke det væsentlige i forhold til placering af omkostningerne ved bankens regnefejl.

Havde hun været bekendt med den ekstra udgift, havde hun med sikkerhed ikke skiftet bank.

Nordea Danmark har anført, at klageren ikke led et erstatningsberettiget tab på trods af bankens fejlagtige beregning, idet differencen på 44.977,86 kr. alene udgør skuffede forventninger til hendes rådighedsbeløb på grund af fejlagtige oplysninger i bankens beregninger. Der henvises til Ankenævnets praksis vedrørende skuffede forventninger.

Banken hverken tilsikrede eller garanterede klageren indfrielsesbeløbet for hendes eksisterende realkreditlån eller et rådighedsløb på 9.571 kr. Noget sådant fremgik heller ikke af omprioriteringsaftalen eller rådighedsberegningen. Af rådighedsberegningen fremgik netop, at beregningen var vejledende. Banken kan derfor ikke på den baggrund forpligtes til at kompensere klageren for differencen mellem hendes beregnede og faktiske rådighedsbeløb.

Bankens tilbud om at lade klageren afvikle lånet over ti år med 0 % i rente indebærer, at klageren bliver stillet rimeligt på trods af fejlen.

Med en forudsætning om et fast afdrag pr. måned af differencen på 44.977,86 kr. svarer til et månedligt afdrag på cirka 375 kr. Klagerens månedlige rådighedsbeløb vil herefter udgøre cirka 9.196 kr. i en tiårig periode i stedet for cirka 9.571 kr. Det er stadig væsentligt mere end Finanstilsynets vejledende rådighedsbeløb for en husstand med én person på 5.000 kr.

Det bemærkes, at beregningerne tager udgangspunkt i det af klageren opgjorte tab, og ikke restgælden på 24.988,12 kr. på omprioriteringskontoen.

Omlægningen (uanset fejlen) medførte en betydelig forøgelse af klagerens rådighedsbeløb, hvilket var klagerens primære formål med omlægningen. Omlægningen opfyldte således opfyldt klagerens behov og formål.

Banken har kompenseret klageren for gebyr til realkreditinstitut R2 på 3.000 kr. og lånesagsgebyr til banken på 3.500 kr. Banken har derfor ikke taget betaling fra klageren for selve låneformidlingen, herunder den fejlagtige rådgivning.

Såfremt Ankenævnet måtte finde, at der er tale om et erstatningsberettiget tab, gøres det gældende, at der skal ske fradrag af lånesagsgebyr på 3.500 kr., som klager allerede har fået tilbagebetalt, således at klager alene får erstattet sin positive opfyldelsesinteresse. Tilbageførslen af gebyret på 3.000 kr. til realkreditinstitut R2 allerede er medtaget i det af klageren opgjorte tab på 44.977,86 kr.

Ankenævnets bemærkninger

I slutningen af 2020 rådgav Nordea Danmark som formidler for realkreditinstitut R2 klageren om en låneomlægning af hendes eksisterende realkreditlån hos realkreditinstitut R1 til et nyt 30-årigt realkreditlån med 30 års afdragsfrihed hos realkreditinstitut R2.

I forbindelse med låneomlægningen foretog banken en beregningsfejl, hvorved der efter låneomlægningen opstod et overtræk på klagerens omprioriteringskonto på 44.977,86 kr.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med beregningerne ved låneomlægningen tilsikrede klageren et bestemt resultat af omlægningen.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab som følge af bankens beregningsfejl. Det fremgår således, at banken tilbageførte et lånesagsgebyr på 3.500 kr. til klageren og kompenserede hende for gebyret til realkreditinstitut R2 på 3.000 kr. Det fremgår endvidere, at banken, efter at fejlen var blevet opdaget, tilbød klageren at få en kredit i banken med en rente svarende til renten og bidragssatsen på det nye lån i realkreditinstitut R2 og med en afvikling over 10 år med 4.500 kr. om året, og at banken under sagens behandling ved Ankenævnet har nedsat renten på kreditten til 0 % p.a. i ti år. Hertil kommer, at beregningsfejlen efter Ankenævnets opfattelse ikke indebar, at låneomlægningen var økonomisk ufordelagtig for klageren.

Det forhold, at klageren som følge af fejlen blev skuffet i sine økonomiske forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at hun har krav på økonomisk kompensation, jævnfør Højesterets dom af 1. november 1995, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 side 200. Ankenævnet finder, at banken allerede som følge heraf ikke kan pålægges at betale erstatning.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.