Spørgsmål om hæftelse for hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagsnummer:243/2002
Dato:13-11-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren hæfter for tre hævekorttransaktioner debiteret på klagerens konto. Klageren kan ikke vedkende sig transaktionerne.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde hos indklagede, hvor han har en privatkonto med tilknyttet hævekort.

Den 3. juni 2002 indsatte klageren en check på 10.000 kr. på kontoen. Indklagede meddelte, at checkbeløbet først kunne hæves efter tre dage.

Samme aften henholdsvis kl. 19:30 og kl. 19:31 registrerede indklagedes kontantautomat 2 hævninger på klageren konto på hver 3.500 kr., i alt 7.000 kr., ved brug af klagerens hævekort og den tilknyttede PIN-kode. Kort efter midnat den 4. juni 2002 registrerede automaten en hævning på 3.000 kr. Kontoens saldo var herefter på 48,16 kr.

Den 6. juni 2002 anmodede klageren om udbetaling af checkbeløbet, hvilket indklagede afslog under henvisning til de tre udbetalinger med hævekortet.

Klageren gjorde indsigelse mod hævningerne og underskrev den 6. juni 2002 hos indklagede en tro og love erklæring om, at hverken han eller andre med hans accept havde anvendt hævekortet til de pågældende hævninger.

Klageren anmeldte samme dag til politiet, at der på hans konto uretmæssigt var hævet 10.000 kr. over tre gange på hævekort med PIN-kode.

Parternes påstande.

Den 17. juni 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre hævningerne på i alt 10.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de i alt 10.000 kr. uretmæssigt er hævet på hans konto, og at indklagede bør godtgøre ham beløbet.

Indklagede har anført, at de tre hævninger på i alt 10.000 kr. er trukket i indklagedes automat ved brug af klagerens hævekort. Der er anvendt korrekt PIN-kode i første forsøg ved alle tre hævninger.

Automaten har ikke haft fejlvisning i de pågældende dage.

Klageren har oplyst, at kortet på intet tidspunkt har været ude af hans varetægt.

Det er ikke sandsynliggjort, at der tale om tredjemands misbrug.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at de omhandlede transaktioner den 3. og 4. juni 2002 på i alt 10.000 kr. er korrekt registreret og bogført, og at den til klagerens hævekort hørende PIN-kode har været anvendt.

Klageren hæfter herefter for i hvert fald 1.200 kr. af beløbet jf. Lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.

En stillingtagen til, om klageren hæfter for de 10.000 kr. enten fordi der ikke er tale om misbrug, eller fordi der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klagerens hæftelse ikke er begrænset til 1.200 kr., ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.