Krav om erstatning for tab ved investering i 2,00% Deutsche Bank/IVY 2008 obligationer.

Sagsnummer:197/2010
Dato:23-03-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab ved investering i 2,00% Deutsche Bank/IVY 2008 obligationer.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne sag vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i 2,00% Deutsche Bank/IVY 2008 obligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i 2004 kunde i Jyske Bank.

Af bankens brev af 13. januar 2004 fremgår:

"…

Hej [klagerens navn]

Hermed en oversigt over de investeringer, vi aftalte på mødet i dag.

Aktier: for 135.000 kr.

Kursværdi

Jyske Invest ...

Obligationer for 300.000 kr.

BRF …

167.000 kr.

Deutsche Bank 19.12.2008

73.000 kr.

…"

Af en fremlagt fondsnota af samme dato fremgår, at "Jyske Bank sælger noterede obligationer til" klageren ved, at klageren investerede for 73.000 kr. i "2,00% Deutsche Bank/IVY 2008" til kurs 73.

Banken har under sagen fremlagt et faktablad og et resumé af prospektet for "2% Deutsche Bank/IVY 2008". Af faktabladet fremgår:

"…

2% Deutsche Bank/IVY 2008 er en obligation i danske kroner, udstedt af Deutsche Bank AG London på foranledning af Jyske Bank A/S.

Obligationen udbydes til kurs 73 og giver en fast årlig kuponrente på 2%.

Obligationen har en løbetid på fem år, fra den 19.12.2003 til den 19.12.2008.

Obligationen indekseres hver måned i forhold til udviklingen i IVY Rosewood Offshore Fund Ltd. og obligationens værdi bestemmes på følgende måde:

1.

Afkastet i Rosewood-fonden opgjort i danske kroner observeres

2.

Løbende omkostninger vedrørende obligationen (0,5% p.a.) samt finansieringsomkostninger på lånefaciliteten (CIBOR 12M + 0,10%) fratrækkes.

3.

Nettoafkastet minus 2 procent point p.a. (som bruges til at betale din årlige rente) akkumuleres i værdien af obligationen

Hvis værdien af obligationen i løbetiden stiger til 100 eller falder til 50 varsles obligationen førtidsindfriet. Indfrielseskursen bliver beregnet som obligationens aktuelle værdi på udløbsdagen.

Samtlige vilkår for obligationen, herunder vilkår for førtidsindfrielser, kursfastsættelse m.v. er beskrevet i Deutsche Banks børsprospekt – Prospektet – som kan rekvireres gennem Jyske Bank A/S. I tilfælde af uoverensstemmelser vil Prospektet være gældende.

IVY er en af verdens absolut førende porteføljeforvaltere af hedge-fonde. IVY’s fonde er alle karakteriseret ved en meget lav risiko og en høj stabilitet i afkastet, og leverer typisk et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 10 %.

Investorprofil

2% Deutsche Bank/IVY 2008 henvender sig til den risikovillige investor, som ønsker yderligere risikospredning i sin portefølje. Jyske Bank anbefaler, at investor placerer 8-12% af sine investeringsmidler i obligationen. Da obligationens omsættelighed er begrænset, bør investor have en investeringshorisont, der som minimum modsvarer obligationens løbetid.

Hvad er min risiko?

Udviklingen i IVY-fonden har historisk været meget stabil og med en lav risiko (se figur 2). Den historiske udvikling i fonden er dog ikke nødvendigvis udtryk for den fremtidige udvikling i fonden.

Da obligationen udstedes af Deutsche Bank AG London påtager du dig tillige en kreditrisiko på Deutsche Bank AG London. Deutsche Bank AG London er en filial af Deutsche Bank AG, som er blandt Europas største banker. Deutsche Bank AG har en markedsværdi på ca. 33 mio. euro og har en kreditvurdering på Aa3 hos Moody’s og AA- hos Standard and Poors.

Investor gøres opmærksom på, at obligationen varsles førtidsindfriet, hvis kursen stiger til 100 eller falder til 50. Den faktiske indfrielseskurs kan dog afvige markant fra kursen på varslingstidspunktet. Indfrielse kan endvidere højst ske til kurs 100, men kan godt ske til en kurs lavere end 50.

…"

Ved brev af 16. juni 2008 bekræftede banken, at klageren havde opsagt sin beholdning af "2,00% Deutsche Bank/IVY 2008", og at provenuet ville blive indsat på hans konto medio november.

Af bankens brev af 18. juli 2008 til klageren fremgår:

"…

I forbindelse med vores møde den 16. juli 2008 vedrørende dine investeringer, har vi nu set nærmere på sagen.

Du har den 13.01.2004 modtaget brev fra banken, hvor du modtager en oversigt over de investeringer som er aftalt på mødet i banken samme dag – se vedlagte kopi af brev.

Følgende papirer er siden blevet solgt:

JI Favorit aktier med en fortjeneste

kr. 28.278,06

JI Kinesiske aktier med en fortjeneste

kr. 1.816,60

JI Japanske aktier med en fortjeneste

kr. 6.819,93

JI Fjernøsten aktier med en fortjeneste

kr. 5.762,85

Jyske Bank aktier med en fortjeneste

kr. 10.020,00

BRF 2% 01.01.2008 med en fortjeneste

kr. 6.273,02 + renter

Vi anbefaler at du beholder Deutsche bank/IVY 2008 til udløb, som du gjorde det med BRF 2%. Men har på din anmodning, den 16. juni 2008, opsagt Deutsche Bank/IVY 2008 pr. 1. oktober 2008.

Provenu indgår medio november 2008, og dit eventuelle tab vil ikke kunne opgøres endeligt før dette er sket.

Med baggrund i ovennævnte investeringer, som stort set alle har skabt fortjeneste til dig, ser vi os ikke i stand til at imødekomme dit ønske om en dekort i forbindelse med at du får et tab på Deutsche Bank/[IVY] 2008.

…"

Af en fremlagt fondsnota af 18. december 2008 fremgår, at banken købte klagerens beholdning af 2,00% Deutsche Bank/IVY 2008 obligationer til kurs 43,8 for 43.800 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. marts 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale ham 35.000 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han i forbindelse med investeringen i "2% Deutsche Bank/IVY 2008" fik at vide af banken, at obligationerne selvfølgelig gik ud til kurs 100 med DB som garant.

Han blev mistænksom og opsøgte flere banker, som ikke kendte obligationen.

Den 1. april 2008 talte han med en ansat i banken, som sagde, at obligationerne var solgt, og at han ville få pengene den 1. maj.

Denne information fik han hver måned, indtil han "flyver i flint" og fik aftalt et møde med en anden medarbejder i banken. Han fik tilbudt kurs 47 for obligationen. Banken ville ikke give ham en dekort på tabet og sagde, at han havde tjent nok på de øvrige produkter.

Obligationerne viste sig at være aktier.

Han havde været ruineret, hvis han ikke havde solgt de andre produkter.

Jyske Bank har bl.a. anført, at klageren ikke kan have haft en berettiget tvivl om, hvorvidt de købte obligationer var obligationer og ikke aktier.

Det fremgår af brevet af 13. januar 2004 til klageren, at der var aftalt køb af en række nærmere specificerede aktier og obligationer. Af oversigtens obligationsafsnit fremgår, at der er aftalt køb af Deutsche Bank obligationer med udløb den 19. december 2008 til kurs 73.

Det fremgår af fondsnotaen, at "Jyske Bank sælger noterede obligationer til Dem".

Det fremgår ligeledes af det faktablad og resumé af prospekt, som banken udleverede til interesserede investorer i forbindelse med introduktionen af obligationen ultimo marts 2004, at der er tale om en obligation og at denne kunne indfries til en kurs under 100.

Klageren kan på denne baggrund ikke have været i tvivl om, at han købte obligationer og ikke aktier udstedt af Deutsche Bank.

Det fremgår af faktabladet, at obligationerne kunne indfries til en kurs under 100, hvorfor klageren ikke kan have været uvidende herom. Det bemærkes, at klageren har ønsket at afhænde obligationerne før udløb, hvorfor han ikke kunne have en forventning om, at dette kunne ske til kurs 100.

Banken er ikke erstatningsansvarlig for det opståede tab ved salget af obligationerne før indfrielsestidspunktet til kurs 43,8.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af, hvorvidt Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i 2,00% Deutsche Bank/IVY 2008 obligationer beror på, hvilken rådgivning klageren har modtaget. En afklaring heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.