| Sagsnummer: | 235/2025 |
| Dato: | 23-09-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelsen af debiteret beløb i forbindelse med en pinkodebaseret kortbetaling i en taxa i udlandet. Kort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod størrelsen af debiteret beløb i forbindelse med en pinkodebaseret kortbetaling i en taxa i udlandet. Kort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han bl.a. havde en konto med et tilknyttet Visakort -247.
Af bankens Regler for Dankort og Visa/Dankort gældende fra september 2023 fremgår:
”…
4.1. Betaling
Inden du godkender en betaling eller en hævning, skal du altid sikre dig, at beløbet er korrekt. Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbagekaldes. Se dog afsnit 8 og 9 vedrørende muligheden for tilbageførsel af en betaling.
Du bør så vidt muligt altid sørge for at få en kvittering for din transaktion (i visse selvbetjente automater får du dog ingen kvittering). Du skal sikre dig, at beløbet stemmer med købet eller udbetalingen, og at datoen er rigtig. Du bør gemme kvitteringen, til du har set, at det rigtige beløb er trukket på din konto, jf. afsnit 7.
…
11. Dit ansvar ved misbrug af dit Visa/Dankort
11.1. Dækning af tab
I tilfælde af, at dit Visa/Dankort har været misbrugt af en anden person, vil Nordea dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 11.2 og 11.3 nedenfor. Det er Nordea, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 11.2 og 11.3.
11.2 Hæftelse og selvrisiko
Regler for din hæftelse er fastlagt i Lov om betalinger. Hvis dit kort er blevet misbrugt af en anden person og der i den forbindelse er anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, kan du komme til at dække op til 375 kr. af det samlede tab. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at dit kort har været misbrugt af en anden person og der i den forbindelse er anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og
Den 12. november 2024 blev der med klagerens kort foretaget en betaling på 2.525.000 CLP (chilenske pesos) til en udenlandsk betalingsmodtager.
Samme dag blev der trukket 18.355,55 DKK på klagerens konto. I klagerens netbank blev betalingen registreret i kategorien ”Helse og skønhed”:
Klageren kan ikke vedkende sig betalingen på 2.525.000 CLP.
Om baggrunden for transaktionen har klageren blandt andet oplyst, at han den 12. november 2024 ankom til Chile. Han indgik en aftale med en af lufthavnens officielle transfertjenester om at blive kørt til sit hotel. Betaling skulle ske ved ankomst, men chaufføren genstartede betalingsterminalen, idet han hævdede, at den var blevet for varm eller havde funktionsproblemer. Chaufføren indtastede det aftalte beløb på 25.000 CLP og viste klageren dette. Under indtastning af PIN-koden kunne klageren ikke se et beløb. Han modtog ikke en kvittering, da betalingsterminalen var løbet tør for papir. Efter at have fået internetforbindelse på sin mobiltelefon, modtog han en besked fra banken om beløbet på 18.355,55 DKK.
Klageren kontaktede banken og fik spærret kort -247. Endvidere anmeldte han forholdet til politiet i Chile.
Klageren fremsatte indsigelse mod transaktionen over for banken. Af indsigelsesblanketten fremgår om hændelsesforløbet blandt andet:
”Jeg købte en billet til officielt anerkendt taxi i lufthavn i Chile. Øjensynligt, var det en anden taxi, men med det her normale udseende. Ved ankomst til hotellet, fik jeg at vide at der var problemer med maskinen, som blev genstartet. Jeg fik forevist et beløb på 25000 CLP (ca. 185 kr). Dernæst tog chaufføren maskinen, tastede videre. Jeg tastede dernæst koden. Da Nordeas notifikation om beløbet ankom til min mobil, så jeg at beløbet var langt højere end det foreviste. Det lykkedes mig at tage fotos af bilen.”
Ved brev af 19. november 2024 til klageren bad banken om dokumentation for det rigtige beløb.
Ved e-mail af 25. november 2024 til banken svarede klageren blandt andet:
”Taxifirmaets regnskabsafdeling er pt. igang med at finde den oprindelige kvittering, de har bekræftet at de vil finde den, men jeg har endnu ikke modtaget dette dokument. Det fremsendes når jeg har det i hænde.
Jeg har været i lufthavnen her i Santiago, talt med pågældende firma der står for de gul-sorte taxier her, og de konstaterede at denne nummerplade/taxis id-nummer "[…]", ikke fandtes i deres system. Dernæst bad jeg, som beskrevet, firmaet hvorigennem jeg købte turen, om at finde kvitteringen i deres EDB-system. Jeg foretog disse ting 19/11/24, altså samme dato hvor I (Nordea) sendte anmodningen om yderligere dokumentation.
Da jeg boede på selvsamme hotel, "[navn på hotel og adresse]", købte jeg på denne dag den selvsamme rejse som jeg købte på dagen for forbrydelsen, og jeg vedhæfter således disse kvitteringer, som bevis på at beløbet er som beskrevet, nemlig 25.000 chilenske pesos.
Endvidere, vedhæfter jeg boardingkortet, der bekræfter ankomsttidspunktet det for [flynummer] registrerede ankomsttidspunkt, samt et print fra Google maps, der beskriver tidsforbruget jeg havde for at komme fra lufthavnen til [navn på hotel], samt Chiles immigrationsmyndigheds indrejsebevis, det såkaldte PDI. Disse beviser at der ikke har været tid til at foretage andre transaktioner end den relateret til forbrydelsen. Nordea har selv tidspunktet for spærring af mit Visakort.
Bemærk at immigrationsmyndighedernes indrejsebevis angiver hotellet "[navn på hotel]".
Det er min påstand, at kreditkortmaskinen var manipuleret på en måde så beløbet ikke var synligt under godkendelsen af transaktionen.”
Ved brev af 28. januar 2025 til klageren meddelte banken, at den ikke kunne behandle indsigelsen, fordi klageren ikke havde en kvittering for den korrekte betaling, hvilket var en forudsætning for, at banken kunne tilbageføre beløbet.
Efterfølgende havde parterne korrespondance vedrørende bankens meddelelse af 28. januar 2025 samt dokumentation. Klageren oplyste blandt andet, at han havde forsøgt at få detaljer fra taxaselskabet, der ikke længere besvarede hans beskeder, samt at han ikke havde fået en kvittering under forbrydelsen, da chaufføren hævdede, at maskinen var løbet tør for papir.
Klageren har fremlagt en udskrift med korrespondance mellem ham og taxaselskabet, hvor klageren forsøgte at få en kvittering. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering på 25.000 CLP fra den 19. november 2024 og har oplyst, at denne vedrører en identisk taxatur mellem lufthavnen og hans hotel.
Klageren har yderligere fremlagt en udskrift med korrespondance mellem ham og en amerikansk kvinde, der havde været udsat for samme type svindel samt en udskrift med klagerens korrespondance med det chilenske hotel og en udskrift fra chilensk politi.
Parternes påstande
Den 26. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre ham det beløb, som han er blevet bedraget for.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hans sag ikke falder ind under pkt. 11.2 og 11.3 i bankens Regler for Dankort og Visa/Dankort, hvorfor banken ifølge pkt. 11.1 er forpligtet til at erstatte hans tab. Uagtet bankens betingelser og fortolkninger heraf, står loven over disse. Han hverken mistede kortet, kortudsteder blev informeret hurtigst muligt, og han havde ikke overladt kortet til andre.
Pengeinstitutterne bør have viden om, at den slags bedrageri forekommer hyppigt, og indføre forholdsregler derimod. Den af ham fremlagte dokumentation viser, at bedragerier som det, han blev udsat for, er hyppige, og dermed udtryk for forbrydernes udspekulerethed og ikke ofrenes uagtsomme adfærd.
Banken har lagt vægt på fremskaffelsen af kvitteringen, som han har gjort sit yderste for at fremskaffe. Han tog til lufthavnen i et forsøg på at fremskaffe den. I lufthavnen modtog han en e-mailadresse på taxiselskabet, som han kom i dialog med. Efter en del korrespondance stoppede selskabet med at besvare hans beskeder, herunder to rykkere. Han har således forsøgt, men ikke været i stand til at fremskaffe den af banken efterspurgte dokumentation.
Det er normalt at få at vide, at der ikke er papir i apparatet, men at transaktionen alligevel kan gennemføres. Således har han ikke udvist uagtsomhed ved ikke at få en kvittering. Bankens afslag kan ikke begrundes med fraværet af en kvittering.
Ifølge den amerikanske kvinde, godkendte hun en bedragerisk transaktion, hvorunder forholdene var identiske med hans. Hendes finansielle institution var i stand til at vurdere denne transaktion som et bedrageriforsøg og afviste straks overførslen, dvs. at hun ikke led et tab. Bankens IT-system har adgang til samme informationer om transaktionen og burde have afvist hans transaktion på samme måde som den amerikanske bank. Banken burde ligeledes kunne identificere visse lande som specielt udsatte for kortmisbrug og på dette grundlag afvise en transaktion med så stort et beløb.
I netbanken blev transaktionen identificeret som hørende til kategorien “Helse og skønhed”, hvilket i forbindelse med beløbets størrelse burde gøre det muligt for bankens IT-system at identificere overførslen som bedragerisk.
Banken burde kræve godkendelse med tofaktorgodkendelse. Dette har den ikke gjort. Kortindehaveren kan ikke tilmelde sig en sådan funktion.
Banken har beløbsgrænser for kontanthævning i udenlandske automater, hvilket er 2.000 DKK pr. døgn for Visa/Dankort. Kontanthævningsbeløbet pr. døgn er fastsat langt lavere, selvom sikkerheden omkring automaterne er højere. Det er pengeinstitutterne der fastsætter grænsen, men han mener, at 18.355,55 DKK er for højt for en enkel transaktion.
På tro og love har han erklæret, at beløbet ikke fremgik af kortterminalens skærm. Fra kortudstederens side må terminalerne udformes på en fysisk eller elektronisk måde, således at beløbet fremgår. Dette kunne ske ved, at man, før PIN-koden indtastes, skal trykke på en knap, hvorpå selve beløbet står. En bank af Nordea Danmarks størrelse burde have mulighed for at kræve den slags af terminalfabrikanterne.
Digitalt bedrageri lader til at være et af vor tids store problemer, og de finansielle virksomheder må forlanges at gøre deres yderste for at beskytte den almindelige privatkunde mod denne art af bedrageri.
En partshøring vil ikke frembringe anden information end den, der er givet fra hans side. Banken har et stærkt juridisk apparat, der kan forelægge Ankenævnet sine argumenter, uden at skulle have behov for en partshøring. Ankenævnet er den eneste mulighed, han har for at få en retfærdig behandling med sin økonomiske formåen samt besværet med at sætte sig ind i det alternativ, der indebærer en partshøring samt at gennemføre den.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har autoriseret betalingen med sin godkendelse af kortbetalingen med PIN-kode. Klageren hæfter derfor fuldt ud for kortbetalingen, og banken er ikke forpligtet til at godtgøre klageren.
Det forhold, at klageren ikke tjekkede beløbet på terminalen, kommer ham selv til skade. Måtte terminalen ikke havde udvist et beløb på displayet, burde klageren ikke havde godkendt en betaling, hvor han ikke kendte størrelsen på beløbet.
Af bankens Regler for Visa/Dankort fremgår, at banken ikke kan tilbagekalde en betaling, efter at denne er godkendt af kortholder. Det fremgår også, at man skal sikre sig, at beløbet, man godkender, er korrekt, at man bør få en kvittering for købet, og at man skal sikre sig, at beløbet stemmer overens med købet.
Dette sikrede klageren sig ikke, og også af denne grund hæfter klageren for beløbet. Banken kan heller ikke af andre årsager gøres erstatningsansvarlig for klagerens godkendte betaling.
Nets har bekræftet, at transaktionen er korrekt registreret og ikke er fejlbehæftet.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at de faktiske forhold i sagen kræver partafhøring, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han bl.a. havde en konto med et tilknyttet Visakort -247.
Den 12. november 2024 blev der med klagerens kort foretaget en betaling på 2.525.000 CLP, svarende til 18.355,55 DKK, til en udenlandsk betalingsmodtager, som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han betalte en taxachauffør via vedkommendes betalingsterminal. Chaufføren genstartede maskinen, idet han hævdede, at den var blevet for varm eller havde funktionsproblemer. Chaufføren indtastede det aftalte beløb på 25.000 CLP og viste klageren dette. Under indtastning af PIN-koden kunne klageren ikke se beløbet. Taxachaufføren kunne ikke udstede kvittering for betalingen, fordi den var løbet tør for papir.
Banken har anført, at klageren ved sin godkendelse af kortbetalingen med PIN-kode har autoriseret betalingen.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen – udtaler:
Af § 82, stk. 1, i betalingsloven fremgår, at en betalingstransaktion kun er autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen.
Det lægges til grund, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93. Misbrug af en betalers kort kan således efter omstændighederne ske ved anvendelse af korrekt PIN-kode og kortets chip. Sådanne transaktioner vil være uautoriserede.
Efter en konkret vurdering finder vi, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at transaktionen på 2.525.000 CLP beroede på misbrug af klagerens kort samt PIN-kode, hvorfor transaktionen ikke er autoriseret af klageren. Vi har lagt vægt på klagerens forklaring, beløbets størrelse og sagens øvrige omstændigheder.
Vi finder, at det efter det oplyste om omstændighederne ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke kan fremlægge en kvittering for transaktionen.
Ifølge betalingslovens § 100, stk. 3, hæfter betaleren med op til 375 DKK for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, medmindre banken har godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som medfører videregående hæftelse, jf. § 100 stk. 4 og 5.
Banken har ikke godtgjort, at der er grundlag for at pålægge klageren videregående hæftelse. Klagerens hæftelse for tabet udgør herefter 375 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi finder herefter, at banken over for klageren hæfter for den uberettigede transaktion på 2.525.000 CLP med fradrag af 375 DKK samt 25.000 CLP, som taxaturen efter det af klageren oplyste skulle have kostet.
Vi stemmer derfor for, at Nordea Danmark skal godtgøre klageren transaktionen på 2.525.000 CLP med fradrag af 375 DKK og 25.000 CLP.
To medlemmer – Inge Kramer og Jimmy Bak – udtaler:
Det lægges til grund, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.
Vi stemmer derfor for, at sagen afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Nordea Danmark skal inden 30 dage godtgøre klageren transaktionen på 2.525.000 CLP med fradrag af 375 DKK og 25.000 CLP med valør fra debiteringen af transaktionen.
Klageren får klagegebyret tilbage.