Spørgsmål om hæftelse for Visa/dankort-hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig. Bortkommet kort. Politianmeldelse ikke foretaget.

Sagsnummer:83/2016
Dato:14-03-2017
Ankenævn:John Mosegaard, Flemming Pristed, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for Visa/dankort-hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig. Bortkommet kort. Politianmeldelse ikke foretaget.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger på i alt 32.050,50 kr. med klagerens betalingskort.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor hun har et Visa/dankort.

Den 5. december 2015 kl. 01.21 anvendte klageren kortet til en hævning på 2.000 kr. i en pengeautomat.

Den 10. december 2015 underskrev klageren en Indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring i banken, idet klageren gjorde indsigelse mod 28 hævninger på i alt 32.050,55 kr. med kortet. Beløbene var bogført på klagerens konto i banken 6. - 9. december 2015.

Klageren anførte i indsigelsesblanketten, at hun opbevarede kortet i ”Min pung, bilen og Jakkelomme”, at hun ikke vidste, hvordan hun havde mistet kortet, at hun huskede sin pinkode, og at andre ikke havde haft adgang til kort eller kode. Klageren anførte endvidere, at hun den 7. december 2015 kl. 1.20 havde opdaget, at kortet var mistet. Samme dag havde hun opdaget hævningerne og spærret kortet. Om begrundelsen for indsigelsen anførte klageren, at hun ikke kunne stå inde for transaktionerne, og at hun havde mistanke om, at kortet var misbrugt. Et felt på blanketten vedrørende politianmeldelse er ikke udfyldt.

Banken har oplyst, at klageren spærrede kortet den 8. december 2015 kl. 01.39. Banken formoder, at klageren opdagede, at kortet var mistet den 8. december 2015 kl. 01.20 – altså på den anden side af midnat fra den 7. december 2015, og at det således beror på en fejl, at klageren på indsigelsesblanketten anfører datoen den 7. december 2015. De transaktioner, som klageren gør indsigelse imod, blev foretaget i tidsrummet den 6. december 2015 kl. 01.02 til den 7. december 2015 kl. 22.27.

Den 3. marts 2016 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Klageren har under sagen frafaldet sin indsigelse mod otte hævninger på i alt 800 kr., der vedrørte betalinger til et websted, der tilbyder spil. Klageren har oplyst, at indsigelsen vedrørende disse hævninger beror på en fejl. Hos webstedet havde hun en konto, der automatisk var tilkoblet Visa/dankortet. Hun behøvede derfor ikke Visa/dankortet, men kun at logge sig på kontoen, når hun skulle betale for spil.

Klageren har fastholdt indsigelsen mod de resterende 20 hævninger på i alt 31.250,55 kr. med kortet.

Transaktionerne vedrører hævninger i pengeautomater og køb i butikker, herunder butikker i Berlin.   

Banken har oplyst, at hævningerne er sket ved aflæsning af chip og indtastning af pinkode.

Ved e-mail af 19. april 2016 til Nets spurgte banken om muligt kendskab til kortmisbrug, hvor misbruget kunne henføres til forfalskning af chip applikationen. Nets svarede ved e-mail samme dag, at man ikke har kunnet konstatere anvendelse af forfalsket chip. Nets havde dog haft nogle tilfælde, blandt andet fra Brasilien, hvor transaktioner (falsk kort) indikerede chip, men undersøgelser viste, at data stammede fra magnetspor.

Der er ikke blevet foretaget politianmeldelse i forbindelse med sagen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal betale hævningerne, som hun ikke kan vedkende sig.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun mistede kortet, der blev misbrugt af tredjemand.

Hun spærrede kortet øjeblikkeligt, da hun så de ukendte transaktioner på hendes Nemkonto.

På trods af spærringen fortsatte ukendte transaktioner frem til den 9. december 2015.

Banken har uberettiget afvist hendes indsigelse.

Hun har ikke været i udlandet siden 2014.

Websted-kontoen blev anvendt af hende, mens hun opholdt sig i sin lejlighed, i den periode hvor misbruget fandt sted.

Hun har altid været økonomisk ansvarlig, og hun har passet på sin pinkode.

Hun foretog ikke politianmeldelse, fordi hun var af den opfattelse, at det blev gjort af banken. Under hendes besøg i banken i forbindelse med misbruget blev det oplyst, at banken ville ringe til politiet. En person, som ledsagede hende, kan bekræfte dette.

Hvis banken ikke har foretaget politianmeldelse, er hun mere end villig til at gøre det.

Nordea Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at de pågældende betalingstransaktioner er korrekt registrerede og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Der er brugt pinkode og chip til hævningerne.

Som anført i e-mailen af 19. april 2016 har Nets ikke har registreret misbrug, som kunne henføres til forfalskning chippen på et betalingskort.

Da det alene er klageren, som har haft kendskab til koden, og denne ikke har været skrevet ned, kan en tredjemand alene være kommet i besiddelse af koden ved afluring.

Det er uvist, hvornår kortet blev stjålet og under hvilke omstændigheder.

Sidste gang klageren anvendte sit kort var den 5. december 2015 kl. 01.21. Dette er således det seneste tidspunkt, hvor en tredjemand kan have haft mulighed for at aflure koden til kortet. De transaktioner, som klageren gør indsigelse imod begyndte først ca. et døgn senere.

Hvis kortet blev stjålet den 5. december 2015, er det atypisk i forhold til et misbrugsmønster, at første uberettigede hævning skete cirka et døgn senere. Hvis kortet blev stjålet den 6. december 2015, skulle koden have været afluret et døgn forinden, hvilket forekommer usandsynligt.

De omtvistede transaktioner tyder ikke på misbrug, men snarere på en ferietur fra klagerens bopæl til Tyskland og retur.

Det svækker klagerens troværdighed, at hun ikke har foretaget politianmeldelse. Det bestrides, at banken skulle have oplyst, at anmeldelsen ville blive foretaget af banken.

Det må derfor lægges til grund, at transaktionerne enten blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede dertil, eller af klageren selv.

Nordea Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet og bør afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter, da der foreligger usikkerhed om de fremkomne faktiske oplysninger.

Ankenævnets bemærkninger

Den 10. december 2015 underskrev klageren en tro- og loveerklæring til Nordea Bank, idet hun gjorde indsigelse mod 28 hævninger på i alt 32.050,55 kr. med hendes Visa/dankort, der var bortkommet. Klageren har under sagen frafaldet sin indsigelse mod otte hævninger på i alt 800 kr., der vedrørte betalinger til et websted, idet indsigelsen vedrørende disse hævninger beroede på en fejl.

Klageren har fastholdt indsigelsen mod de resterende 20 hævninger på i alt 31.250,55 kr. med kortet.

Det lægges som anført af banken til grund, at hævningerne skete ved aflæsning af kortets chip og indtastning af pinkode. Det lægges endvidere som anført af banken til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af svigt eller fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at der ikke blev foretaget transaktioner med kortet, efter at dette blev spærret af klageren. Det lægges således til grund, at transaktionerne, der blev bogført på klagerens konto den 9. december 2015, havde fundet sted før spærringen den 8. december 2015 kl. 01.39.

Ved sin underskrift på indsigelsesblanketten erklærede klageren på tro- og love, at hun hverken havde deltaget i eller godkendt de omtvistede transaktioner. Klageren har imidlertid ikke anmeldt sagen til politiet.

På baggrund heraf sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder finder Ankenævnet, at det er uklart, om der er tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke. Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, efter at parterne har afgivet mundtlige forklaringer, samt efter at der er foretaget afhøring af relevante vidner under strafansvar. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.