| Sagsnummer: | 579/2023 |
| Dato: | 07-05-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Klaus Tougaard Kristensen, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte korttransaktioner foretaget i hæveautomater og forretninger. Kort bortkommet. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte korttransaktioner foretaget i hæveautomater og forretninger. Kort bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun havde et betalingskort.
Den 2. august 2023 kl. 18.29 benyttede klageren sit betalingskort med brug af pinkode.
Den 3. august 2023 i tidsrummet kl. 13.50 – kl. 19.14 blev der foretaget syv transaktioner på i alt 21.342,08 kr. med klagerens betalingskort, som klageren ikke kan vedkende sig:
|
Klokkeslæt |
hæveautomat (ATM)/ Forretning (F) |
Beløb, kr. |
|
13.50 |
ATM 1 |
10.000,00 |
|
14.24 |
ATM 2 |
1.925,00 |
|
14.26 |
ATM 3 |
2.276,04 |
|
14.27 |
ATM 4 |
2.276,04 |
|
19.06 |
F 1 |
1.025,00 |
|
19.14 |
F 2 |
1.320,00 |
|
19.21 |
F 3 |
2.520.00 |
Transaktionerne skete ved brug af chip og pinkode. Sparekassen har oplyst, at pinkoden blev tastet korrekt i første forsøg ved alle syv transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført, og at der ikke var tekniske svigt eller andre fejl i den periode, hvor de blev foretaget. Transaktionerne blev bogført den 4. og 7. august 2023.
Klagerens søn rettede telefonisk henvendelse til sparekassen den 4. august 2023, idet klageren ikke kunne vedkende sig transaktionerne.
Den 5. august 2023 indgav klageren indsigelse til sparekassen. Klageren oplyste, at hun sidst havde registreret at være i besiddelse af betalingskortet den 2. august 2023 kl. ca. 18.30. Hun opdagede, at kortet var forsvundet den 3. august 2023 ca. kl. 17.30, da hun skulle betale hos købmanden. Hun tog hjem og ledte forgæves efter kortet i sit hjem. Hun meldte kortet stjålet den 3. august 2023 kl. 19.46. Hun anmeldte sagen til politiet den 3. august 2023 kl. 20. Hun havde ikke oplyst andre om koden. Hun opbevarede kortet i sin pung. Hun opbevarede koden i en skuffe i sit hjem.
Sparekassen har oplyst, at det i en telefonsamtale den 14. august 2023 med klagerens søn blev oplyst, at det var uvist, hvordan klagerens betalingskort var bortkommet, men at det formodedes at være stjålet i klagerens hjem, hvor pinkoden til det var opbevaret i en skuffe/taske på klagerens kontor. Ifølge politiet var der ikke synlige tegn på indbrud i klagerens hjem. Endelig blev det oplyst, at der ved gennemgang af videoovervågning fra den butik, hvor klageren senest benyttede betalingskortet med brug af pinkode, ikke sås at være nogen personer, som aflurede koden til kortet.
Sparekassen har oplyst, at sparekassen den 14. august 2023 meddelte klageren, at den havde truffet afgørelse om at pålægge klageren en selvrisiko på 8.000 kr. Den 25. august 2023 klagede klageren over dette til sparekassen og anførte blandt andet:
”… Jeg opdagede den 3/8 2023 om aftenen at jeg havde fået mit dankort stjålet. Jeg stod hos den lokale købmand sidst på dagen, da jeg ville betale, var mit kort ikke længere i min pung. Straks undersøgte jeg om jeg havde kortet et andet sted i mit hjem. Jeg havde senest anvendt mit kort onsdag aften også hos købmanden.
Jeg gav straks herefter besked til NETS og fik mit kort spærret, jeg kunne på min netbank se at der allerede var hævet penge af tyven 3 gange i løbet af samme dag. Hævninger jeg ikke har foretaget og ikke har kendskab til. Umiddelbart efter at jeg fik mit kort spærret, kontaktede jeg politiet og indgav anmeldelse af tyveriet.
Jeg har IKKE selv oplyst min kode til nogen, og jeg vil også bemærke at jeg altid har opført mig yderst diskret og fornuftigt omkring mit dankort og mine pengesager i øvrigt. Hvilket Sparekassen også må være vidende om da jeg har været kunde der i rigtig mange år.
…
I har oplyst til min søn pr. telefon, at koden til kortet er anvendt ved tyverierne. Jeg ved ikke hvor han/hun har koden fra, og ved heller ikke om jeg evt. på et tidligere tidspunkt er blevet afluret, jeg handler stort set hver dag hos den lokale købmand og bruger altid min kode.
Jeg kan huske min kode udenad, jeg bruger koden stort set hver dag hos den lokale købmand når jeg køber ind, og har ikke opbevaret koden sammen med mit dankort.
Politiet har den 23/8 oplyst at de ikke regner med at kunne komme videre i sagen, idet gerningsmanden var maskeret på de kameraer han var optaget på i forbindelse med hævningerne. …”
Sparekassen fastholdt sin beslutning om, at klageren selv hæftede for 8.000 kr.
Parternes påstande
Den 19. september 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal betale 8.000 kr. til hende.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun fik stjålet sit kort. Hun havde indbrud i sit hjem. Hun er tæt på 100 % sikker på, at kortet blev stjålet i hendes hjem.
Hun har anmeldt sagen til politiet.
Hun har altid sin pung med, hvis hun går nogen steder, og heri ligger dankortet.
Det er korrekt, at der ikke var tydelige tegn på indbrud. Politiet har dog ikke fysisk været hos hende og konstateret dette. Tyveriet skete en sommerdag, og hun er tæt på 100 % sikker på, at tyven skaffede sig adgang gennem et åbent vindue/terrassedør, mens hun var hjemme. Hun ved ikke, om hun har siddet på terrassen på den anden side af huset imens, eller om hun har sovet.
Hun mistede også kontanter, der lå i en anden pung, ved indbruddet.
I samme uge blev der begået andre indbrud i byen. Disse indbrud blev også begået over for ældre, og de foregik om dagen og gennem åbne døre/vinduer. Dette fremgik af aviserne og blev oplyst af den lokale betjent.
Samme dag indbruddet fandt sted, så en nabo en ung mand i mørkt tøj og rød kasket gå forbi hendes vinduer på en lille sti, der går på "bagsiden af husene". Stien hører kun til tre sammenbyggede huse, hvor hun bor i det ene. Naboen undrede sig, men gjorde dog ikke yderligere.
Det er korrekt, at hun og hendes søn, da de anmeldte tyveriet, formodede, at gerningsmanden havde fundet en kode. De gjorde denne konklusion, fordi der allerede var hævet beløb på kontoen.
Hun kan ikke huske, hvor en eventuel kode har ligget.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men bør finde sted ved domstolene. Der er betydelig usikkerhed om hændelsesforløbet, herunder særligt hvordan klagerens betalingskort er bortkommet/stjålet, og hvordan en potentiel gerningsmand har været i stand til at opnå kendskab til kortets pinkode. Sagen bør derfor afvises i henhold til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter samt Ankenævnets praksis i tilsvarende sager.
Det er helt afgørende at kunne konstatere både, hvordan kortet bortkom/blev stjålet, og hvordan en potentiel gerningsmand har været i stand til at opnå kendskab til pinkoden. Klagerens oplysninger i klagesagen og spørgeskemaet af 5. august 2023, som klageren udfyldte i forbindelse med sin indsigelse, er modstridende, hvilket underbygger behovet for yderligere bevisførelse. I spørgeskemaet blev klageren bedt om at besvare spørgsmålet ”Hvordan har du opbevaret koden?” og svarede hertil: ”I en skuffe i mit hjem”. I klagesagen har klageren anført, at hun ”kan ikke huske hvor en evt. kode har ligget”.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke fremgår en nærmere redegørelse eller dokumentation for, hvordan klagerens betalingskort er bortkommet/stjålet.
Pinkoden blev tastet korrekt i første forsøg ved alle de ikke-vedkendte transaktioner.
Ifølge politiets oplysninger var der ikke synlige tegn på indbrud i klagerens hjem. Dette taler imod, at tredjemand har opnået kendskab til koden ved at begå indbrud og finde koden i den skuffe/taske i klagerens hjem, hvor den blev opbevaret. En potentiel gerningsmand kan dermed kun være kommet i besiddelse af koden ved afluring. Ved gennemgang af videoovervågning fra den butik, hvor klageren oplyste senest at have benyttet betalingskortet, var der ikke konstateret at være personer, som aflurede koden.
Om opbevaring af kortets pinkode har klageren i klagesagen anført, at hun ”kan ikke huske hvor en evt. kode har ligget”. Dette underbygger sparekassens påstand om afvisning af sagen, da omstændighederne omkring kodens opbevaring er helt afgørende for sagens udfald. Dette udsagn strider endvidere imod klagerens redegørelse af 5. august 2023 for, hvordan pinkoden har været.
Selv hvis koden var blevet afluret ved tidligere transaktioner, ville sådan afluring være sket mere end 19 timer før, at de ikke-vedkendte transaktioner blev foretaget. Dette er usandsynligt.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun havde et betalingskort.
Den 2. august 2023 kl. 18.29 benyttede klageren sit betalingskort med brug af pinkode.
Den 3. august 2023 i tidsrummet kl. 13.50 – kl. 19.14 blev der foretaget syv transaktioner på i alt 21.342,08 kr. med klagerens betalingskort, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hun mistede sit betalingskort, og at hun er så godt som sikker på, at dette skete ved indbrud i hendes hjem. Klageren anmeldte sagen til politiet. Ifølge politiets oplysninger var der ikke synlige tegn på indbrud i klagerens hjem.
Klageren oplyste i indsigelsen til sparekassen den 5. august 2023, at hun opbevarede pinkoden i en skuffe i sit hjem. Klageren har under klagesagen anført, at hun ikke kan huske, hvor en eventuel kode har ligget.
Sparekassen har dækket klagerens tab med fradrag af 8.000 kr.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Transaktionerne skete ved brug af chip og pinkode. Ved transaktionerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingsloven § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingskort.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).
Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at klageren har udvist uagtsomhed i forbindelse med kortets bortkomst og med hensyn til opbevaringen af pinkoden, og at uagtsomheden var betydelig i hvert fald i den ene henseende.
Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter for op til 8.000 kr. af misbruget som følge af groft uforsvarlig adfærd, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3, er opfyldt.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget, hæfter klageren for 375 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3. Sparekassen skal derfor godtgøre klageren yderligere 7.625 kr. af tabet på 21.342,08 kr. som følge af misbruget.
Ankenævnets afgørelse
Sparekassen Kronjylland skal inden 30 dage og med valør den 4. august 2023 betale 7.625 kr. til klageren.
Klageren får klagegebyret tilbage.