Rådgivning i 2004 ved investering i 3 % ScandiNotes II Junior 2012.

Sagsnummer:21/2010
Dato:31-05-2011
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum og Ole Jørgensen.
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning i 2004 ved investering i 3 % ScandiNotes II Junior 2012.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i ScandiNotes II Junior obligationer.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er tandlæge, er kunde i Spar Nord Bank og har, udover et privat engagement, et åbent depot i sin tandlægekliniks navn.

I december 2004 henvendte klageren sig telefonisk til bankens formuecenter, da han ønskede at placere ca. 700.000 kr. fra frie midler på en konto og eventuelt købe værdipapirer for midlerne til depotet for klinikken (-011).

Den 22. december 2004 købte klageren på bankens anbefaling nominelt 745.000 3,00 % ScandiNotes II Junior 2012 til kurs 93,25 til et beløb af ca. 695.000 kr.

Af beholdningsoversigten pr. 28. december 2004 for det åbne depot (-011) fremgår:

Værdipapir

Kurs

Nominelt/stk.

Kursværdi

Realkreditobligationer (DKK)

4% Skibe 2005

101,34

666.283,35

675.238,20

4% Realkredit Danmark 10D.s INK 2007

102,64

600.000,00

615.822,00

Erhvervsobligationer (DKK)

Scandi II Junior 2012

93,15

745.000,00

693.960,05

Den 19. oktober 2007 sendte banken et "Kategoriseringsbrev" til klageren i forbindelse med indførelsen af de såkaldte "MiFID-regler" (beskyttelse af investorer ved værdipapirhandel). Af brevet fremgik bl.a., at klageren ville blive betragtet som "detailkunde" og at "… detailkunderne får den maksimale beskyttelse ved handel med værdipapirer."

I foråret 2009 anmodede klageren banken om at tilbagekøbe ScandiNotes II Junior obligationerne til kurs pari.

Ved brev af 29. juni 2009 afviste banken anmodningen.

Samme dagmeddelte VP Securities A/S (Værdipapircentralen) klageren, at den nominelle værdi af ScandiNotes II Junior 2012 ville blive nedskrevet til 0kr. pr. 1. november 2009.

Parternes påstande

Klageren har den 15. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 698.917,48 med 3 % rente p.a. fra den 22. december 2004 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ved henvendelsen til banken i 2004 ingen indsigt havde i værdipapirer, bortset fra at han vidste, at investering i aktier var risikobetonet, og at investering i statsobligationer var forbundet med meget lav risiko.

Under drøftelserne med banken, der foregik telefonisk, oplyste han, at investeringen skulle være lige så sikker som statsobligationer. Han havde intet kendskab til ScandiNotes Junior obligationerne. Ifølge investeringsrådgiveren var de risikomæssigt sammenlignelige med statsobligationer. Telefonsamtalen varede maksimalt 5 minutter. Han modtog ikke efterfølgende rådgivning om investeringen.

Det var reelt banken – og ikke ham – der foretog investeringen i ScandiNotes II Junior obligationerne.

Banken handlede ansvarspådragende ved ikke at rådgive ham om produktet forud for købet af ScandiNotes II Junior obligationerne. Han blev på intet tidspunkt gjort opmærksom på den særlige risiko, som er forbundet med obligationerne og har aldrig hørt om "trancher".

På tidspunktet for investeringen i december 2004 måtte han anses for "detailkunde", da banken i oktober 2007 uopfordret orienterede ham om, at han blev kategoriseret som detailkunde i forbindelse med indførelsen af MiFID-reglerne.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren inden købet af ScandiNotes II Junior papirerne blev informeret om, at risikoen på erhvervsobligationen var hos en række banker, og at disse ikke hæftede solidarisk for hinanden. Der var tale om opdeling i to trancher.

Det bestrides, at klageren skulle have fået oplyst, at risikoen ved ScandiNotes II Junior obligationerne var den samme som ved statsobligationer.

Banken foreslog klageren at investere i obligationerne ud fra kendskabet til hans risikoprofil og formueforhold. Klageren modtog alle relevante oplysninger om risikoen, inden han besluttede sig for købet. Klageren ønskede et højere afkast, end der kunne opnås på statsobligationerne.

På baggrund af ovennævnte oplysninger måtte klageren have indset, at der var større risiko forbundet med køb af ScandiNotes II Junior obligationerne end ved køb af statsobligationer eller andre obligationer, der ikke var opdelt i trancher.

Banken handlede ikke ansvarspådragende ved rådgivningen og salget af ScandiNotes II Junior obligationerne i december 2004.

Klageren havde et godt kendskab til investering generelt. Han investerede bl.a. i enkeltaktier og havde tidligere frabedt sig investeringsforslag fra bankens formuecenter.

Det forhold at klageren blev kategoriseret som "detailkunde", var alene begrundet i MiFID-reglerne, der trådte i kraft den 1. november 2007. Det var derimod ikke begrundet i klagerens individuelle forhold.

Subsidiært nedlægges påstand om, at sagen afvises jf. Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Investering i ScandiNotes II Junior obligationer adskiller sig fra en investering i danske realkredit- eller statsobligationer ved at indebære en særlig risiko.

Denne særlige risiko udspringer af, at den samlede mængde af ScandiNotes II obligationer er rangordnet i to kategorier (trancher), hvoraf Junior er den laveste, hvilket medfører, at ethvert tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de låntagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehavere af Junior obligationerne.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Per Stig Hansen og Ole Jørgensen – udtaler herefter:

Klageren har anført, at han ikke blev rådgivet om særlige risici forbindelse med investeringen i ScandiNotes II Junior 2012 obligationerne. Banken har anført, at klageren er blevet korrekt rådgivet, herunder om risici vedrørende opdeling i trancher.

Vi finder, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning af klageren var ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for at afvise sagen jf. Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

To medlemmer – Carsten Holdum og Hans Daugaard – udtaler:

Vi lægger til grund, at klageren købte obligationerne alene på baggrund af en kortvarig telefonisk drøftelse. Vi finder det klart må have formodningen imod sig, at der i en sådan telefonsamtale kan være ydet en tilstrækkelig og forsvarlig rådgivning om den særlige risiko ved obligationerne. Vi finder derfor, at det må påhvile Spar Nord Bank at godtgøre, at der er ydet sådan rådgivning, idet der i modsat fald er begået en ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren forud for hans beslutning om køb af ScandiNotes II Junior 2012 obligationerne. Da denne bevisbyrde ikke er løftet stemmer vi for, at der gives klageren medhold. Hertil kommer, at investeringen ikke svarede til den risikoprofil, der kan udledes af klagerens hidtidige investeringer i realkreditobligationer.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.